Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inca-Riget - Incarvillea - in casu - Ince in Makerfield - incerta persona - Incest - Incestavl - Inch - Inchbald - Inch-Cape - Inchoativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køllehoveder, Økser, Knive o. l. Videnskaben stod
ikke saa højt som i Mejico. Kalendervæsenet
var langt tilbage, og Skrift kendtes ikke.
Knudesnore (quipu) tjente kun til at fastholde
Erindringen om Talstørrelser; højst kunde man ved
Snore af forsk. Farve betegne, hvilket Emne
Tallene vedrørte. Et I.-Skuespil, »Ollanta«.
sikkert stærkt europ. paavirket, er bevaret.
Religionen var i sit Grundlag en simpel Natur-
og Sjæledyrkelse. Hver Klan og Stamme ejede
sin Værnegud ell. Totem, ofte et Dyr. I.-R.’s
Nationalgud, Solen (inti), var muligvis opr.
I.-Klanens Totem. Solen havde Templer overalt;
til dem var knyttet Klostre for »Soljomfruerne«,
der forrettede Arbejde ved Templet og maatte
bevare deres Kyskhed, til de efter en
Aarrækkes Forløb traadte ud af Klosteret. Nogle
af de overvundne Folks Guder vedblev at nyde
stor Anseelse i I.-R., navnlig Aymara-Folkets
Kulturheros Viracocha samt Pachacamac og
Con i Kystlandet. Der fandtes et talrigt
Præsteskab, som sørgede for Ofringerne.
Menneskeofringer fandt Sted ved store Fester. (Litt.:
T. A. Joyce, South American Archæology
[Lond. 1912]; Reiss & Stübel, »Das
Todtenfeld von Ancon« [Berlin 1880—87]; Max Uhle
& Stübel, »Die Ruinenstätte von Tiahuanaco«
[Breslau 1892]; Max Uhle, Pachacamac
[Philadelphia 1903]; Bässler, Ancient Peruvian
Art [New York & Berlin 1902—03]; H. Cunow,
»Die soziale Verfassung des Inkareiches«
[Braunschweig 1898]).
K. B.-S.
Incarvillea Juss., Slægt af Bignoniaceerne,
en-, to- ell. fleraarige Urter med ugrenet ell.
lidt forgrenet glat Stængel, spredte og oftest
udelte Blade og Blomsterne i en endestillet
Klase. Bægeret er klokkeformet og Kronen
tragt- ell. klokkeformet; de indesluttede
Støvblade bærer Sporer ved Knappernes Grund.
Frugten er en linieformet Kapsel. 5 Arter i
Kina og Turkestan.
A. M.
I. Delavayi, I. grandiflora og I. Olgæ er de
almindeligst dyrkede, navnlig den første. De
to første formeres let ved Frø, ogsaa ved
Deling, den sidste bedst ved Deling. I. plantes paa
Staude-Rabatter ell. Stenpartier, fritstillet, da
de kræver rigelig Plads. Trives i enhver god
Havejord.
P. F.
![]() |
Incarvillea Delavayi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>