Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gr. Lægevidenskab er ikke opklaret; gennem
Araberne virkede den paa Europa; den
praktiseres endnu efter det gl. System, efter
Sigende med nok saa meget Held som den europ.
(Litt.: Jayadatta’s Açvavaidyaka og
Nakula’s Açvacikitsita, begge i Bibl. Ind.
[Kalkutta 1887]; Wise, Commentary of the Hindu
system of medicine [2. Opl., London 1860]; J.
Jolly, »Medicin« [i »Grundr. d. indo-arischen
Phil.«]). 2) Dhanurveda, ɔ:
Krigsvidenskab; Wilson, On the art of war, »Works«,
IV). 3) Gandharva-Veda, (ɔ: Sang,
Musik og Dans; se Tagor, Hindu music from
various authors [Kalkutta 1875]; Grosset,
Contribution à l’étude de la musique hindoue;
Will. Jones, On the musical modes of the
Hindus, As. Res., III; Patterson i As. Res.,
IX; Lassen, »Ind. Alterth.«, IV. 832;
Aufrecht, Catal. Bibl. Bodl. (S. 199-202),
af hvilken noget er overs. til Persisk og
maaske ogsaa tidligere til Arabisk; der skal findes
adskillige ny ind. Værker om Musik, 4)
Arthaçastra (jfr. Canakya), Politik,
Verdensklogskab, Haandværk (hvori Inderne har
drevet det meget vidt, vel til Dels som Følge
af Kastevæsenet; hertil hører ogsaa
Tyvekunstens Teori), Kunst (ogsaa særlig slhapatya,
»Arkitektur«). Filosofien (se ind.
Filosofi) og Retsvidenskaben
(Dharmaçastra, se Dharma) udgaar fra
Forgreninger af selve Veda’erne, nemlig Filosofien
fra Upanishad’erne og
Dharmaçastra’erne fra Dharmasutra’erne (se
sutra); det, der gør dem til selvstændige
Videnskaber, er, at de har emanciperet sig fra
kun at tage Hensyn til Overleveringen
indenfor de enkelte vediske Skoler (çakha, »Gren«)
og hævet sig til mere alm. og omfattende
Synspunkter; selve deres Sammenhæng med
Veda’erne vilde de ikke fornægte. Af Forf. af
Dharmaçastra’er nævnes Manu,
Yajñavalkya, Narada, Vishnu m. fl.; de
kaldes ogsaa Smriti’er (»Overleveringer«)
og staar tilbage for Veda’erne i Autoritet; i de
sidste Aarh. har der udviklet sig en moderne
Retsvidenskab og Lovlitteratur, som afvejer de
forsk. Dharmaçastra’ers Anskuelser mod
hinanden. (Litt.: Dharmaçastrasangraha
[Bombay 1883, en Samling af 28 Dharmaçastra’er];
West og Bühler, A Digest of Hindu Law
[3. Opl., Bombay 1884]; Jolly, Outlines of an
history of the Hindu law of partition,
inheritance and adoption [Kalkutta 1885]; Jolly,
»Recht und Sitte« [i »Grundr. d. ind. Philol.«]).
Indtil 11. Aarh. e. Kr. er den i. L. affattet i
Sanskrit, Pali ell. Prakrit, derefter ogsaa i
nyere Sprog; hvor det modsatte ikke angives, er
Sproget Sanskrit og Fremstillingsformen Vers.
En stor Del ind. (navnlig buddhistiske)
Litteraturværker er bevarede i tibetiske (Tandjur)
og kin. Overs. Litt., navnlig den æstetiske og
videnskabelige, er knyttet til Hofferne;
Kongerne foranledigede og bekostede i alt Fald i
mange Tilfælde Værkerne affattede, afskrevne
og udbredte; berømte i denne Henseende er
navnlig Kongerne: Vikramaditya i
Ujjayini (hans »ni Perler« synes nærmest at
passe til 6. Aarh. e. Kr.); Çri Harsha
Çiladitya i Kanyakubja i 1. Halvdel af 7. Aarh.
(se Bana); Muñja (d. c. 995) og Bhoja
(i 1. Halvdel af 11. Aarh.) i Dhara;
Lakshmanasena i Bengalen i Beg. af 12. Aarh.
(se Pischel, »Die Hofdichter des
Lakshmanasena«, Göttingen 1893, i »Abhandl. d. kön.
Ges. d. Wiss.«, 39. Bd); Pratapa
Rudradeva Kakateya i Varangal i 14. Aarh.
(Kommentatorerne Mallinatha og
Kumarasvamin; samtidig Sayana i
Vidyanagara); Kejser Akbar (16. Aarh.) og hans
Efterfølgere. Historie findes der saa at sige
intet af; derfor er Tidsbestemmelserne ofte
højst usikre ell. umulige; de sikreste
Holdepunkter faar man af Gavebreve o. a.
Indskrifter (først i Prakrit, derefter i blandet
Sanskrit, til sidst i rent Sanskrit. (Litt: se
ovf. ind. Indskrifter; jfr Açoka,
Bühler, Alex. Cunningham), samt Mønter
[Wilson’s Ariana antiqua, 1841; Lassen,
»Ind. Alterth.«; E. J. Rapson, Indian Coins
[i »Grundr. d. indo-arischen Phil.«]). Mange
Digte er samlede i Häberlin’s
»Kavyasangraha« (Kalkutta 1847) og i den i Bombay
udkommende Serie Kavyamala, hvorfra
nedenstaaende kan suppleres. Den religiøse
Litt. gaar i Brahmanismen i eet med den
filos., episke o. s. v. (jfr f. Eks.
Bhagavadgita); om Buddhismens (hos de sydlige
Pali, hos de andre blandet Sanskrit eller
Sanskrit) og Jaina’erne s (opr. paa en Slags
Magadhi, derefter Maharashtri, til sidst paa
Sanskrit) Litt.: se disse Art. I Hinduismen
er der en overordentlig omfangsrig religiøs
Litt., først paa Sanskrit, derefter i de nyere
ind. Sprog (se Hindi og de i Indiens
»Historie« anførte Sektstiftere; Wilson, Religious
sects of the Hindoos; Barth, Religions of
India). Til Sange om Krishna synes tidligere
Prakrit-Formen Apabhramça, ligesom nu Braj
Bhasha, at have været foretrukket i mange
Tilfælde. Folkesange er der en overordentlig
Mængde af i de nyere Sprog, navnlig i
Rajputana. Historie i Prosa findes der
noget af hos Buddhisterne (se Buddhisme)
og Jaina’erne (mest Legender); det er i det
hele taget væsentlig hos disse to Sekter, at
jævne Fortællinger i Prosa findes (f. Eks. H.
Jacobi, »Ausgew. Erzähl. in Maharashtri«
Leipzig 1886; se ogsaa Hemacandra) og i det
hele taget Prosaen foretrækkes; i
Sanskritlitteraturen er den væsentlig indskrænket til
Brahmana’er (med Tilbehør), Sutra’er og
Kommentarer; dog findes der enkelte
Prosaromaner fra 6.-7. Aarh. e. Kr. (se Dandin,
Subandhu, Bana) samt Fabler (se
Pancatantra, Hitopadeça) og
Eventyr (Çukasaptati, udg. og overs. af R.
Schmidt, Leipzig 1893; se ogsaa
Simhasanadvatrmçika og nogle
Jaina-Fortællinger, udg. af A. Weber i »Abhandl. d.
kgl. Ak. d. Wiss. zu Berlin«, 1877, og
»Sitzungsbericht.« do. 31. Maj 1883 og 27. Marts 1884),
ganske enkelte Stykker af Mahabharata og
Vishnu-Purana, nogle Fagskrifter (f. Eks.
Suçruta) og Dialogen i Drama’erne; men
andre, baade Fagskrifter og Eventyr, er paa Vers
(se Brihatkatha;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
