Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de mangefarvede slanke Dværgkæmpere,
de stærkt rugende Dværgbrahmas, de fra
Kina stammende Kochin eller Peking
Bantams (Fig. 4), de rigt sokkede eng.
Havehøns, de smukke Porcelænshøns
(Mille fleurs), de belg. skæggede Barbue
Nain. En egen asiatisk Dværgform er de i
fl. Varieteter forekommende lavbenede,
stejlhalede jap. Chabos, der har stor Kam og
store hængende Vinger.
Hvad de forsk. Avlsmaader angaar, da
vinder Renavlen og med Rette stadig Fremgang
paa Bekostning af de ubestemmelige
Blandingshøns, der sikkert kunde forbedres betydeligt
ved at tilsættes Haner af ren Race. At der ved
fornuftigt Udvalg, Opdræt, god Røgt og Pleje
kan oparbejdes godt læggende Blandingshøns,
kan næppe bestrides, men mange lever endnu
paa den fejlagtige Tro, at disse er det eneste,
der duer, og langt overgaar de rene Racer i
Ydeevne. Valget af Race inden for de
udprægede ægproducerende Racer spiller en mindre
Rolle ved Siden af at komme i Besiddelse af
virkelig fremragende Individer inden for
Racen. Da alle Egenskaber ikke findes forenede i
en bestemt Race ell. Krydsning, som kan trives
under alle Forhold, maa man ved Valget være
klar over, om Hovedvægten ønskes lagt paa
Ægproduktion, Fedning ell. Kyllingproduktion.
Desuden maa Betingelserne, Racernes
Ejendommeligheder og Fordringerne, der stilles,
tages i Betragtning.
Indavl ell. Slægtskabsavl, der maa drives
med stor Forsigtighed, og som bl. a.
anvendes ved Udvikling og Grundfæstning af
Egenskaber, blev i ældre Tid drevet meget
vidtgaaende og uden Plan, saa den virkede
skadende. At tilføre nyt Blod hvert Aar, som
mange nu gør, er imidlertid Overdrivelse.
Blodfornyelse gennem Haner, Høner ell. Rugeæg
maa tilføres fra Besætninger, der i Ydeevne,
Præg, Ensartethed og Udvikling staar over ens
egen.
Af Krydsning i første Led (enkelt
Krydsning) kan der inden for Fjerkræavlen
utvivlsomt opnaas gode Resultater, særlig paa
Kødproduktionens Omraade. Krydsningernes
Æglægningsevne, der kan være god, synes at
aftage nok saa meget fra Aar til Aar som
Renracernes, men mange Tilfælde peger derimod
paa særlig god Vinterlægning og tidlig
Rugetilbøjelighed. Af enhver Krydsning kan der
ikke ventes godt Resultat, ligesom den ret
usikre Krydsningsavl, der for mange har været
en Skuffelse, fordrer mere Arbejde og Plads
samt større Avlsmateriale. Lægges Vægten paa
en Forening af Æg og Kød, anvendes Haner
af lette og Høner af svære Racer, medens det
omvendte forventelig vil give mere
æglæggende Afkom. Alle Krydsningshanerne bør absolut
udelukkes fra fortsat Avl; derimod kan
rigtydende Krydsningshøner sættes til Haner af
samme Race som disses Fader ell. Moder, og
som Afkommet da vedblivende parres med,
hvilket benævnes gennemført Krydsning. Man
kan ogsaa det ene Aar anvende Haner af
samme Racer som Faderen og det næste som
Moderen, den saakaldte Frem- og
Tilbagekrydsning, men hertil fordres bl. a. et kyndigt og
omhyggeligt Udvalg, og, som i al
Krydsningsavl, Plan i Arbejdet.
Avlsstammens Sammensætning og Pasning er
af største Bet. En kraftig, ensartet,
rigtlæggende Hønsebesætning oparbejdes ikke ved at
leve paa Tilfældigheder og indkøbe Høns og
Haner hvorsomhelst, maaske tilmed Søskende,
der atter parres indbyrdes. Man bør straks
anskaffe det bedste, og da opdrætte
Kyllingerne godt. At tage det Ydre i Betragtning, er
ikke nok, hvorfor man, hvor
Æglægningskontrol ikke kan overkommes, bør købe Rugeæg
ell. Avlsdyr fra Besætninger, hvor den enkelte
Hønes Æglægning kontrolleres daglig, helst
ved Kontrolreder, hvor Æggene efter de
bedste Høner udruges for sig, saa Kyllingerne
straks kan mærkes i Tæernes Bindehud og
Stambog føres. Der findes Høns, som lægger
faa Æg, andre, der lægger mellem 150 og 200
Æg og derover aarlig, saa ved Udvalget af
Avlsdyrene maa Ægmængden tages i fornøden
Betragtning, og da desuden Æggenes normale
Størrelse, Vægt, Farve, Form og Aarstiden, de
er lagt paa, samt om saadanne fremragende
Høns er kraftig udviklede, ensartede og
eventuelt racerene.
Avlsdyrene, der maa passes særlig godt,
holdes fri for Utøj, være haardføre, kraftig
udviklede og typiske, bør helst deles i Flokke
paa 8 à 12 til 15 Høner, alt efter Alder,
Aarstid, Race, Kondition og Betingelser, og kun
een kraftig, livlig Hane, stammende fra en
rigtlæggende Høne, sættes til hver Flok. Gaar
Hønsene frit, kan fl. Høner sættes til Hanen.
Toaarige og ældre Dyr maa sikkert
foretrækkes, de lægger større Æg og giver forventelig de
kraftigste Kyllinger. Forsvares kan det dog at
anvende tidlig tillagte, veludviklede yngre
Høner, særlig af de lettere, hurtigere udviklede
Racer til Avl, med en ældre Hane, medens
unge Haner maa foretrækkes til ældre Høner.
Har Hønerne gaaet sammen med Haner af
anden Race, kan racerene Rugeæg først ventes
c. 3 Uger efter, at disse er fjernede. Af Høner,
der har gaaet uden Hane, kan der ventes
befrugtede Æg c. 4 Dage efter, at Hanen er sat
til disse. Æglægningen er i øvrigt ikke betinget
af Befrugtning, idet Hønsene vil lægge lige
mange Æg, enten de gaar med ell. uden Hane.
Rugning kan ske ved H., Kalkuner ell.
ved Hjælp af Rugemaskiner. Til Tillæg bør
svære Bacer alm. udruges fra Marts—Maj,
lette fra midt i Apr.—Juni; tidligere ell.
sildigere kan de derimod bruges til Slagtning.
Rugeæg maa behandles forsigtig, vendes
hveranden Dag 1/2 Omdrejning og opbevares paa
et luftigt Sted, og kun velformede, glatte, rene,
ikke tyndskallede ell. overdrevent store ell.
smaa Æg bør anvendes. Det gælder om at tage
Rugeæg af de mest rigtlæggende Høner, og jo
friskere Æggene er, des bedre. Til eget Brug
bør de ikke gerne være over 14 Dage gl., til
Forsendelse maa de helst være over 1 Dag gl.
De pakkes i Spaankurve med Lærred ell. Laag
over og lægges først til Rugning 1 Døgn efter
Ankomsten. Om et Æg er befrugtet, kan
desværre ikke ses, forinden der er ruget paa det
negle Dage. De paalideligste Rugehøns findes
bl. de svære Racer og Krydsninger. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
