Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indikator
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraftmaskiner, ligesom ogsaa i
Arbejdsmaskiner som Kompressorer (f. Eks. Kølemaskiner)
og Pumper. Ved saadanne Maskiner kan man
med I. undersøge, dels hvor meget Arbejde
der udvikles i Kraftmaskinerne ell. forbruges
af Arbejdsmaskinerne, dels om disse Maskiner
arbejder, som de skal, hvad man kan se paa
Diagrammernes Form, ligesom man ogsaa ofte,
naar de har Fejl, kan opdage disse ved Hjælp
af Indikatordiagrammerne. Tillige anvendes I.
til Undersøgelse af Trykvariationer i
Ledninger for Vædsker, navnlig Vand, og for Luft,
særlig i
Blæseledninger. I saadanne
Tilfælde er de i
Forbindelse med et
Urværk, der bevæger
den Papirstrimmel,
hvorpaa Diagrammet
tegnes, forbi
Skrivestiften, medens de,
naar de anvendes til
Undersøgelse af
Maskinerne, er
indrettede paa en saadan
Maade, at Papiret
bevæges frem og
tilbage forbi
Skrivestiften af en i
Forbindelse med
Maskinens Stempel
staaende Maskindel, f. Eks.
Stempelstangen eller
Krydshovedet.
Da Variationerne i
Tryk i en Maskines
Cylinder ofte kan
være glanske pludselige og voldsomme, er
det af Vigtighed, at Stemplet i I. baade
er let og har en kort Vandring, idet
ellers Skrivestiften p. Gr. a. Stemplets levende
Kraft vil gøre for store Udslag og
Diagrammet vise Uregelmæssigheder, som ikke har
noget tilsvarende i Trykket i Cylinderen. Paa den
anden Side ønsker man ogsaa at kunne faa et
saa tydeligt Billede af Trykvariationerne som
muligt, og man sætter derfor Stemplet paa
en saadan Maade i Forbindelse med
Skrivestiften, at denne viser Stemplets Udslag i
forstørret Maalestok paa Diagrammet. Fig. 1 viser
en I. saaledes, som den sædvanlig bruges til
Undersøgelse af Trykforholdene i en Kraft ell.
Arbejdsmaskines Cylinder, b er Stemplet, hvis
Underside er i Forbindelse med
Maskincylinderens Indre, medens dets Overside paavirkes
af en Fjeder. Paa I., der skal anvendes ved
Dampmaskiner, der arbejder med overhedet
Damp, anbringes Fjederen ovenover
Indikatorcylinderen, da dens Elasticitetsforhold ellers
vilde blive forandrede ved den stærke
Ophedning. Stempelstangen er ved en lille Plejlstang,
mH, bragt i Forbindelse med Stangen Hs, der
bærer Skrivestiften s, og denne Stang er atter
ved Stængerne R og a styret paa en saadan
Maade, at Skrivestiften, naar Stemplet b
bevæger sig op og ned, beskriver en ret
Linie, der er parallel med Stemplet b’s Akse.
Om denne Akse kan det Dæksel, der foroven
afslutter Cylinderen d, og som bærer
Stængerne R, a og Hs, bevæges, og man er saaledes
Herre over at kunne nærme Skrivestiften til
Tromlen T ell. fjerne den derfra. Papiret,
hvorpaa Stiften s tegner Diagrammet, lægges
om Tromlen T og fastholdes af Fjedrene f;
Tromlen drejes, ved at en Snor i er lagt om
dens nederste Del og over Styrerullerne rr er
ført hen til den Maskindel, hvorfra I. skal
bevæges. Under Maskinstemplets Bevægelse
drejes Tromlen omtr. een Omgang frem og
tilbage. Man maa som Regel — f. Eks. ved
Anbringelse af en »Reduktionsrulle« — sørge for,
at Maskinstemplets Bevægelse i formindsket
Maalestok overføres til Papirsrullen. Skete
dette ikke, vilde man dels faa meget lange
Diagrammer, dels vilde man risikere, at Tromlens
levende Kraft gjorde sig gældende og paa
samme Maade som ovf. omtalt for Stemplets
Vedk. gav Anledning til Uregelmæssigheder.
Ved hurtiggaaende Maskiner maa man endda
træffe særlige Foranstaltninger, nemlig enten
anvende meget smaa Papirstromler ell. gøre
dem meget lette; ofte udføres de derfor af
Aluminium. Forinden man lader I. tegne
Diagrammet, bringer man Rummet under dens
Stempel i Forbindelse med Yderluften — Hanen
L er i dette Øjemed indrettet som
Tregangshane — og man kan da lade Stiften tegne den
til Yderluftens Tryk svarende Linie. Denne
kaldes den atmosfæriske Linie og tjener
som Udgangspunkt for Diagrammets
Udmaaling.
Den i Fig. viste I. er konstrueret af
Rosenkranz. Der findes adskillige andre, saaledes
Richard’s vel den første I., som blev
alm. anvendt af Maskinfabrikanter
og Ingeniører, Thompson’s og
Crosby’s m. fl. De er i Princippet ens,
men afviger indbyrdes i Retning af
Maaden, hvorpaa Skrivestiften er styret.
Fjederens Anbringelse og andre
konstruktive Enkeltheder, der for øvrigt kan have stor
Bet. En særlig Form af Richard’s I. tillader, at
man efter hverandre tager en Række
Diagrammer, der ikke dækker hverandre, men er
indbyrdes forskudte paa samme Papir, saa at
hvert enkelt fremtræder tydelig.
Et vigtigt Hjælpemiddel er den ovf. omtalte
Reduktionsrulle, ved hvilken Snoren fra
Krydshovedet virker paa en større Rulle, medens
Snoren til Papirströmlen gaar over en mindre
Rulle, begge paa samme Aksel, og som tillader
ved Ombytning af den mindre Rulle at benytte
samme I. til Maskiner med meget forsk.
Slaglængde. Haves ingen Reduktionsrulle, kan man
ved at benytte et Vægtstangssystem opnaa det
samme, dog paa en mindre bekvem og mere
omstændelig Maade, der tilmed næppe giver
saa nøjagtige Resultater.
Ved et Indikatordiagram (Fig. 2) angiver
Abscisserne Maskinstemplets Stilling i hvert
givet Øjeblik og Ordinaterne de hertil svarende
Tryk i Cylinderen. Hvilket Tryk der svarer til
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
