Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spyd lærte at benytte baade højre og venstre
Haand. I nær Forbindelse med disse Øvelser
dreves Jagten med Spyd eller Bue, men
ogsaa med Jagthunde, Høge og Falke. Roning
omtales fl. Gange i Sagaerne som I. Kong
Harald Haardraade og Orknø-Jarlen Ragnvald
Kale nævner den endog som en af deres
fornemste I. Svømning var saa alm. udbredt, at
ikke blot fribaarne Mænd, men ogsaa Trælle
kunde svømme. Ogsaa berettes der — dog
undtagelsesvis — om svømmekyndige Kvinder.
Hovedsagelig søgte man at opnaa Dygtighed i
Længdesvømning, men man lagde ogsaa Vægt
paa Dykning, Undervandssvømning samt
Afklædning under Svømningen. Hurtigløb øvedes
allerede fra Barndommen, idet Væddeløbslege
for det meste var Børnenes første Lege i det
Fri. I Mytologien træffer vi en
Hurtigløbsprøve mellem Tjalfe og Huge paa Rendebanen ved
Udgaardslokes Hal. Ved Kapløb synes man
undertiden at have benyttet sig af en Stang til
at fremskynde Løbet med. Fremdeles øvedes
Løb op ad en stejl Skraaning, hvorved man
erhvervede en Færdighed, der særlig kunde komme
til praktisk Anvendelse ved Belejringer. —
Skiløb, hvorom vi først hører hos finske
Stammer, kaldet Skridfinnerne, var udbredt over
hele Skandinavien og Island, mindre kendt
har denne Øvelse dog været i Sydskandinavien
og i Danmark, fordi de klimatiske Forhold den
Gang som nu lagde denne I. Hindringer i
Vejen. Egl. Skøjteløb har man næppe kendt.
Vel færdedes man paa Isen med tildannede
Dyreknogler, der bandtes under Fodsaalerne,
men man kunde næppe komme frem paa den
Maade, man nu til Dags anvender ved
Skøjteløb: ved at sætte af med Skøjtens skarpe Kant
ell. Spids. Man var udrustet med en Pigkæp
ell. to, og Øvelsen bestod formentlig blot i, at
man stagede sig fremad ved at støde
Pigkæppen i Isen. Denne I. har derfor nærmest
svaret til den fortræffelige Leg, der trods
Skøjtens Udbredelse endnu øves over hele
Danmark: at køre paa Isslæde. — Springning
øvedes med stor Forkærlighed, fordi Dygtighed i
denne I. var til stor Hjælp under Kampen,
naar man skulde undgaa Hug ell. vige til Side
for Kastespyd. Man øvede Længde- og
Højdespring, Nedspring fra høje Steder, Spring
bagud. Ogsaa Stangspring kendtes. Brydning
øvedes under to Benævnelser, »Livtag« med det
særlige Navn »Hryggspenning«, og den mere
indviklede »Glima«, Bæltebrydning. Livtag
kendes den Dag i Dag og er en Brydemaade, der
er fælles for hele Norden. Glima forekommer
derimod kun paa Island, ikke i de tre andre
nordiske Lande, og medens det ved Livtag
fortrinsvis kommer an paa Styrke, paa at
knuge og klemme, var Glima derimod mindre en
Kraftprøve end en Smidighedsprøve mellem
to Mænd, der forstod Kunsten. Den Svagere
kunde godt besejre den Stærkere, hvis han var
ham overlegen i Øvelse og Behændighed.
Oldtidens idrætsmæssige Glima har været af
samme Art, som den, der dyrkes paa Island den
Dag i Dag. Af Kraftprøver og
Behændighedslege, Folkelege ell. I., skal her nævnes
Skindlegene: »Hjørneskindleg«, »Skindleg« og
»Rebtrækning«. Den første af disse Lege bestod
væsentlig i, at 4 Deltagere, der hver stod
opstillede i et Hjørne af Stuen, kastede et
sammenrullet Skind til hinanden, medens en femte
Mand skulde søge at bemægtige sig Skindet.
De to andre Lege var Kraftprøver mellem to
Mænd, der hver trak i sin Ende af Skindet ell.
Rebet. Undertiden trak fl. imod een, naar
denne var en meget stærk Mand. Saaledes
fortælles der om Erik Ejegod, at han sad og holdt
et Reb med hver Haand, medens 4 stærke
Mænd trak i den anden Ende af de to Reb.
Vekselvis rykkede han i Rebene, snart med
højre, snart med venstre Haand og tvang
Modstanderne til, enten at give Slip ell. lade
sig trække ind til ham. — Af
Behændighedsøvelserne maa nævnes at »gaa udenbords paa
Aarerne«, medens der roedes. Om Olav
Tryggvessøn berettes der endog, at samtidig med, at
han øvede denne Kunst paa »Ormen den
lange«, udførte han den saakaldte »Handsaxaleikr«,
idet han legede med tre korte Sværd,
Haandsakse, saaledes at et af dem altid var i
Luften.
At Øvelserne i I. blev drevet med den
største Grundighed som Kunst, ses af den
Færdighed, der opnaaedes. Man kunde føre Vaaben
baade med højre og venstre Haand, man
kunde under Tvekamp skifte Angrebsvaaben for
at overraske Modstanderen, man kunde kaste
to Spyd samtidig. »Saaledes lærte min Fader
mig at synge Messe«, sagde Tryggve Olavssøn,
Olav Tryggvessøn’s Søn, da han udsendte to
Spyd paa samme Tid. Sigmund Brestissøn skal
have svømmet fra Skafø til Sandø, godt og vel
en lille Mil, tilmed med en anden paa Ryggen
den største Del af Vejen. Olav Tryggvessøn
kunde svømme i Brynje og afføre sig denne
under Vandet. Det samme fortælles senere om
Sigurd Slembe, og Sagaerne beretter af og til
om Mænd, der i Løb ikke kunde indhentes af
de hurtigste Heste. Skarphedin sprang 12 (9)
Alen over Markarfljot fra den ene Isrand til
den anden, og Gunnar fra Hlidarende kunde
springe mere end sin egen Højde, iført fuld
Krigsrustning. Det er da intet Under, at
Sagaskriveren beundrende dvæler ved Skildringen
af Gunnar’s glimrende Idrætsfærdigheder: »Han
kunde hugge og skyde lige sikkert med begge
Hænder, eftersom han fandt for godt, og han
svang sit Sværd saa raskt, at tre Klinger
samtidig saas i Luften; han var en ypperlig
Bueskytte og ramte alt, hvad han skød efter; han
sprang mere end sin egen Højde i Vejret, iført
fuld Rustning, og ligesaa langt baglæns som
fremad; han svømmede som en Sæl — — —«.
For at vedligeholde en saadan Færdighed
havde man Brug for megen Øvelse og maatte
derfor øve sig daglig. Om den unge Knud den
Hellige siger Sakse: »Han hærdede sit Legeme
ved idelig Øvelse, for at kunne blive en dygtig
Kriger og føre Vaaben som en Mand«.
Kongespejlets Forf. giver den Anvisning, at hvis man
vil erhverve sig Dygtighed i Fægtning til Fods,
maa man øve Legen to Gange om Dagen.
Bl. de nordiske I. har Boldspillet uden for
Island næppe haft stor Bet. som egl. I., idet det
mest har været øvet som Leg. Knattlegen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
