Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns - hønse (punge ud) - hønse (Søværn) - Hønseavl - Hønsebid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hønsegaarden gennemgraves, og der dannes
Skygge for H. Askebadet, bestaaende af Sand,
tør Jord, fin Aske iblandet lidt Svovlblomme
ell. Tobaksstøv, fornyes jævnlig og holdes i god
Orden, og har H. Utøj, behandles de med
Insektpulver. Syge H. fjernes straks, og H. med
Kalkben behandles herfor. Hønsegaarden bør
altid fejes fri for Søle, Gødning, Foderrester
og Snesjap, og paa et solbeskinnet, beskyttet
Sted opsættes om Vinteren nogle Siddestænger.
Endelig maa de helst overdækkede Æde- og
Drikkekar renses og udskoldes nøje og vendes
hver Aften og aldrig sættes i Solen. Æggene
bør indsamles fl. Gange daglig og opbevares,
hvor der er tørt, og Rugehøner, der ikke skal
ruge, anbringes snarest i Afvænningsbur.
H., der særlig i Fældetiden skal beskyttes
mod Kulde og Fugtighed og fodres godt, maa
ikke blive over 2 1/2 Aar. Gennemgaaende
lægger de flest, men mindre Æg første Læggeaar.
Bestanden, der afpasses efter Forholdene, bør
overvejende bestaa af kraftige, rettidig tillagte
Hønneker, der ved gunstige Leveforhold og
holdt i god Stand vil lægge mange Vinteræg
og, om de er af rugelysten Race, ruge tidlig, saa
rettidig Tillæg atter kan faas. Det er urentabelt
at holde for mange Haner, sent tillagte
utrivelige Kyllinger samt for gl. H. At holde forsk.
Racer og Krydsninger mellem hinanden, bør
undgaas. Kræfterne maa helst samles om een
Slags. For at kende H.’s Alder anvendes
forskelligfarvede Fodringe, og et nøje Æg- og
Pengeregnskab bør føres. Dette og Kontrollen
med H.’s Æglægning bør paabegyndes til en 1.
Novbr.
Fodringen samt Foderets Art og Mængde
maa afhænge af dettes Nærings- og
Fordøjelighedsværdi, Priserne, H.’s Alder, Størrelse
og Ernæringstilstand, Racen, Betingelserne og
Aarstiden. Henimod Fældetiden bør sikkert
gives et mere fedtrigt Foder, saa Æglægningen
kan ophøre og H. være i god Stand under
Fældningen. Efter denne gaas over til et
stærkt kvælstofrigt Foder for at fremme
Lægningen. Alm. fodres dels med et alsidigt, fast
sammenrørt, lunkent Blødtfoder ell. med et
velsammensat fintformalet tørt Foder og dels med
Korn. Der kan passende gives 2/3 Korn og 1/3
Blødfoder, enten om Morgenen ell. senere, og
evt. Rester maa fjernes og opbevares til næste
Fodring. I Blødfoderet, der sammensættes, saa
det fortrinsvis ophæver Kornfoderets Mangler,
kan bl. a., foruden gl. Brød, Køkkenaffald,
Hvedeklid, Kornskraa, Maltspirer, kogt Bærme
og Mask, med Fordel anvendes Ærte-Vikke og
Bønnemel, udblødte Oliekager, særlig Solsikke-,
Hampefrø- og Soyakager, malede ell. kogte
Ukrudtsfrø, Oliekagemel, kogt Slagteri- og
Fiskeaffald, Suppen af samme, Fedtegrever,
malede raa Ben, Blaamuslinger, Kød- og
Benmel, ikke over 15 g pr Høne daglig, skummet
Mælk, Kerne- og Tykmælk samt Ostestof. Af
Grønfoder, hvoraf en regelmæssig, rigelig og
frisk Forsyning hele Aaret er af største Bet.,
kan i Blødfoderet bl. a. anvendes kogt Kløver-,
Lucerne- ell. Brændenældehakkelse, kogte
hakkede ell. raspede Roer, Kartofler og
Kartoffelskræller samt Gulerødder; spaltede Roer kan
ogsaa ophænges, som H. kan udhakke. I frisk
Tilstand opfodres Kaal, Løvetandsblade,
Skørtidsler, Agerkaal, gul Melde og Sennep, Kløver,
Lucerne, Syre, Bladbeder, Græs o. s. v., der
grovskæres og anbringes i Foderhække af
Staaltraadsnet, hvilket er besparende og
renligere. Anvendelige er Rønne- og Tjørnebær,
som tørres, samt Agern-, Bog- og
Hestekastanier, der skoldes, afskalles og males. Af Korn,
evt. spiret, er Havre og Hvede særlig godt til
æglæggende H. samt valset og formalet lig
Boghvede et godt Kyllinge- og Fedefoder, Byg
er som den varmeydende, fedende Majs bedst
anvendelig Efteraar og Vinter. Solsikkefrø er
bl. a. udmærket i Fældetiden. Kornet
nedblandes i Læskurets Strøelse, og hver Sort gives
for sig. Ialt fodres 3 Gange daglig: om
Morgenen lidt efter at Hønsene er lukket ud, om
Middagen og kort før de gaar til Ro, hvor de
gives et godt Kornfoder. Fodring om Morgenen
tidlig ved Lys synes at have gavnlig Indflydelse
paa H.’s Æglægning. Til Stadighed gives
rigelig knust Murkalk ell. forvitrede Strandskaller
i selvfyldende Kasser, groft Grus og rent Vand,
kuldslaaet om Vinteren.
Fedning af unge Haner og Høner er meget
udbredt i Udlandet, hvor nogle hele Aaret
opdrætter Kyllinger af Federacer ell.
Krydsninger, der opkøbes af andre i 3 à 4 Maaneders
Alderen og fedes 3 à 4 Uger i Bure, saa de
tiltager 1/2 à 3/4 kg. hver. Fedefoderet bestaar
af Boghvedemel ell. Byg-, Havre- og Majsmel,
udrørt i Kerne- ell. Tykmælk og tilsat lidt
smeltet Fedt. De sidste 10 à 11 Dage anvendes
almindeligvis Stopning. C. 24 Timer før
Slagtningen ophøres med Fodringen. De slagtede
Kyllinger plukkes, svides over Halmild og
presses nøje i v-formede Presser. Forinden afvaskes
Benene og skarpt Brystben nedslaas lempelig.
Forsendelsen sker først, naar Kroppene er helt
kolde. Kapunering er stærkt i Aftagen. Hos
os burde de mange Rugehøner om Sommeren
udruge Kyllinger, der kunde udnytte
Stubmarkerne, for senere i mindre, græsbevoksede
Løbegaarde at frifedes 3 Gange daglig med
Havre-, Byg- og Majsmel og bl. a. kogte
Kartofler, Hvedebrød, knuste Oliekager, Ærte-
og Bønnemel, alt udrørt i Mælk. Gl. Høns
betaler det sig ikke at fede, ej heller Haner af
let Race. (Litt.: G. St. Bricka, »Illustreret
Haandbog i Fjerkræavl« [1884]; J.
Pedersen-Bjergaard, »Hønsegaarden« [2. Udg.
1898] og »Vort Fjerkræ« [2. Udg. 1919]; W. A.
Kock, »Haandbog i Fjerkræavl« [3. Udg. 1919].
Af Tidsskrifter: »J. Pedersen-Bjergaard’s
Fjerkræavls- og Binæringstidende«; »Tidsskrift f.
Fjerkræavl«).
W. A. K.
hønse, rykke ud med Penge, især: punge
ud for at traktere ved visse Lejligheder (f.
Eks. til Søs); Ordet er laant fra nedertysk
hensen, optage i en Forening, betale for
Optagelsen, af nedertysk hanse ell. hense.
Selskab (jfr Navnet »Hanseforbundet«).
V. D.
hønse (Søv.), betale for at blive løst ned,
naar en usøvant ved sit første Entringsforsøg
er bleven surret i Rigningen af Søfolkene.
C. B-h.
Hønseavl, se Høns.
Hønsebid, se Stellaria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
