- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høncke, Heinrich - Høne - Hønefoss - Høner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Telegrafetatens Chef skaffede ham Anseelse i og
uden for Etaten, men de vanskelige
økonomiske Tider for Telegrafvæsenet og Landets
politiske Forhold medførte, at hans Opgave blev
en gennemført Sparsommelighed, som var
dræbende for ethvert Initiativ. Dette i Forbindelse
med hans Mistro til, hvad der var nyt og
uprøvet, bevirkede en Stilstand i
Telegrafvæsenets Ledelse, som bl. a. medførte, at
Telefonens Udbredelse i Danmark lige indtil 1894
udelukkende blev gennemført ved privat
Initiativ. Først fra sidstnævnte Aar begyndte
Statstelefonen at tage Langlinietelefoneringen
i sin Haand, og H. oplevede ikke at se de
heldige tekn. og økonomiske Resultater af
Statstelefonens Vækst. Først saa sent som 1897 blev
Loven om Statens Eneret paa Telegraf- og
Telefonanlæg, som H. allerede 1883 havde
stillet Forslag om, vedtaget, og han satte nu sin
Forbliven som Telegrafdirektør ind paa
Gennemførelsen af denne Lov i Statens Interesse.
Da dette ikke lykkedes, tog han sin Afsked
Septbr 1897.
M. G.

Høne, se Høns.

Hønefoss, Købstad, Buskerud Fylke, (1896)
1550 Indh. (1920) 30O8 Indb., ligger paa
Ringerike paa begge Sider af Bægnaelven straks ovf.
dennes Forening med Randselven. Bægna
danner i Byen den betydelige H. Fos i to Fald;
Bro fører over Elven lige under det øverste
og største Fald. Byen har Station for den
smalsporede Drammen—Randsfjord-Bane og
den bredsporede Bergens-Bane. Afstand fra
Kria 90 km, fra Drammen 71 km. Bebyggelsen
langs de middelbrede Gader er for det meste
af Træ og Husene toetages, i Udkanterne dog
kun enetages; Bygningernes Antal 1. Jan. 1916
var 280 med en samlet Assurancesum af 4114000
Kr. Kirken, der er Anneks til Norderhov
Præstegæld, er en Trækirke, bygget 1862. Hole
Sparebank, oprettet 1861, H. og Oplands
Privatbank, oprettet 1876. Ringerike Sparebank,
oprettet 1833. Der udkommer fl. Blade: »Den
borgerlige Arbeider«, »H. og Oplands
Socialdemokrat«, »Ringerikes Blad«. H. er
Standkvarter for Vestoplandenes Infanteriregiment.
Der findes 2 større Hoteller og en Flerhed af
Fabrikker med Drivkraft fra Fossen (H. Fos
21,4 m Faldhøjde, repræsenterer 3638 effektive
H. K.), nemlig et Træsliberi (som tilhørte
Lloyds Newspaper og Daily Chronicle i
London, nu [1918] indkøbt af Byen for 3,2 Mill.
Kr), en Vandsav, et Høvleri, et Møllebrug, et
Bryggeri, Værktøjsfabrik, fl. Træsliberier,
Elektricitetsværk, mek. Værksted, Mineralvandsbrik,
et Farveri og et Mejeri. Skoleundervisningen
foregaar i en Middelskole, en Folkeskole og
tekn. Aftenskole. H. har samtlige Embedsmænd
fælles med Landdistriktet. H. er som tæt
bebygget Sted med en stor Savbrugsvirksomhed
meget gl, dog var Befolkningen endnu omkr.
1800 kun 620 Mennesker; med et lidet Fald
til 1815 er den siden tiltaget jævnt, stærkest
efter Anlægget af de store Fabrikker; Byen fik
1851 Købstadsrettigheder. H. er kendt for sin
smukke Beliggenhed, og det største Hotel
(Glatvedt’s), der ligger paa Tangen ved begge Elves
Sammenløb, er meget besøgt af Turister.
Antagen Formue 1917 var 10276800 Kr og Indtægt
1792825 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
»Buskerud Amt« af J. Vibe [Kria 1895]; »H.
Bys Historie«, udg. af H. Kommune [Kria 1915];
»H. og Ringerike« [Kria 1909]).
(J. F. W. H.). M. H.

Situationsplan over Hønefoss.
Situationsplan over Hønefoss.


Høner, en af Aserne; optræder stadig som
Odin’s Ledsager paa hans Vandringer, men
aldrig selvstændig, og nævnes ikke som
Genstand for Dyrkelse. Ved Menneskets Skabelse
giver Odin Aandedræt, H. giver Forstand,
Lodur giver Lød og Lader. Som Ledsager for
Odin og Loke optræder han i Tjasse-Myten, i
Volsung-Sagnene og i en færøsk Folkevise
»Lokka-tåttur«; her skjuler han den af
Trolden forfulgte Dreng i en Svanes Fjer. Støttet
hertil har man villet gøre H. til Svanegud og
opr. Himmelgud, et andet Navn paa Ty som
Gudernes ypperste; men den færøske Myte er
den samme Digtning som det danske Eventyr
om »Den fattige Mand og hans Hjælpere« og
et lgn. fra Kaukasus, saa dens enkelte Træk
kan næppe bære Vidne om den særlig nordiske
Gudelære. — H. optræder aldrig i Asgaard;
efter senere Kilder er han givet som Pant til
Vanerne i Bytte for Njord og Frey. Han
skildres her som en meget indskrænket Person,
hvorfor Aserne sender den kloge Mimer med
ham som Raadgiver. Da han valgtes til
Vanernes Høvding, opdagede man snart, at han
ikke kunde klare sig uden Mimer’s Raad, og
Vanerne blev da forbitrede, halshuggede
Mimer og sendte Hovedet tilbage til Aserne. H.
deltager ikke i Ragnarokskampen, men
bosætter sig sammen med den ny og skyldfri
Gudeslægt paa den genskabte Jord.
(A. O.). G. K-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free