Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibrahim Pasha - Ibrahim Sø - Ibrik - Ibsen, Aage Rolf - Ibsen, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Tyrkerne i 3 store Slag, det sidste ved
Konieh i Lilleasien (20. Decbr 1832). Vel
standsede en russ. Hærs Nærmelse hans
Fremrykning, men i Freden Maj 1833 afstodes Syrien
til Mehemed Ali, medens han selv fik Prov.
Adana (Kilikien). Som Statholder i Syrien
kuede han fl. Opstande i Libanon, og da en
ny Krig med Tyrkiet udbrød 1839, lokkede
han ved fortsat Tilbagetog den tyrk. Hær til
Nisib og slog den aldeles 24. Juni. De europ.
Stormagters Indblanding skilte ham dog ved
Frugten af hans Sejre, og de eng.-østerr.
Tropper, som landede i Syrien, tvang ham snart
til at forlade Landet, der i Freden tilbagegaves
Sultanen. Siden levede han i Stilhed paa sine
Godser, optaget af at plante Oliventræer o. l.
1845—46 rejste han til Italien, Frankrig og
England, overtog 1848 Ægyptens Styrelse for
sin affældige Fader, men døde faa Maaneder
efter. Hans Søn Ismail blev Vicekonge
1863—79.
E. E.
Ibrahim Sø, fra 1908 Navnet paa den
N. f. Victoria Njansa liggende Sø, som Nilen
gennemløber paa Vejen til Albert Njansa, og
som tidligere benævnedes Kodje ell. Kioga Sø.
C. A.
Ibrik er den arab. og tyrk. Betegnelse for
en oval, langhalset Kande med lang, smal Tud.
Ibsen, Aage Rolf, dansk Forf. og Læge,
f. 17. Decbr 1847 i Rødby, d. smst. 23. Novbr
1911, hvor han praktiserede som Læge. I.
havde en Aarrække fungeret som Læge i
Grønland, og Indtryk fra dette Ophold prægede
hans første og maaske betydeligste Bøger,
»Nordlys« (1894) og især »Søster Helene« (1895),
en med megen Finhed fortalt
Kærlighedshistorie om en ung Kvinde af Herrnhutternes
Samfund. Grønlandsk Sceneri har ogsaa dannet
Baggrunden for fl. andre af hans mange
Romaner (»Frøken Student«, »Jacob Linde«,
»Unge Præstefrue«, »Hans Lykkes Æventyr«,
»Verdens Ende«, »Harriet Mørch«, »Ellen« o.
s. v.). Den sidste Roman, han udgav, var
»Jutta, en Kvindeskæbne« (1911). Ingen af
disse Bøger udmærkede sig ved større Dybde,
men de bar Bud fra en livlig og frisk
Fortæller.
J. Cl.
Ibsen, Henrik, norsk Digter, f. 20. Marts
1828 i Skien, d. 23. Maj 1906 i Kria. Faderen var
Købmand, men da det gik tilbage med hans
Velstand, maatte Familien, da I. var i 8 Aars
Alderen, opgive det flotte Byhjem og slaa sig
ned paa Gaarden Venstøb uden for Staden.
Her fik I. den Vane at lukke sig inde i et
afsides Kammer med en Del gl. Bøger; naar
Læsningen i disse ikke optog ham, syslede
han med Blyant og Farvelade ell. med
Indøvelse af Tryllekunster og Forarbejdelse af et
Dukketeater. Formiddagen tilbragte han paa
en liden Privatskole i Byen, hvor den kvikke,
men pirrelige og hvastungede Gut fik en
dygtig Undervisning i Modersmaal, Historie og
Religion, derimod ikke i Latin; hans skriftlige
Udarbejdelser vakte baade Lærerens og
Medlærlinges Opmærksomhed, og hans Gengivelse
af tilegnet hist. Stof skal have røbet tidlig
Modenhed. Efter Konfirmationen maatte han
slutte sin Skolegang for at tage fat paa noget, der
kunde skaffe Levebrød med det samme. Selv
havde han stærk Lyst til at blive Maler, men
Faderens Kaar nødte ham til at modtage
Ansættelse ved Apoteket i Grimstad. Paa dette
afsides lille Sted opholdt I. sig i de 5
første Ungdomsaar. I Fristunderne var
det den første Tid fremdeles Blyant og
Pensel, som gav ham Afløb for for det
Stemningsliv, der gjorde ham fremmed bl.
Omgivelserne. Senere begyndte han ogsaa at
ty til Pennen. Der var
gærende Ufred i Luften selv i den trygge Afkrog ved
Skagerrak; og den indesluttede lille Farmaceut
med den sorte Manke drømte med Mændene
af 1848 om at »styrte Tyranniets
Grundpillarer«, som han sang i en Ode »Til Ungarn«
efter dets Nederlag 1849; han skrev ogsaa en hel
Tylvt Sonetter med Overskriften »Vaagner
Skandinaver! Et Opraab til de norske og sv.
Brødre«. Har en nittenaarig — tilmed en af
dem, som ikke forstaar at give sig
umiddelbart hen i et frisk Ungdomsliv ell. at fryde sig
i Naturen — først begyndt at sysle med Rim
og Rytmer, vilde det være et Særsyn, om han
ikke gled ind i Elegiens Maaneskinslunde. Vor
Farmaceut var heller ikke sen om at finde
Vejen didhen. Et enkelt af disse Digte
(»Høsten«) saa Dagens Lys i et Hovedstadsblad
Septbr 1849. Dog Afkrogen blev snart det
gærende Gemyt for trang; den unge Farmaceut
havde ikke holdt Tand for Tunge med sine
samfundsfjendske Drømme, havde endog været
dristig nok til at rime Nidvers om agtede
Borgere. Han bestemte sig for at blive Læge og
tog fat paa Forberedelsen til
Studentereksamen; med Nattesøvnen fik det gaa, som det
kunde — ekspedere Recepter vilde han ikke
fortsætte med alle sine Dage. I de lange
Vinteraftener i det stormende Revolutionsaar blev
I. kendt med Sallust’s »Catilina«, hvor han
fandt Stof til poetisk Helteskildring i dram.
Form som en af Oehlenschläger’s
Jambetragedier. Romantikkens Krav paa Sjælevaande og
dæmonisk Elskov samt Reformatorsværmeriet
for Fremtidsidyllen med trofast Kærlighed som
Grundvilkaar afsatte i den højtstræbende unge
Digters Komposition to Kvindetyper, der
skulde staa ved den lidenskabelige Helts Side
under hans til Slut frugtesløse Anløb mod
Statsmagterne. Det 3 Akts Drama »Catilina« blev
færdigt, før Forf. havde Artiumslæsningen fra
Haanden. En begejstret Fortrolig tog
Manuskriptet med ind til Hovedstadens Teater og
Forlæggere: men den ukendte Forf. »Brynjolf
Bjarme« (Farmaceut H. I. skrev sig qua Poet
 |
| H. Ibsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
