Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illustration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Alb. Pfister i Bamberg 1461, en Biblia
Pauperum fra 1462 og et Par lgn. Skr, alle
ligeledes trykte hos Pfister. Før den Tid havde
de (med bevægelige Lettre) trykte Bøgers
Udstyrelse bestaaet i tilmalede Initialer og
Randforsiringer. Kort efter Tyskerne begyndte
ogsaa Italienerne at illustrere Bøger, og det snart
med ganske anderledes Kunstsans end den, der
lægger sig for Dagen i de ufuldkomne
Pfisterske Arbejder; det spores vei ikke synderlig i
de I., hvormed Ulrich Han forsynede
Kardinal Torquemada’s (Turrecremata’s)
Meditationes (Rom 1467), men des mere i Matteo
Pasti’s smukke I. til Valturius’ De re militari
(Verona 1472), xylografiske Kontursnit af den
Art, som Italienerne mest holder sig til i 15.
Aarh.’s Slutn. Ved Siden af Træsnittet
opdukker nu ogsaa Kobberstikket i Bøgers I., idet
Pladeaftrykkene anbringes i Teksten, f. Eks. i
det religiøse Skrift Il Monte Santo di Dio
(Firenze 1477), i Kortene til en Ptolemaios-Udg.
(Rom 1478) og i Dante med I. af Baccio
Baldini (smst. 1481). Træsnittet beholdt dog
foreløbig Overtaget, baade i Italien og uden for
dette Land. Særlig Venedig udmærkede sig
indtil Aarh.’s Slutn. ved smukt illustrerede
Trykværker, hvis I. dog kun for enkeltes Vedk. kan
kaldes belærende, saaledes Ratdolt’s astron.
Almanakker, Euklid-Udg. m. m.; rent
kunstnerisk maa fremhæves den prægtige
Hypnerotomachia Poliphili (Aldus, Venedig 1499). I
Tyskland er det især Günther Zainer i
Augsburg, Joh. Zainer i Ulm, Bartholomæus Ghotan
i Lübeck og Ant. Koberger i Nürnberg, som
trykker illustrerede Bøger i de sidste Tiaar af
15. Aarh.; af Koberger’s Tryk er at nævne
»Schatzbehalter« (1491) og Schedel’s Chronica
(1493), begge med mange Træsnit efter Michael
Wohlgemut, Albr. Dürer’s Lærer. Selv i den
Schedel’ske Krønike forekommer imidlertid
mange af Billederne fl. Gange under forsk.
Betegnelser, noget, der var hyppigt i disse Tider.
I Frankrig udkom der bl. a. en Række
fortrinlig illustrerede Bønnebøger, navnlig hos
Philippe Pigouchet, Simon Vostre og Antoine
Vérard, fra 1488 til ind i 16. Aarh., og fra nu
af er det Frankrig, der sammen med
Tyskland tager Førerskabet paa I.’s Omraade,
stadig overvejende med Anvendelse af Træsnit.
Franskmændene kan med Stolthed nævne den
fine Kunstner Geoffroy Tory, fremdeles Bernard
Salomon (kaldet Le Petit-Bernard) og Jean
Cousin. Vel endnu skønnere Arbejder skyldes
Tyskerne, idet nogle af deres allerbetydeligste
Kunstnere gav sig af med Bøgers I.: Albrecht
Dürer (»Apokalypsen«, »Den hellige Jomfrus
Liv«, »Den store Passion«, »Den lille Passion«),
Hans Holbein (Billeder til det gl. Test.,
Dødningedansen), desuden Hans Scheufelein (Digtet
»Theuerdank« [1517]), Lucas Cranach, Jost
Amman o. fl. Ogsaa i naturvidenskabelige o. a.
Værker, hvor det drejede sig om kun
oplysende L, benyttedes Træsnittet med Held. Men
henimod Aarh.’s Slutn. fortrængtes det af
Kobberstikket, særlig under Indflydelse af det
store Forlæggerfirma Plantin i Antwerpen, og i
17. Aarh., det lærde og akademiske Tidsrum,
er denne tilsyneladende fornemmere Kunst
næsten eneherskende. Svære, stukne Titelblade
i Barokstil, pompøst drapperede Portrætter,
Tavler med Billedkompositioner ell. oplysende
Afb., sjældnere kobberstukne Vignetter i
Teksten — det er Bogillustrationens Kendemærker
i denne Periode. 18. Aarh. bibeholder
Kobberstikket, men benytter det med større dekorativ
Takt og i snævrere Tilslutning til selve det
typografiske Bogudstyr; en Række begavede
fr. Kunstnere (Eisen, Gravelot, Moreau m. fl.)
smykker talrige Bøger med elegante og
yndefulde Vignetter og Plancher i Rokokostil,
indtil ved Aarhundredskiftet den kølige
nyklassiske Stil afløser denne og snart omtrent
bandlyser I. fra Bøgerne, undtagen ved lærde
Værker. I Tyskland er Chodowiecki 18. Aarh.’s
mest ansete Illustrator.
Imidlertid forberedes en ny Tid ved omtr.
Aar 1800. Træsnittet kommer til Ære og
Værdighed igen, først ved Englænderen Thomas
Bewick, der danner Skole i sit Hjemland,
dernæst ved fl. fr. Kunstnere i Romantikkens
Genfødelsestid (henimod 1830) og ved dygtige
tyske Xylografer som Gubitz og Unzelmann; og
efterhaanden behandles det med større og
større Virtuositet. Litografien, der nylig var
opfundet, og Raderingens friske og personlige
Kunst toges snart ogsaa i Brug til I.; i
England florerede en Tid det glatte og sødladne
Staalstik. Bl. de talrige Navne fra I.’s Historie
i 19. Aarh. anføres: Gavarni, Dauimier, Horace
Vernet, Meissonier, Brødrene Johannot, G.
Doré, F. Rops o. fl. i Frankrig; Lud. Richter,
Ad. Menzel, W. Busch, Oberländer, Kaulbach
sen., Vautier, Max Klinger i Tyskland; i
England bl. a. Linton, Cruikshank, Ch. Keene, Du
Maurier, Burne Jones, Walter Crane, William
Morris. De skandinaviske Lande kommer
ogsaa godt med: Sverige med Malmström
(»Frithiofs Saga«, »Fänrik Ståls Sägner«), Carl
Larsson, Albert Edelfeldt, Nermann [bl. a.
Bellman-I.], Albert Engström; Norge med A.
Schneider, Werenskiold, O. Sinding, Kittelsen,
alle udmærkede Eventyrillustratorer, i den
seneste Tid Th. Holmboe, Chr. Krogh, A. Bloch,
Louis Moe, Gerhard Munthe, Halfdan Egedius
(Tegninger til de norske Kongssagaer); fra
Danmark endelig nævnes bl. a. Lundbye
(Kaalunds »Fabler«), Marstrand (»Don Quijote«,
Holberg’s »Peder Paars«) og Vilhelm Pedersen
(Andersen’s »Eventyr«), Frölich, Aug. Jerndorff,
Hans Nic. Hansen, Carl Thomsen, Hans
Tegner (Jubeludgaven af Holberg’s »Komedier«),
Joakim og Niels Skovgaard, Gerhard Heilmann,
Gudmund Hentze, Axel Salto, Kr. Kongstad,
Axel Nygaard o. a. De kbhvn’ske Xylografer
Henneberg, Rosenstand og særlig F.
Hendriksen har her indlagt sig megen Fortjeneste. —
Kunstnerisk svinger den nyere Bogillustration,
navnlig i de senere Aartier, mellem realistisk
gennemført Billedfremstilling og en dekorativ
Stilisering, som til Dels er paavirket af
middelalderlige og Renaissancemotiver, til Dels af
jap. Kunst. Hvad det tekn. angaar, har Aarh.’s
2. Halvdel bragt en Mængde Opfindelser
(Autotypi, fotografisk Ætsning, Fotogravure,
Heliogravure m. m.), hvorved det er blevet muligt,
med Benyttelse af Fotografien og forsk. kem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
