Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inderste - Inderstævn - Inderøy - Indeslutning - indeterminabel - indeterminate sentence - Indeterminisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Septbr 1851, § 8, at Husmanden ikke maa
antage I., medmindre det sker ved Hjemmel af
Fæstekontrakter ell. Husbondens Samtykke.
Dog kan han indtage paa Pladsen sine ugifte
Børn, naar disse ikke fører egen Husholdning.
Endvidere kan en Husmand efter det opnaaede
60. Aar samt i Tilfælde af Sygelighed ell.
Udkommandering i milit. Tjeneste, saavel som en
Husmandsenke, der sidder med en Plads efter
sin afdøde Mand, indtage til Pligtarbejdes
Udførelse ell. til Pladsens Drift en enlig Person
ell. et Par Ægtefolk, som kan skaffe
Vidnesbyrd fra troværdige Mænd om Retskaffenhed
og Duelighed.
K. Ø.
Inderstævn (Søv.), et Tømmer, der
anbringes inden for selve Agter- og Forstævnen i et
Træskib for at styrke denne.
C. B-h.
Inderøy [-ö.j], Herred, I. Sorenskriveri, N.
Trøndelag Fylke, (1920) 2886 Indb., i den indre
Del af Throndhjemsfjorden, er et
Fastlandsherred dannet af den store af Beitstadfjorden,
Skarnsund, Ytterøfjorden og Borgenfjorden
begrænsede Halvø. Ved kgl. Resol. af 29. Marts 1906
deltes I. fra 1. Jan. 1907 i 3 Herreder: I.,
Sandvollan og Røra. Af Fjelde i det Indre mærkes
Tittingshalla, 278 m, og Kvistadkammen, 260
m. I. er Fylkets folkerigeste og bedst
bebyggede Herred med Gaarde temmelig jævnt
fordelte, dog tættest paa I.’s Sydkyst, omkr.
Borgenfjorden. Agerbrug, Fædrift og Skovbrug er
Hovednæringsvejene. Af industrielle Anlæg
mærkes fl. Savbrug, et Kalk- og Teglbrænderi,
Brændevinsbrænderi og Torvstrøfabrik.
Herredet danner I.’s Præstegæld med Sakshaug
Hovedsogn; af større Gaarde i Hovedsognet
mærkes Sundnæs, Herredets største Brug med
Brænderi, Handelssted m. m.; lige neden for
Indløbet til Borgenfjorden ligger Strandstedet
Strømmen; fremdeles Kvam, Vaage paa
Halvøens Sydspids, længere Nord ved
Beitstadfjorden Kirkenæs, hvor tidligere laa en Kirke.
Herredet har et vel udviklet Vejnet. De paa
Throndhjemsfjorden gaaende Dampskibe
anløber Sundnæs. I. Sparebank, oprettet 1864.
Antagen Formue 1917 3,7 Mill. og Indtægt 603000
Kr. Herredets Areal er 91,5 km2, hvoraf 0,7
km2 Indsøer, 26,1 km2 Ager og Eng, 30 km2
Skov, Resten Udmark, Snaufjeld og Myr. Der
opgives at være 2500 Maal udyrket, men til
Opdyrkning skikket Jord, hvoraf 1000 Maal Myr.
(J. F. W. H.). M. H.
Indeslutning er i Fæstningskrigen
Betegnelse for den Periode af Belejringen, under
hvilken Angriberen afskærer Fæstningen fra
enhver Forbindelse med Omverdenen, og
kaldes da ofte Cerneringen. — I. kan ogsaa
anvendes som selvstændig Angrebsmaade, naar
Angriberen mener, at han alene ved
Udsultning kan tvinge Fæstningen til Overgivelse
inden for en rimelig Tid. — Den befæstede
Indeslutningslinie, der maa anlægges
i begge Tilfælde for at afværge Udfald fra den
Belejredes Side, svarer til, hvad man tidligere
kaldte Kontravallationslinien,
medens Cirkumvallationslinien, der
lagdes bag ved denne og med Front bort fra
Fæstningen til Beskyttelse mod
Undsætningsforsøg ude fra, i Alm. ikke mere anvendes.
Som Eksempel paa I. i stor Stil kan nævnes
I. af Metz og Paris i Krigen 1870—71, samt af
Plevna i Krigen 1877.
Sch. P.
indeterminabel [’en-] (lat.), ubestemmelig;
indetermineret, ubestemt, tvivlraadig,
ubeslutsom.
indeterminate sentence [indi’tə.minit-’sen
təns] (eng.) er den eng. Betegnelse for
ubestemte Straffedomme (s. d.).
Indeterminisme [’en-] er Læren om, at
Viljen er fri, i Modsætning til Determinisme, der
hævder, at Viljeshandlingerne er betingede paa
samme Maade som alt, hvad der hører
Naturens Verden til, og saaledes er bundne til deres
Betingelser. Til Forstaaelse af I. maa det
fremhæves, at i Dagliglivet er der en nøje
Forbindelse mellem, at et Menneske anses for at have
Ansvar for en Handling, saaledes at evt. Straf
og Belønning derfor tilkommer ham, og at
han anses for »Aarsagen« til Handlingen. Da
Videnskaben i St f. den enkelte Aarsag
(»Aarsagen«), som den populære Betragtning bliver
staaende ved, arbejder med et vidt forgrenet
Net af Betingelser, forsvinder for den
gennemførte videnskabelige Betragtning med
»Aarsagen« Ansvar, Straf og Belønning m. m. i
populær Bet. Ganske vist kan man indenfor
den videnskabelige Betragtning arbejde med
analoge Dannelser, og hvor de populære
Dannelser goldt er rettede tilbage mod Fortiden, er
disse frugtbart rettede fremad som Virkemidler
til at opnaa den bedst mulige Adfærd i
Fremtiden. Men vil man holde sig til de rodfæstede
populære Dannelser, idet man maaske mener,
at al Moral er bundet til dem, og slet ikke
tænker paa at øve Kritik imod dem, kan man
søge at opnaa Berettigelse hertil ved i en ell.
anden Form at hævde en absolut Nybegyndelse
indenfor Viljeslivet, saaledes at der, hvor en
saadan Nybegyndelse finder St., ikke ligger
Videnskabens sædvanlige Net af Betingelser
bagved. Det er imidlertid tvivlsomt, naar Sagen
tænkes igennem, om man opnaar det, man
ønsker; thi dels har man intet Middel til at
paapege de Tilfælde, hvor Nybegyndelsen finder
St., dels vilde det være meget vanskeligt at
paalægge nogen ell. noget Ansvaret for
Nybegyndelsen, da den i Følge sit Væsen ikke er
betinget af nogen ell. af noget som helst.
Foruden moralske kan religiøse Motiver
medvirke til, at den fri Vilje antages; thi
Nybegyndelsen frigør Guddommen for Forbindelsen
med det, som er betinget af Nybegyndelsen, og
muliggør, at Mennesket kan synde mod
Guddommen, og at denne kan straffe Mennesket uden
selv at være Part i Synden. Endvidere opnaar
Mennesket, ved at der tildeles det »fri Vilje«,
en enestaaende Plads i Verdenen, saaledes at
det næsten bliver den skabende Guddoms
Ligemand. Inden for det religiøse Liv er der
imidlertid andre religiøse Motiver, der virker i
Retning af Determinisme, saaledes at i Alm.
en Mand, der er meget religiøs, lige saavel kan
være Determinist som Indeterminist.
Foruden moralske og religiøse kan
psykologiske Motiver medvirke til at antage, at Viljen
er fri. Ofte føler vi, før vi handler, at vi selv
er Herre over, om vi bestemmer os til det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
