Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Ristestængerne og Ristebærerne, og den
tjener dels til at bære Brændselet, dels til at
skaffe Luften en let Adgang til dette. Valget af
Ristens Form afhænger af Brændselets Art og
Fugtighedsindhold. Der skelnes mellem
Ristfladen, hvorved forstaas hele Ristens Areal,
hvorpaa Brændselet hviler, og den fri
Ristflade, hvorved forstaas det samlede Areal af
Luftspalterne mellem de enkelte Ristestænger.
Ristestængerne udføres oftest af Støbejern,
undertiden af Støbestaal ell. Smedejern; de maa
for ikke at angribes for meget af Slaggen have
en saa haard Overside som muligt, hvorfor de
ikke sjældent »haardstøbes« (se haardstøbt
Jern). Oftest bestaar Risten af løse Stænger,
der let kan udtages og ombyttes, naar de
bliver ubrugelige (»forbrændte«); undertiden
forbindes fl. — som oftest 3 — Ristestænger til
et samlet Hele, hvorved man tilsigter at
forhindre, at Stængerne bøjer sig ud til Siden, og
at holde Bredden af Spalterne mellem
Stængerne konstant. Som Regel er Ristestængerne
tykkere foroven end forneden, hvorved
opnaas, at Spalterne mellem dem bliver bredere
nedefter, saa at nedfaldende Kul og Slagge ikke
kan blive hængende. Fig. 1—3 viser forsk.
Former af Ristestænger. Ristebærerne udføres af
Støbejern ell. Smedejern, og man giver dem en
saadan Form, at de baade tillader de paa dem
hvilende Ristestænger frit at udvide sig og
trække sig sammen under de vekslende
Temperaturers Indflydelse, og tillige at Kul og
Slagge, som falder ned mellem Stængerne, kan
falde ned i Askefaldet. Længden af en Rist
bør man ikke gøre over 2 m, da Pasningen
derved vanskeliggøres i høj Grad; er Risten
over 1 m lang, deler man Ristestængerne i fl.
mindre Længder, der hviler paa Ristebærere
saavel ved Enderne af Risten som eet ell. fl.
Steder der imellem. Ved Fyring med Tørv,
Brunkul o. a. Brændselsarter af mindre god
Beskaffenhed benyttes ofte Riste, der bestaar
af plane, paa Undersiden med Ribber
forsynede Plader, hvori er anbragt en Mængde smaa
Huller; gennem disse tilføres
Forbrændingsluften under Tryk, idet en Centrifugalblæser
sender den ind i den lukkede Askegrav.
Den almindeligste Ristform er Planristen,
ved hvilken Stængerne enten ligger vandret
ell. lidt hældende nedad fra Fyrdøren. Den
egner sig for næsten al Slags Brændsel og
foretrækkes navnlig, naar man skal brænde haardt,
ikke smuldrende Brændsel, der giver rigelig
Slagge. Man regner i Reglen, at man pr
Kvadratmeter Ristflade kan forbrænde i Timen
60—100 kg Stenkul, 100—150 kg Brunkul og
150—200 kg Træ ell. Tørv. Det fri Ristareal
bør for Stenkul udgøre c. 1/4, for de andre
Brændselsarter c. 1/5 af hele Ristarealet.
Under Art. »Dampkedler« findes Afb. af de i
Norden almindeligst anvendte Former af I. for
Stenkul ved Dampkedler. Man taler om
Underfyring, naar I. ligger under Kedlen, saa at
dennes Underside danner Loftet i I., om indvendig
Fyring, naar I. ved en Kanalkedel ligger i
Kanalen, og endelig om Forfyring, naar I.
ligger helt foran Kedlen. En saadan Forfyring
kan anvendes i Forbindelse med en Planrist,
men anvendes særlig ofte (se Fig. 4) i
Forbindelse med en Trapperist. En saadan bestaar
af Støbejerns Ristestænger, der ligger paa tværs
af I.; ved større Bredde af dette understøttes
de foruden ved Sidemure tillige af een eller
fl. Ristebærere mellem Murene, og
Ristestængerne er da delte i to ell. fl. Stykker.
Forfyringen har den Fordel, at man kan faa en større
Ristflade, end det er muligt i en Kedels Kanal,
hvilket kan have Bet. ved Brændsel af ringere
Brændværdi, og netop for saadant (Brunkul,
Tørvesmuld, Savspaaner, Garvebark m. m.) har
Trapperisten ofte særlig Bet., idet Brændselet
ikke ved denne som ved den plane Rist er
udsat for at falde gennem Spalterne ned i
Askefaldet. Fyringen foregaar ved, at
Brændselet fyldes i en Tragt, hvis nederste Aabnings
Størrelse kan reguleres, og det glødende
Brændsel glider efterhaanden ned ad Risten, indtil
det ender som Aske ved dennes nederste Ende.
Man finder ogsaa undertiden »Etageriste«, en
Kombination af begge Arter Riste saaledes, at
Trapperistens Trin dannes af smalle Planriste.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. Almindelige Former af Ristestænger og Ristebærere. |
 |
| Fig. 3. Længdesnit og Plan af tre sammenstøbte Ristestænger. |
 |
| Fig. 4. Forfyring med Trapperist. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
