Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illyrisme - Illænus - Ilm - Ilmarch - Ilmarinen - Ilmatar - Ilmen - Ilmenau - Ilmenit - Ilmenium - Ilmoni, Immanuel - Iloilo - Ilopango - Ilorin - Ilos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til blodige Sammenstød, og under Ungarernes
Opstand 1848—49 kæmpede Slaverne paa
Østerrigs Side uden dog derved at opnaa de
politiske Fordele for sig selv, som de havde
haabet. Stor Bet. fik I. paa det litterære Omraade.
Om dens Ledere samlede sig en stor Skare
Publicister, Lærde og Digtere (Ljudevit
Vukotinovi, Mirko Bogovic, Ivan Mažuranic o. fl.),
der dels udgav selvstændige Værker, dels var
Medarbejdere ved Gaj’s Blad, der fra 1836
førte Titlen »Illirske narodne novine« med det
litterære Bilag »Danica illirska«. Der
grundedes en Læsesal, hvor alle de slaviske Blade
holdtes, og der blev i Skrift og Tale drevet
en energisk Agitation for at fremme den
nationale Rejsning. Skønt I. efterhaanden døde
hen uden at naa de Maal, dens Ledere opr.
havde sat sig, har den dog faaet blivende Bet.
ved at lægge Grunden til en virkelig
Forstaaelse mellem de tidligere splittede sydslaviske
Folk. (Litt: Paa Russisk: P.
Kulakovskij, »Illirizm« [Warszawa 1804]).
H. C-e.
Illænus, en i de ordoviciske og
gothlandiske Formationer funden Slægt af Trilobitter
med store, glatte, kun med svage Rygfurer
forsynede Hoved- og Haleskjolde.
J. P. R.
Ilm [elm], Flod i Thüringen, opstaar i
Thüringerwald mellem Finsterberg og Schneekopf,
træder ved Ilmenau ud af Bjergene, strømmer
ved Berka gennem en smuk Dal, løber forbi
Weimar og udmunder efter et 120 km langt
Løb ved Gross-Heringen i Saale.
G. Ht.
Ilmarch, se March.
Ilmarinen [’il-], finsk Sagnhelt, se
Kalevala.
Ilmatar [’il-] ɔ: »Luftens Datter« ell.
»Luftjomfruen«, forekommer i den finske Mytologi
som Luftens Herskerinde, tænkes snart som
Tjenerinde for Himmelguden Ukko, snart som
»den ældste af alle Mødre«, som den, der
flyvende gennem Rummet hen over Havet har
skabt Jordkloden og født den vise Väinämöinen.
Jfr Kalevala. (Litt.: F. Ohrt, »Kalevala«,
I, S. 10 ff., II 118).
(A. O.). H. El.
Ilmen [’iljmənj], tidligere Goisk, Sø i
det vestlige Rusland, Guv. Novgorod, 918 km2,
2—9 m dyb. Bredderne er lave og sumpede, og
Søens Vand er mørkt og grumset. Den optager
talrige Tilløb, saaledes Schelon fra V.,
Lovat fra S. og Msta, fra Ø., og har gennem
den sejlbare Volchov Afløb til Ladoga-Søen.
I. er rig paa Fisk, der om Vinteren fanges
gennem Huller i Isen.
G. Ht.
Ilmenau [’elməna^u], 1) Flod i Hannover,
105 km lang, bliver sejlbar fra Lüneburg og
udmunder ved Hoopte i Elben. 2) By i
Sachsen-Weimar-Eisenach, ved den nordlige Fod af
Thüringerwald og ved Floden Ilm, har 12800
Indb., et tidligere storhertugeligt Palads, et
Nervesanatorium og Fabrikation af Glas,
Porcelæn og Legetøj. P. Gr. a. sine skønne
Omgivelser bliver Byen meget besøgt af Turister.
I. tilhørte 1343—1583 Grevskabet Henneberg og
tilfaldt 1666 Weimar.
G. Ht.
Ilmenit, se Titanjern.
Ilmenium, Navnet paa et formentligt
Grundstof, der senere viste sig at være en
Blanding af Grundstofferne Niobium og Titan.
Ilmoni [’il-], Immanuel, finsk Læge, f. 29.
Marts 1797 i Lojo (Nyland), d. 14. Apr. 1856 i
Helsingfors, var Elev af Hwasser og hele sit
Liv dennes gammeldags Anskuelser tro, blev
med. Licentiat i Åbo 1824; han ansattes
derefter som Adjunkt i Anatomi og Fysiologi i
Helsingfors 1826, men rejste 1828 udenlands,
dels for at studere sidstnævnte Fag (særlig
Nervefysiologi), dels for at dyrke komparativ
Anatomi. Skønt den fr. kliniske Skole stod i
fuldt Flor, og skønt den med. Teknik netop da
gjorde store Fremskridt, gjorde I. meget lidt
ud af denne Side af Sagen; han hørte kun
Dupuytren’s Forelæsninger og lærte lidt
fysikalsk Diagnostik i Kbhvn af Gundelach Møller.
Hjemkommet konstitueredes han i
Professoratet i Medicin 1830-31 og i Kirurgi 1832-33,
hvorved de anatomiske Studier blev afbrudte
Paa Basis af Afh. De pathologia nervorum
gangliosi dignitate blev han ordinær Prof. i
teoretisk og praktisk Medicin 1834, og han kom
derved ud af en kirurgisk Virksomhed, som
han af al Magt havde undslaaet sig for at
overtage, henvisende til, at hele hans Natur var
imod kirurgisk Virksomhed, og at hans Elever
maaske var dygtigere end han. Udpræget
stuelærd som I. var, kunde han dog godt
anerkende mere moderne Tanker end hans egne,
og hans Elevers friskere Syn vandt hans
Anerkendelse, om end han ikke delte det. Hans
»Bidrag till Nordens sjukdomshistoria« (3 Bd,
1846—53) har Værdi endnu, ligesom hans zool.
Arbejder.
J. S. J.
Iloilo, se Yloilo.
Ilopango [ilå’paŋgå], en 200 m dyb Sø i
Salvador i Centralamerika, over hvis Midte
der pludselig Jan. 1880 hævede sig en 50 m
høj Vulkan, I.
G. Ht.
Ilorin, By i det vestlige Sudan,
Centralafrika, ligger i den britiske Koloni Nigeria, 260
km NØ. f. Lagos. Den er omgivet af Mure og
Grave og gennemflydes af den vandrige
Salioluku. 60—70000 Indb., Haussa-Negre, Jorubaer,
Nupe og Fellataher. Det er en efter afrikanske
Forhold vigtig Industriplads i Bomuldstøjer,
Vaaben og Lædervarer og er et vigtigt
Handelscentrum, idet Karavanerne fra Middelhavet
og Centralafrika her mødes med Købmændene
fra Lagos S. fra. Indtil den britiske Besættelse
(1900) var det forbudt Handelsmændene fra de
forsk. Sider at handle direkte, men de skulde
benytte Ilorinere til Mellemmænd. Nu er
Handelen givet fri. I. er ved Jernbane
forbundet med Lagos ved Guinea-Bugten og Jebba
ved Niger.
C. A.
Ilos [’ilås] (gr.). Den gr. Mytologi kender
fl. Personer af Navnet I. Mest kendt er den
I., der nævnes som Søn af Tros og Kalirrhoe,
Flodguden Skamandros’ Datter, Fader til
Laomedon. Efter at han i Frygien havde sejret i
en Væddekamp, modtog han som Kamppris 50
unge Mænd og 50 unge Piger samt en Ko, som
han efter et Orakelsvar skulde følge, til den
selv lagde sig ned, og derefter grundlægge en
By paa det paagældende Sted. Saaledes blev
den By, som efter I. kaldtes Ilios (= Troja),
anlagt paa en til den frygiske Gudinde Ate
viet Høj paa Skamandros-Sletten. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
