Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iamblichos - Iamblichos - Iambos - Iapetos - Iapygia - Ias - Iasion, Iasios - Iason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturfilosofisk o. s. v., og han bevirkede, at den
konfuse Sammenblanding gik ud af Brug. Han
fik her afgørende Bet. for den senere
Nyplatonisme, hvis Repræsentanter holdt ham højt
i Ære, og hans Indflydelse rækker langt ind
i Middelalderen.
W. N.
Iamblichos [-kås], gr. Romanforfatter fra
Syrien i 2. Aarh. e. Kr., skrev en
Kærlighedsroman Babyloniaka i 35 Bøger; der er bevaret
Brudstykker og af de 16 første Bøger et Udtog
af Fotios (udg. i Hercher’s Scriptores erotici
græci, I Bd, 1858). (Litt.: Rohde, »Der
griechische Roman und seine Vorläufer«
[Leipzig 1876]).
K. H.
Iambos (gr., lat. iámbus, Jambe), Versefod
bestaaende af en kort og en lang Stavelse:
[*][*], indført i Litt. af Archilochos, der
navnlig benyttede den i Smædedigte, som derfor
ligefrem kaldtes Jamber. Det vigtigste jambiske
Versemaal var det af 3 Dipodier (s. d.)
bestaaende jambiske Trimeter (versus senarius),
i hvilket Jamben paa 1., 3. og 5. Fod ofte
erstattedes af Spondeer og ogsaa andre
Friheder forekom: [*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*].
Dette Versemaal, hvis Rytme laa den
daglige Tale nær, blev næsten eneherskende i
Dialogen i den antikke Tragedie og Komedie;
det er benyttet af Oehlenschläger i Baldur hin
Gode, der begynder saaledes: »Vær hilset i
den aarle Morgen, elskte Søn!«. En anden
jambisk Verseform, den femfodede Jambe, kom til
Anvendelse i det eng. Drama (se blank
verse) og overførtes herfra til det tyske og
det nordiske.
K. H.
Iapetos [gr. -’tås] nævnes i gamle græske
Sagn som en af Titanerne, Søn af Uranos og
Gaia, Broder til Kronos. Iflg. Hesiodos’ Teogoni
ægtede han Okeaniden Klymene og havde med
hende de berømte Sønner Atlas, Menoitios,
Prometheus og Epimetheus. Prometheus’ Søn
var atter Deukalion, der sammen med sin
Hustru Pyrrha alene af hele Menneskeslægten
undgik Døden i den store Vandflod. I. er ellers
ikke meget omtalt i de græske Sagn. Nogle
Forskere har i nyere Tid (urigtigt) ment i
denne Guddom at genkende Noah’s Søn Jafet.
H. A. K.
Iapygia, Landskab i Italien i Oldtiden,
svarende til det nuv. Apulien og Terra d’ Otranto.
Iapygerne, i hvis Sprog (Messapisk) vi
har nogle Indskrifter, som er vanskelige at
tyde, anses af mange for Italiens Urbefolkning.
De hørte ikke til den italiske Stamme, men er
maaske snarere beslægtede med Illyrerne, fra
hvis Land de ogsaa muligvis er indvandrede.
Herodot’s Fortælling om, at de er indvandrede
fra Kreta, maa derimod forkastes, endskønt
man ogsaa i den nyere Tid har ment, at de
ikke stod Grækerne saa meget fjernt. I ethvert
Tilfælde lod de sig forholdsvis let hellenisere
af de Grækere, som anlagde Kolonier paa
Syditaliens Kyst. I. beherskedes opr. af Konger,
men var splittede i fl. Riger. Iapygerne havde
deres Nød med at værge sig imod
Samnitterne fra den ene Side og Grækerne fra den
anden; efterhaanden kom de under gr.
Indflydelse, indtil de ved Tarents Fald (272 f. Kr.)
kom under Rom.
H. H. R.
Ias (gr.), den ioniske Dialekt, se
Grækenland, S. 216.
Iasion [-å.n], Iasios er en oldgræsk
Sagnfigur, Søn af Zeus og Atlas’ Datter Elektra. I
Odysseen nævnes bl. de Gudinder, der
skænkede dødelige Mænd deres Kærlighed,
Demeter, der »i Elskov tog I. i Favn paa den tre
Gange pløjede Brakmark«. I Vrede over denne
Forbindelse dræbte Zeus I. med sit Lyn. Efter
Hesiodos var Plutos, »Rigdom«, Søn af I. og
Demeter. Denne opr. simple Myte indgik senere
i forsk. genealogiske Kombinationer, og en Rk.
herom handlende Sagn, der især er stedfæstede
paa Kreta, Samothrake og i Arkadien, er
opbevarede hos Oldtidsforfattere. Saaledes skal
han paa Samothrake have levet sammen med
sine Søskende, Dardanos og Harmonia, og af
Zeus selv være blevet indviet i Demeter’s
Mysterier. Den i Odysseen omtalte Begivenhed
skulde saa være forefaldet, da Demeter kom
til Stede ved Harmonia’s Bryllup. Senere
ægtede I. Kybele og havde med hende Sønnen
Korybas. Etruriske Sagn fortæller, at I.
sammen med Dardanos kom til Etrurien og der
lærte Beboerne Agerbruget; andre Sagn lader
ham opholde sig længe paa Sicilien. Som
Guddom for den afgrødegivende Jord staar han
overalt Demeter nær og har været en af
Hovedpersonerne i Gudindens Mysterier.
H. A. K.
Iason [gr. i’aså.n], oldgr. Heros, der nævnes
som Søn af Aison, Kongen i Iolkos. Da Aison
af Halvbroderen Pelias blev stødt fra Tronen,
overgaves den unge I. til Beskyttelse og
Opdragelse til den vise Kentaur Cheiron. Efter at
være blevet voksen begav han sig til Iolkos,
men ved Amauros-Floden mødte Hera ham i
Skikkelse af en gl Kone og bad den unge Helt
bære sig over den stride Flod; under
Overgangen tabte han sin ene Sko. Oraklet havde
imidlertid advaret Pelias mod den, der kom til
ham med kun een Sko; da I. derefter paa sin
Faders og egne Vegne forlangte Kongedømmet
i Iolkos, paalagde Pelias ham først at hente
det i Ares’ hellige Lund i det fjerne Kolchis
ophængte gyldne Skind af den Vædder, der
havde baaret Frixos og Helle over Havet, en
Opgave, der ved et Orakelord var paalagt ham
selv. Til Sejladsen byggede I. ved Athena’s
Hjælp det talende Skib Argo; i Stævnen var
indføjet et Stykke af Zeus’ Eg i Dodone, og
som Deltagerne i Argonautertoget
samlede han om sig Hellas’ ypperste Helte,
Dioskurerne, Afariderne, Orfeus o. m. fl. Paa Vejen
til Kolchis standsede Farten bl. a. ved
Lemnos, hvor I. ved Hypsipyle blev Fader til
Euneos. Efter endelig at være naaet frem til
Maalet vandt han ved Kong Aietes’ Datter, den
i Trolddom kyndige Medeia’s Hjælp det gyldne
Skind og førte det og Medeia, der paa Rejsen
blev hans Hustru, med tilbage til Iolkos. Ved
Trolddom skaffede Medeia den affældige Aison
hans Ungdoms Kraft tilbage. Da Pelias’ Døtre
vilde gøre det samme for deres Fader, naaede
de kun at dræbe ham (ell. Medeia hævnede paa
denne Maade Aison’s af Pelias forvoldte Død).
Pelias’ Søn Akastos fordrev I. og Medeia, der
drog til Korinth. Da I. her fattede Kærlighed
til Kong Kreon’s Datter Glauke, og vilde ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
