- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
280

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kejserlige Regering, og deres 10. og sidste Guru,
Govind Singh (1675—1708), havde dannet
dem til et Folk, der betragtede Krig paa Liv
og Død med Muhammedanerne som en hellig
Pligt. Trods ligefremme Korstog imod dem
dukkede de op igen under Kejserdømmets
Afmagt og erklærede sig for uafhængige (c. 1761);
1802 blev de nordligste af deres Smaastater
forbundne med Ranjit Singh’s Rige. I
17. Aarh. havde Mahratterne mellem
Gwalior og Goa stiftet et eget Rige (under
Sivaji, 1627—80, »Konge« fra 1674), som de i
18. Aarh. udvidede ved Erobringer fra
Stormogulerne; de brandskattede vidt og bredt og
inddrev Chauth (»1/4 af Indkomsterne«).
Stormogulen var imidlertid af
Englænderne (se ndf.) blevet reduceret til en Slags
britisk Pensionær (1765—71), nu blev han (1771
—1804) i Virkeligheden en Fange af
Mahratterne, som holdt ham paa Tronen i Dehli. Af
de øvrige Riger, der dannedes af det
mongolske Riges Levninger, mærkes Maisur, som
under Hyder Ali’s Regering (1761—82)
naaede sin største Udstrækning. — V. Europ.
Kolonier fra Portugisernes Ankomst
til Grundlæggelsen af det
engelsk-ostindiske Kompagnis Overmagt

(1498-1765). Siden 1498 (Vasco da Gama)
sendte Portugiserne Ekspeditioner til I. for
at drive Handel og anlægge Faktorier; deres
Vicekonger Almeida (1505—09) og
Albuquerque (1509—15) rensede det ind. Ocean
for de afrik. Araberes Skibe, ødelagde deres
Handel med I. og undertvang Malabarkysten;
kort efter toges Ceylon og Koromandelkysten.
Allerede i 1. Halvdel af 17. Aarh. gik det
meste af den ind. Handel over til det
hollandsk-ostindiske Kompagni
(stiftet 1602), der dog kun havde nogle faa
Handelsfaktorier i det egl. I., idet det ligesom det
eng.-ostindiske Kompagni (stiftet
1600) sigtede væsentlig paa Molukkerne. 1616
stiftedes et dansk-ostindisk Kompagni, 1664
et fransk, 1731 et svensk, etc. Fordrevne
fra Molukkerne (c. 1623) af Hollænderne vendte
Englænderne sig til det egl. I.; siden 1612
havde de Faktoriet Surate; derefter fik de Madras
(1640) o. a., 1668 Bombay. Ved at blande sig
i Indernes Stridigheder fik det eng. Kompagni
Magt over vidtstrakte Omraader, men
hemmedes af de Franske under Dupleix (til 1754);
til sidst slog Clive Nawab’en af Bengalen ved
Plassey (1757) og underkastede sig hele
Bengalen; 1765 overlod Stormogulen det eng.
Kompagni Statsindtægterne og deres Oppehørsel
i Bengalen, Behar og Orissa, mod at det skulde
betale Stormogulen en aarlig Pengesum og en
dobbelt saa stor til Nawab’en, som beholdt den
kriminelle Jurisdiktion. — VI. Fra
Grundlæggelsen af det eng.-ostindiske
Kompagnis Overmagt til den
britiske Regerings Overtagelse af
dets Land
(1765—1858). Kompagniets
Administration var i nogen Tid »lige saa forkert
som tyrannisk«, med Underslæb og Misbrug af
alle Slags. 1773 fik den eng. Krone et vist
Overtilsyn, og Styrelsen blev lagt i Hænderne
paa en Generalguvernør med et Raad.
1784 underordnedes Kompagniet en
Kontrolkommission. Administrationen blev væsentlig
forbedret. Den politiske Situation var ved
denne Periodes Begyndelse i Hovedtrækkene flg.
Portugal, Frankrig og Danmark besad nogle
enkelte Punkter, som nu var uden Bet. Det
eng. Kompagni havde af territoriale
Besiddelser kun Madras, Bombay og Kalkutta (der alle
3 skylder Englænderne deres Tilværelse som
Byer) samt (siden 1761) Bardwan, Midnapur og
Chittagong; Northern Circars afstodes af
Kejseren i Dehli 1766 (Afviklingen med
Haidarabad tilendebragt 1823); hertil føjedes (1774) »de
24 Pargana’er« omkr. Kalkutta; men dette var
kun en ganske ringe Del af dets virkelige
Magtomraade (se ovf.). Nizamal-Mulk
(Hovedstad Haidarabad) havde nominel
Overhøjhed over hele Syden (»Nizam’s Rige«
bestaar endnu af Navn). Karnatik styredes
(til 1801) af Nawab’en af Arcot (paa Nizam’s
Vegne). Desuden var der paa Dekan
Hindukongedømmerne Tanjore (til 1799) og
Maisur (Mysore, bestaar endnu, men stod under
britisk Administration 1830—81), Coorg (til
1834), samt en stor Mængde væsentlig
uafhængige Høvdinger, som stammede fra
Vasaller af det gl. Vijayanagara. Nawab’en af
Bengalen havde opr. resideret i Dacca (1576—
1707), derefter i Murshidabad (hvor
Titulær-Nawab’en endnu bor); 1765 var en væsentlig
Del af Administrationen og hele den virkelige
Magt gaaet over til det eng. Kompagni;
Warren Hastings (Generalguvernør 1772—85)
nedsatte gentagne Gange (ved Tronskifte)
Pensionen; Cornwallis (1786—93) fratog ham
ogsaa den kriminelle Jurisdiktion, og fra den
Tid var han kun Englændernes Pensionær.
Nawab-wazir’en af Audh (Oudh, 1720—1856)
købte 1773 Prov. Allahabad og Kora og slog
ved Hjælp af britiske Tropper
Rohilla-Afghanerne. Ved samme Lejlighed afskaffede W.
Hastings Tributten til Kejseren under Paaskud
af, at det i Virkeligheden var Mahratterne, der
fik den. Englænderne beholdt Benares
(1775); Rajputana var uafhængigt af Dehli
siden 1715; dets mange Smaastater led meget
af Mahratternes Indfald og gav sig, 1818 ind
under Kompagniets Beskyttelse som Vasaller;
samme Stilling indtager de fremdeles under
den anglo-indiske Regering, som holder
»Agenter« (under en Overagent) hos dem. Sind
havde staaet under Dehli 1592—1739, under
Nadir Shah 1739—48; derefter var de (1748—
1843) skatskyldige til Durani’erne i Kandahar;
det var ved denne Periodes Beg. et
Kongerige, men faldt snart fra hinanden p. Gr. a.
Tronstridigheder. I Pandshab havde
Ahmad Shah Durani af Kabul, Aaret efter hans
Sejr over Mahratterne ved Panipat, knust
Sikh’ernes Hær og ødelagt deres Samlingspunkt
Amritsar (1762); men Sikh’erne kunde ikke
udryddes ; Ranjit Singh (1799—1839)
samlede Sikh’erne og hele Pandshab, som han
(1818) fuldstændiggjorde med. Multan og
Peshawar og kort efter med Derajat og
Kashmir; iflg. en Traktat med Englænderne (1809)
maatte han ikke overskride Sutlej. Resten af
Landet stod under Mahratterne, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free