Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hörberg, Per - Hørby - Hörde - Hördekaare - Hörðr Grímkelsson - Hørdum - Hørdum, Christen Ivar - Hørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers i sin religiøse Kunst, har anslaaet
Strenge, der forstaas og vurderes af Almuen.
Alsidig som H. var, har han ogsaa forsøgt sig
i Portrætkunst, i Freskoteknik (Freskobillederne
med Titankampe i Orangerihuset paa Finspång),
i Ætsning, Træskæring, Modelering,
Musikkomposition samt litterær Virksomhed
(»Målarenöjen« [1804]). 1796 blev han Akademimedlem.
Nationalmuseet i Sthlm ejer mange af hans
kirkelige Arbejder, ogsaa et Par
Bondelivsbilleder. (Litt.: H.’s Selvbiografi fra 1791,
med Tillæg 1815, udg. 1817; V. Bergsten,
»En konstnärsmonografi öfver P. H.« [1904];
C. Molbech, »Blandede Skrifter« [2. Saml.
I, S. 1-51]).
A. Hk.
Hørby, voksende Stationsby i Vendsyssel,
Hjørring Amt, Dronninglund Herred, H. Sogn,
c. 9 km VSV. f. Sæby, havde 1. Febr 1916 58
Gaarde og Huse og 315 Indb., Skole,
Andelsmejeri m. m. samt Station paa Aalborg—Sæby
Banen og Endestation for Hjørring—Hørby
Banen.
H. W.
Hörde, By i preuss. Prov. Westfalen i
Regeringsdistrikt Arnsberg ved Emscher, en
Biflod til Rhinen, og ved Jernbanelinierne
Ruhrort—Holzwickede og Schwelm—Dortmund, 3
km SØ. f. Dortmund, har (1910) 32791 Indb.,
hvoraf henimod Halvdelen Katolikker. Der
findes Højovne, Staal- og Jernvalseværker,
Maskinfabrikation og Bygning af Jernbanevogne.
I Omegnen brydes Stenkul og Jernmalm.
G. Ht.
Hördekaare (Hørda-Kaare), efter
Traditionen en mægtig og anset Jordegodsbesidder
i Norge paa Harald Haarfager’s Tid,
Stamfader til en talrig og berømt Æt, som især nød
Anseelse under Haakon Adalstejnsfostre og
senere gjorde sig bekendt ved at modsætte sig
Olaf Tryggvesøn’s Forsøg paa at kristne
Søndhordland.
Edv. B.
Hörðr Grímkelsson [’hör.ðør-’grim.kjælså.n]
er tillige med sin Fostbroder Geirr
Hovedpersonen i en Slægtssaga. Denne er en
Fredløshedssaga; Fostbrødrene begaar Drab, bliver dømte,
lever i nogen Tid paa den lille Geirsholm i
Hvalfjorden (sydvestlige Island), røver og
plyndrer, indtil de endelig ved List overmandes og
dræbes. Der kendes derom en Saga fra den
klass. Tid, vistnok i alt historisk og affattet
paa sædvanlig Vis. Af denne er nu kun Beg.
bevaret; men i 14. Aarh. er denne Saga bleven
helt omkalfatret; eventyrlig Udenlandsfærd og
ganske uklassiske Begivenheder er tildigtede,
uægte Vers indsatte o. s. v., og denne Saga
haves endnu. (Udg.: »Íslendingasögur« II, 1847;
overs. af F. Brandt [Kria 1849]).
F. J.
Hørdum (Øster- og Vester-H.), Sogne- og
Stationsby i det nordvestlige Nørrejylland,
Thy, Thisted Amt, Hassing Herred, c. 15 km
SV. f. Thisted, havde 1. Febr 1916 81 Gaarde
og Huse og 364 Indb. (1906: 301), Kirke, Skole,
Elektricitetsværk, Markedsplads,
Købmandshandel, Andelsmejeri, Mineralvandsfabrik m. m.
samt Station paa Thisted—Struer-Banen.
H. W.
Hørdum, Christen Ivar, dansk
Politiker, f. 21. Marts 1846 i Fuglslev ved Æbeltoft,
hvor hans Fader var Skomager, d. 6. Juni
1911. H. lærte sin Faders Profession, kom til
Kbhvn og sluttede sig der straks til den
socialdemokratiske Bevægelse. Han blev
Formand for Skomagernes Fagforening, Medlem
af Fagforeningernes Centralbestyrelse og af
Bestyrelsen for »Socialdemokratisk Forbund«
samt Forretningsfører for Bladet
»Socialdemokraten«. H. har været en af Partiets mest
energiske og indflydelsesrige Agitatorer og valgtes
1884 til Folketingsmand for Kbhvn’s 9. Kreds,
hvilket Mandat han siden, med en Afbrydelse
i Perioden 1887—90, bevarede. Paa Rigsdagen
gjorde han sig dog mindre gældende end i
Agitationen.
N. N.
Hørelse er en af de vigtigste Sanser. Det
Apparat, der er nødvendigt for H., er som for
alle Sanser: 1) et Sanseorgan til Opfangelse og
Omdannelse af bestemte ydre Indvirkninger,
2) en Nerve, der kan lede det Indtryk,
Sanseorganet har modtaget og omdannet, 3) et
Centralorgan, som kan opfatte Sanseindtrykket.
Det perifere Organ, der opfanger og omdanner
de Lydbølger, som er en Betingelse for H., er
hos Hvirveldyrene Øret; den Nerve, der leder
Sanseindtrykket videre, er Hørenerven, og det
Centralorgan, der opfatter Sanseindtrykket,
findes i Hjernen. Som Regel hører man Lyd,
der skyldes Svingninger i Luften, som
forplanter sig gennem Luften i Øregangen, sætter
Trommehinden i svingende Bevægelser,
forplantes videre dels gennem de smaa Ørebens Kæde,
dels gennem Luften i Trommehulen til Vædsken
i Labyrinten, der sætter Hørenervens
Endeorganer i Svingninger. Først naar
Sanseindtrykket er omdannet i Øret og ledes gennem
Hørenerven, opfatter Hjernen Lyden. Men
Lydfornemmelser kan ogsaa dannes i Hjernen
uden at have noget at gøre med ydre
Fænomener, det er saaledes bekendt nok, at
Hørelseshallucinationer er et alm. Symptom hos
Sindssyge. Lydbølgerne kan ogsaa forplantes gennem
Hovedets Knogler, ikke blot f. Eks. naar man
trykker en svingende Stemmegaffel mod
Hovedet, men ogsaa uden direkte Berøring med det
tonegivende Legeme; navnlig gælder dette for
høje Toner, som kan høres, selv om begge
Øren er fuldstændig tilstoppede. Døvhed kan
skyldes Lidelser i Øret, i Hørenerven ell. i
Hjernen.
Lydbølgerne i Luften fremkalder en Støj,
hvis de i uregelmæssig Rækkefølge rammer
Øret, f. Eks. et Kanonskud, medens de
fremkalder en Tone, hvis de følger efter hinanden
med regelmæssige Mellemrum. Det er
imidlertid langtfra alle Lydbølger, der kan opfattes af
et Menneske. Hvis Svingningernes Antal er
under 16 i Sek. ell. over c. 24000 i Sek., kan
de under ingen Omstændigheder opfattes, og
i Musikken anvendes kun Toner med et
Svingningsantal mellem 32 og c. 4000 Svingninger i
Sek.; ved store Orgler anvendes dog Toner
lige fra 16 til c. 8000 Svingninger. Tonens Styrke
afhænger af Lydbølgernes Størrelse, Tonens
Højde af Svingningernes Antal i Tidsenheden,
saaledes at de dybe Toner skyldes faa
Svingninger, de høje Toner mange Svingninger i
Sek. Grænsen for, hvor høje Toner man kan
høre, kan være noget forsk., men navnlig taber
Høreevnen for høje Toner sig gradvis med
den tiltagende Alder, saaledes at man f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
