Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immediat - immens - Immensee - immensurabel - immergere - immerito - Immermann, Karl Leberecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Rigsumiddelbarheden«, og det langt overvejende Flertal af de
tidligere rigsumiddelbare Slægter og Stæder
— af disse sidste bevaredes kun: Hamburg,
Lübeck, Bremen og Frankfurt a. M., hvilken
sidste Stad 1866 indlemmedes i Preussen —
blev, som det hedder »mediatiserede«, det vil
sige, tabte deres quasi-Suverænitet og
underordnedes den Stats Regering, under hvilken de
naturlig henhørte. I de tyske
Enkeltstatslovgivninger før Verdenskrigen var der dog
endnu forbeholdt dem adskillige Levninger af
den tidligere Herlighed; saaledes kunde
Medlemmerne af de mediatiserede Slægter indgaa
»jævnbyrdige« Ægteskaber med regerende
Fyrstehuse, og i Preussen, Bayern, Baden,
Württemberg m. fl. andre Stater var Hovederne
for de tidligere rigsumiddelbare Huse
selvskrevne Medlemmer af de paagældende
Landes indtil 1918 bestaaende aristokratiske
Førstekamre.
I det alm. statsretlige Sprog tales
undertiden om »Immediatkommissioner« ell.
»Immediatregeringer« til Styrelse af en Landsdel
under særlige Forhold ell. Afvikling af et ell.
andet paatrængende Anliggende; saaledes blev
f. Eks. Slesvig og Holsten-Lauenborg en
kortere Tid under Vaabenstilstandsforhandlingerne
i Malmø 1848 regerede af en af Danmark paa
egen Haand indsat »Immediatkommission«
under Grev Karl Moltke’s Forsæde.
(C. V. N.). K. B.
immens (lat.), umaalelig, uendelig.
Immensitet, Uendelighed.
Immensee [’emənze.], Landsby i Schweiz i
Kanton Schwyz, ved en Bugt af Zuger-Søen
ved Foden af Rigi og ved Jernbanelinien
Aarau—Arth—Goldau. Midt imellem I. og Küssnacht,
der ligger i en Afstand af 3 km mod SV. ved
Nordspidsen af Vierwaldstätter-Søen, findes
Tell’s Kapel, hvor Vilhelm Tell iflg. Sagnet
skød den østerrigske Foged Gessler.
G. Ht.
immensurabel (lat.), ikke til at maale,
umaalelig. Immensurabilitet, Umaalelighed.
immergere (lat.), neddykke i, neddyppe,
dykke under.
immerito (lat. Adverbium), ufortjent.
Immermann [’emərman], Karl
Leberecht, tysk Forf. og Dramaturg, f. i
Magdeburg 24. Apr. 1796, d. i Düsseldorf 25. Aug.
1840. Han studerede Jura i Halle 1814, deltog
i Frihedskrigen og Indtoget i Paris og fik sin
Afsked som Officer. 1817—19 var han
»Referendar« i Aschersleben og derefter Auditør i
Münster. Her gjorde han (1821) Bekendtskab med
den ekscentriske danske Grevinde Elise
Ahlefeldt-Laurwigen, som var gift med den
bekendte Friskarefører Adolf von Lützow, et
Bekendtskab, der blev meget intimt og — i alt
Fald fra hendes Side — gik over til en
glødende Kærlighed, saaledes at hun lod sig skille
fra sin Mand (1825) og fulgte I. i Aarevis,
indtil hun ved hans Ægteskab med en anden
(1839) blev overbevist om, at hendes Kærlighed
var haabløs. I Münster debuterede I. som
Dramaforfatter med »Die Prinzen von Syracus«
(1821); derpaa udgav han »Gedichte« (1822),
Tragedierne »Petrarca« (1822) og »König
Periander und sein Haus« (1823), alt over den gl.
romantiske Læst. I Magdeburg, hvor han 1824
blev Assessor i Kriminalretten, udgav han en
Afhandling, Ȇber den rasenden Ajax des
Sophokles« (1826), Lystspillet »Das Auge der
Liebe« (1824) og Tragedien »Cardenio und
Celinde« (1826), som ved sin Originalitet vakte den
litterære Verdens Opmærksomhed. Hans
betydeligste Virksomhed falder dog i
Düsseldorf, hvor han 1827 fik Ansættelse som
»Landgerichtsrat«. Her, hvor Kunstnerlivet var i
stærk Opblomstring og Sindene modtagelige
for ny Indtryk, faldt det i I.’s Lod at faa
Kunst og Litteratur til at arbejde Haand i
Haand, og her skrev han sine bedste Arbejder
for Skuepladsen: »Das Trauerspiel in Tirol«
(1827), »Kaiser Friedrich II« (1828), det
komiske Heltedigt »Tulifäntchen« (1827, ny Udg.
1862), Lystspillene »Die Verkleidungen« (1828),
»Die Schule der Frommen« (1829), det
mystiske Eventyrdigt »Merlin« (1831), Trilogien
»Alexis« (1832) og Tendensdramaet »Der im
Irrgarten der Metrik umhertaumelnde
Kavalier« (1829, som Svar paa Platen’s Angreb i
»Der romantische Oedipus«); fremdeles
»Miscellen« og »Gedichte, neue Folge« (1830) og
endelig den fortrinlige, til Dels tendentiøse
Roman »Die Epigonen« (3 Bd, 1836). Her falder
ogsaa et Glanspunkt i hans Liv og Virksomhed,
nemlig Ledelsen af Teatret i Düsseldorf
(1835—38), som I. agtede at hæve til en tysk
Mønsterscene, og hvor han ogsaa med forholdsvis
smaa Midler opnaaede betydelige Resultater.
Til Trods for alle I.’s Anstrengelser, ærlige
Vilje og store Begavelse — han havde taget
Permission fra sit Embede for udelukkende at
kunne arbejde for sin store Plan — kunde
dette »Reformteater« ikke bestaa, i alt Fald
ikke i en mindre By, og desværre var der ingen
af de store Byer, der optog Tanken og sikrede
sig I.’s administrative og skabende Geni. Han
maatte med Sorg følge sit Yndlingsbarn til
Graven, men hans Lyst til litterær Produktion
udsluktes heldigvis ikke. Han kunde endnu
skabe et saa kuriøst og fortræffeligt Arbejde
som den satirisk-romantiske Roman
»Münchhausen« (4 Bd 1838—39, 3. Opl. 1854, senere
Udg. 1864), hvis ene selvstændige Part, den
romantiske »Oberhof«, med sine glimrende
Skildringer af nedersachsisk Bondeliv er
udkommen særskilt i mange Udgaver. Efter sit
Giftermaal begyndte han endnu paa en
moderne Bearbejdelse af »Tristan und Isolde«
(1844) og paa at nedskrive sine Erindringer
»Memorabilien« (3 Bd 1840—43), men de blev
begge ufuldendte og udkom først efter hans
Død. »Gesammtausgabe« (14 Bd 1835—43; 20
Bd, Hempel, 1883); Kritisk Udgave ved Maync
(1906); »Theaterbriefe« udg. af Putlitz (1851).
(Litt.: Freiligrath, »Karl I., Blätter der
Erinnerung an ihn« [1842]; D. F. Strauss,
»Kleine Schriften« [1866]; »Karl I., sein Leben
und seine Werke« [2 Bd 1870 af hans Enke,
udg. af Putlitz]; Stahr, »Karl I.« [»Unsre
Zeit in Biographien und Bildnissen« 1, 2 og 3];
Fellner, »Geschichte einer deutschen
Musterbühne« [1888]; »Karl I., ein
Gedächtnisschrift zum 100 Geburtstag des Dichters«
[Hamburg 1896]; Georg Brandes, »Det
unge Tyskland«; Ludmilla Assing, »Elise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
