Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højskole - Højskov - Højslette - Højslev - Højspænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisning. H. traadte for Artilleriets Vedk.
i St f. det 1772 stiftede Artillerikadetinstitut og
havde taget de fr. Undervisningsanstalter,
særlig École polytechnique, til Forbillede. Den
underlagdes som øverste Autoritet en Chef,
Generalkvartermesteren med umiddelbart Referat
til Kongen. Under Chefen var ansat en
Undervisningsdirektør og en Kommandør for
Tjenesten og det økonomiske; han assisteredes af to
Skoleofficerer. Et Undervisningsraad
bestaaende af Kommandøren og samtlige Lærere
under Undervisningsdirektørens Forsæde skulde
lede Undervisningen efter de fastsatte
Programmer, udtale sig om Ansøgere til
Lærerpladserne m. m. Desuden oprettedes et
Højskoleraad ved særlige Lejligheder. Skolen blev
med et Budget paa 17000 Rdlr aabnet 1. Novbr
1830 med 39 Elever (deraf 2 admitterede);
Chefen var Generalløjtnant v. Bülow,
Undervisningsdirektøren Oberstløjtnant Abrahamson og
Kommandøren Major Fibiger.
I Løbet af sin 37-aarige Bestaaen undergik
Skolen forsk. Forandringer, saaledes allerede
1834 og 1836 samt ved Hærplanen af 1842; men
Forslaget om at forene den med den
polytekniske Læreanstalt, som straks fremkom og
særlig var oppe 1850, blev ikke realiseret. 1853
oprettedes derimod 3 faste Pladser for
Søetaten; I det hele maa det siges, at Skolen
opfyldte sin Bestemmelse og gav Hæren
særdeles dygtige Officerer i de specielle Vaaben
og i Generalstaben. Desuagtet herskede der dog
i Fodfolket og i andre Kredse en vis
Misstemning imod Højskoleofficererne, hvilket var
medvirkende til, at den ophævedes ved Hærloven
af 1867, som henviste de specielle Vaaben m.
H. t. deres Forsyning med Officerer til
»Officerskolen«, der traadte i Kraft 1868. (Litt.:
»Udsigt over Undervisningen ved de specielle
Korpser før 1830 og den kgl. milit. H.’s
Virksomhed fra dens Oprettelse til 1855« [Kbhvn
1855]).
P. Nw.
I Norge oprettedes ved Reskript af 12. Oktbr
1816 under Navn af den højere
militære Undervisningsanstalt en
foreløbig Skole for Uddannelse af Officerer, der
allerede havde gjort Tjeneste i Armeen, og som
ønskede Ansættelse i Ingeniør- og
Artillerikorpserne. Eleverne blev staaende i Nummer
ved deres Regimenter med Bibehold af Gage
og Tillæg af gevorbne Emolumenter. Denne fra
Beg. af 1817 bestaaende Skole havde afholdt
2 Kursus og udeksamineret 16 Ingeniør- og 19
Artilleriofficerer, da den fra 1821 blev forenet
med den nyorganiserede Kgl. norske
Krigsskole, hvis højeste ell. 3. Klasse for
Fremtiden skulde optage indtil 20
Sekondløjtnanter af Infanteriet ell. Kavaleriet, som med
Bibehold af Gage og Tillæg af Emolumenter
vilde fortsætte deres højere Uddannelse for
Specialvaabnene i et Kursus paa 2 Aar. Blot
1 Kursus fuldendtes i denne Krigsskolens
nøjeste Klasse, da den igen ophævedes 1824. Efter
Forslag af en under 21. Oktbr 1825 nedsat
Kommission oprettedes saa den senere
saakaldte Kgl. norske milit. H., ved Plan
af 21. Marts 1826, til Uddannelse af Ingeniør-
og Artilleri- (senere ogsaa Generalstabs-)
Officerer samt til Udbredelse i Alm. af højere
milit. Videnskabelighed. Undervisningen bestod
dels i specielle Forelæsninger og praktiske
Øvelser, dels i alm. Forelæsninger for Officerer
af alle Vaabenarter og Grader over højere
militærvidenskabelige Emner. Som Elever antoges
unge Officerer, som havde gennemgaaet
Graderne og ved en Optagelsesprøve godtgjorde
at have udvidet deres Kundskaber efter
Afgangen fra Krigsskolen, hvorpaa de ansattes
surnumerært i Ingeniør- ell.
Artilleribrigaderne. Ogsaa enkelte Marineofficerer antoges som
Elever, naar Plads gaves. Kursusets Varighed
var 3 Aar. Skolen traadte i Virksomhed Aug.
1826 og holdt sin første Dimissionseksamen
Sommeren 1829. I Aarenes Løb fik Skolen fl.
ny Planer, senest 1914. Den er nu underlagt
Chefen for Hærens Officersskoler, medens en
Inspektionsofficer fører det daglige Tilsyn.
Skolen har 15 militære og 10 civile Lærere.
Eleverne er nu dels faste, dels admitterede.
(Litt.: »Univ.- og Skole-Annaler«, 1. Rk., I
og II, 2. Rk., I og II; »Norsk milit. Tidsskr.«,
2. Rk. II; H. Schiötz, »Den militære
Højskoles Historie 1817-1917« [Kria 1921]).
(J. B. H.). M. H.
Højskov kaldes de Træsamfund, hvis
Individer alle er fremkomne af Frø, i Modsætning
til Lavskov, hvor Individerne er Stødskud, og
Mellemskov, i hvilken Underskoven er
Stødskud og Overskoven Frøplanter. Man skelner
i vedvarende Skovbrug mellem
regelmæssig H., som er inddelt i Afdelinger, hver for
sig bestaaende af lige gl. Træer, og H. i
Plukhugstdrift, som er ens overalt, idet
alle Aldere er blandede tilfældig sammen. —
H.-Driften er aldeles overvejende i den
nordlige tempererede Zones Skove, dels fordi
Naaletræerne her ikke kan give Stødskud, dels
fordi denne Driftsform ved næsten alle
Træarter giver den største Mængde af det
værdifulde Gavntræ. En anden økonomisk Forskel
mellem H. og de andre Driftsformer er den,
at H. i vedvarende Drift indeholder et langt
større Vedforraad, altsaa meget større
Kapitalværdi end de andre; denne Kapital kan i kort
Tid udtages af Bruget, men kun gennem lange
Tider frembringes paa ny. — I Danmark skal
»Fredskove« drives i H.
C. V. P.
Højslette kaldes et jævnt Terrain af større
Udstrækning, hvis Overflade ligger mindst 200
m o. H. Oven paa H. kam findes Bjerge og
Bjergkæder, der dog hyppigst træffes langs
Randene som Randkæder. De højeste H.
findes i det indre Asien (Tibet c. 4000 m) og i
Amerikas Vestside (Titicacas H. c. 3800 m);
næsten hele Verdensdelen Afrika bestaar af
H. (Sahara, Sudan, Sydafrika). Den højeste og
mest udstrakte H. i Europa er den
kastilianske i Spanien (c. 600 m).
C. A.
Højslev, voksende Stationsby i Midtjylland,
Viborg Amt, Fjends Herred, H. Sogn; henved
6 km ØSØ. f. Skive, havde 1. Febr 1916 71
Gaarde og Huse og 468 Indb. (1906: 302),
Skole, Andelsmejeri, Kro m. m. samt Station paa
Langaa—Struer-Banen og Postekspedition.
H. W.
Højspænding er i Følge
Elektricitetskommissionens Forskrifter alle Driftsspændinger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
