Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iltisam - Iltning - Iltog - Iltshi - Ilumø - Ilva - Ilvait - Ilversgehofen - Ilz - imaginabel - Imagination - imagines - imaginær - imaginære Tal - imaginær Forbrydelse - imaginær Gevinst - Imago - Imagonal - Imaïzumi - Imam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Regeringen bortforpagtes til en privat
Entreprenør; en saadan kaldes Multesim.
Skatteforpagterne, som Regel Armeniere, betaler
oftest deres Afgift forud, og derfor har
Regeringen saa ofte følt sig fristet til i en snæver
Vending at bruge denne Udvej. Netop derved
er det hele System blevet en af de
væsentligste Aarsager til det tyrk. Fimansvæsens
fortvivlede Tilstande.
J. Ø.
Iltning, Oxydation, kaldes den Proces,
hvorved Stofferne optager Ilt, ilter sig. I. kan
ske dels ved, at Stofferne bringes til at
optage fri Ilt, f. Eks. fra Luften, saaledes som
det foregaar ved alm. Forbrænding (se
Flamme), ved Ristning af Malme i Flammeovne o. l.,
dels ved at Stofferne paavirkes af
Iltningsmidler, enten saadanne, der direkte afgiver Ilt (f.
Eks. Salpetersyre, Brintoverilte,
Kaliumpermanganat o. l.), eller saadanne, der indvirker
paa Iltforbindelser under Fraspaltning af
disses Ilt (f. Eks. Klor, Brom o. l.).
I. benyttes ogsaa som Betegnelse for den
Proces, hvorved visse Stoffer afgiver Brint, der
med tilstedeværende Ilt danner Vand.
R. K.
Iltog, se Jernbanetog.
Iltshi [ilt∫i], se Chotan.
Ilumø, ved Fyns Sydvestkyst i Horne Bugt,
Lille Bælt, en c. 85 ha stor, fra V. til Ø. c. 3
km lang, men meget smal Ø, der har et Par
Gaarde (1. Febr 1916: 15 Indb.) og hører til
Svanninge Sogn, Salling Herred, Svendborg
Amt.
H. W.
Ilva [’il-], se Elba.
Ilvait, d. s. s. Lievrit.
Ilversgehofen [’elfərsgə’ho.fəb], Forstad til
Erfurt, 1911 indlemmet i denne By.
G. Ht.
Ilz [elts], venstre Biflod til Donau i Bayern,
udspringer i Böhmerwald, løber i sydlig
Hovedretning og udmunder efter et 54 km langt
Løb ved Passau.
G. Ht.
imaginabel [’i-] (lat.), tænkelig.
Imagination [’i-] (lat.), Indbildning,
Forestilling, Indbildningskraft.
imagines (lat.), hos Romerne Portrætmasker
af Voks, der forestillede de afdøde Forfædre,
for saa vidt som de havde beklædt kuruliske
Embeder. De Mænd, hvis Forfædre havde
beklædt saadanne, havde jus imaginum, ɔ: Ret
til, at Forfædrenes Billeder ved deres
Ligbegængelse blev baaret i Processionen for Ansigtet
af Mænd, der skulde repræsentere Forfædrene.
Man opbevarede disse Billeder i Skabe i
Husets atrium; de var forsynede med Indskrifter,
der angav Vedk.’s Navn og Embeder. Idet man
forbandt Billederne med Guirlander, kunde der
deraf dannes en hel Stamtavle.
H. H. R.
imaginær (lat.), indbildt; noget, der beror
paa en Forestilling.
imaginære Tal (mat.). Ved i T. forstod
man opr. Rødder med lige Eksponent af
negative Tal, f. Eks. kvadratrod(- 3), der jo ikke har
nogen reel ɔ: positiv ell. negativ Værdi;
Navnene reel og imaginær er vistnok først brugte
af Descartes i hans Geometri (1637), men
allerede Cardano beskæftiger sig i Ars magna
(1545) med imaginære Rødder i kvadratiske
Ligninger, hvilke han kalder »umulige«, men
i øvrigt regner med som med reelle Tal. Ved
denne Indførelse af i. T. og Regning med dem i
Matematikken naaede man til at give de
algebraiske ligningers Teori en simpel Form.
Efter at det i 17. og 18. Aarh. var lykkedes at
fremstille Funktioner ved uendelige
Rækkeudviklinger efter Potenser med hele positive
Eksponenter af den variable, forstod man ved en
Funktion, taget af et i. T. Resultatet af dettes
Indsættelse i Rækkeudviklingen: Joh. Bernoulli
og Euler fandt Relationen
e x kvadratrod(-1) = cosx + sinx . kvadratrod(-1),
der satte i Stand til at bringe fl. Funktioner,
som ikke havde reelle Værdier, f. Eks.
Logaritmer af negative Tal, paa Formen a+b kvadratrod(-1),
hvor a og b er reelle. Om disse Logaritmer
førtes i 17. og 18. Aarh. en Polemik, først
mellem Leibniz og Joh. Bernoulli, senere mellem
Euler og d’Alembert. Nu danner Tallene
a+b kvadratrod(-1), de komplekse Tal (s. d.), der
indbefatter de reelle (for b=0), den Talrække,
hvormed Matematikken opererer.
Chr. C.
imaginær Forbrydelse, se putativ
Forbrydelse.
imaginær Gevinst. Herved forstaas i
Søforsikring den Gevinst, som den Forsikrede
haaber at indvinde paa Skibets
Bestemmelsessted ved Salg af de forsendte Varer, og som
kan indbefattes under Forsikringen (se i øvrigt
Søforsikring).
Chr. Th.
Imago (lat.) kaldes det sidste, kønsmodne
Stadium i Insekternes Udvikling.
C. W.-L.
Imagonal er et fotografisk Objektiv,
fremstillet af G. Rodenstock. I. er en
Dobbeltanastigmat, hvis forreste Del bestaar af en
Enkeltlinse, og hvis bageste Del er sammensat af
tre sammenkittede Enkeltlinser.
C. E. A.
Imaïzumi, se Gifu.
Imam (arab., ɔ: Leder, Forstander), et Ord,
der i den muhammedanske religiøse
Sprogbrug tages i fl. forsk. Bet. Det betegner for det
første den Person, der i enhver Menighed
leder den om Fredagen stedfindende
Gudstjeneste; en saadan I. er i Reglen som fast lønnet
Embedsmand knyttet til vedk. Moské. Ved
Siden deraf betegner I. metaforisk hele Islam’s
aandelige og timelige Leder. Den første
naturlige I. bliver paa denne Maade selve Profeten
Muhammed, men Spørgsmaalet om, hvem der
efter ham rettelig skal regnes for I., er et af
de mest omstridte i den muhammedanske
Teologi. Den ortodokse sunnitiske Retning
hævder, at den, der een Gang alm. er blevet
anerkendt som gejstligt Overhoved, som Kalif,
derved ogsaa maa betragtes som I. Der er derfor
heller intet i Vejen for, at der samtidig kan
have været fl. I., skønt dette for øvrigt synes
at benægtes ved en direkte Udtalelse i
Koranen. Man har imidlertid ikke ved en alt for
kras Fastholden af Koranens Ord villet berøve
Kalifatet i Spanien, der jo eksisterede samtidig
med Kalifatet i Bagdad, og som dog er
officielt anerkendt af en Mængde ansete Teologer
og Retslærde, ethvert religiøst Grundlag. Stik
imod denne Anskuelse hævder Shiitterne,
navnlig den overvejende Del, som derfor særlig
kaldes Imâmitter, at Værdigheden som I.
af Muhammed overlodes direkte til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
