Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indoeuropæiske Sprog - Indofenin - Indofenoler - Indofenolhvidt - Indogermaner - indogermanske Sprog - Ind- og Udsættelsesforretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det afgjort nære Forhold mellem de ind.
og de iranske Sprog samt mellem de baltiske
og de slaviske — kun konstateres særlige
Berøringer mellem de Sprog, der er ell. i
tidligere Tider har været Nabosprog, saaledes at
de dels kan hidrøre fra ældgamle
Dialektforskelligheder inden for det »indoeuropæiske
Grundsprog«, dels skyldes senere
Paavirkninger til den ene ell. anden Side.
Hvorvidt der, bortset fra yngre
Paavirkninger, skulde kunne paavises saadanne
Overensstemmelser mellem de i. S. og nogen anden
Sprogæt (f. Eks. den semitiske ell., som andre
har ment, den finsk-ugriske), at man kunde
være berettiget til deri at se Vidnesbyrd om
et i en endnu langt fjernere Fortid
overskaaret Slægtskab, er indtil videre ubevist, men
meget taler derfor.
Af den uhyre rige Litt. vedrørende de i. S.’s
Bygning og Historie skal som det vægtigste,
fyldigste og klareste Udtryk for Videnskabens
nuværende Standpunkt kun nævnes K.
Brugmann’s »Grundriss der vergleichenden
Grammatik der indogerm. Sprachen« [I—II, 1886—92,
2. Udg. 1897 ff.; III—V Syntaks af Delbrück],
hvilket har afløst de tidligere Arbejder af lgn.
Art af Bopp og Schleicher (s. d.), samt samme
Forf.’s kortere Fremstilling »Kurze
vergleichende Grammatik der indogerm. Sprachen« [1904].
Fremskridtene i Erkendelsen af de i. S. er
væsentlig nedlagte i forsk. Tidsskr, af hvilke de
vigtigste er det af Ad. Kuhn 1852
grundlagte, endnu udkommende, »Zeitschrift für
vergleichende Sprachforschung«, Ad.
Bezzenberger’s »Beiträge zur Kunde der indogerm.
Sprachen« [1877—1906; 30 Bd] og »Indogerm.
Forschungen«, udgivet af Brugmann og
Streitberg, begyndt 1892, samt Mémoires
de la Société de linguistique de Paris, begyndt
1868.
Vilh. Th.
Indofenin [’en-], C12H7NOS, et blaat Farvestof,
som opstaar ved Rystning af thiofenholdig
Stenkulstjærebenzol med koncentreret Svovlsyre og
Isatin. Dets Dannelse skyldes Thiofenet; i
øvrigt har det ingen praktisk Betydning.
(O. C). R. K.
Indofenoler [’en-], Tjærefarvestoffer,
henhørende til Chinonimidfarvestofferne, er
nærbeslægtede med Indaminerne (s. d.), idet de
indeholder Hydroxyl-Grupper i St f. Amid-Grupper.
De simpleste herhen hørende Forbindelser er
Aminokinonanilid og Kinonfenolimid. Teknisk
Anvendelse finder det saakaldte
Naftolblaat el. Indofenol (C18H16N2O), som
faas ved Iltning af Amidodimethyanilin og
α-Naftol ell. ved Indvirkning af
Nitrosodimethylanilin paa det sidstnævnte Stof som et
mørkebrunt Pulver, der er ganske uopløseligt
i Vand, men opløses i Alkohol med blaa Farve.
Ved Reduktion omdannes det til en farveløs
Forbindelse, Indofenolhvidt, der ved
Iltning igen giver den blaa Farve, saaledes at
I. ligesom Indigo kan anvendes i
Kypefarveriet.
(O. C.) R. K.
Indofenolhvidt [’en-], hvid Indofenol (se
Indofenoler), faas ved Reduktion af
Indofenol med Tinacetat og danner en gullig, hvid
Dej, som opløses ved Kogning med Vand. I.,
der gaar i Handelen, bruges sammen med
Indigohvidt i Kypefarveriet (Indigokype) og til
Tøjtrykning.
(O. C.). R. K.
Indogermaner [’en-], se Indoeuropæere.
indogermanske Sprog [’en-], se
indoeuropæiske Sprog.
Ind- og Udsættelsesforretninger.
Reglerne om I. og U. (de saakaldte »umiddelbare
Fogedforretninger«) har udviklet sig i Praksis
paa Grundlag af Regler og Forudsætninger i
spec. Lovbud. Saaledes giver D. L. 6—14—7,
N. L. 6—14—6, Ejeren en Ret til at udsætte
den, som »ej vil flytte af Leiehuus, naar hand
lovlig udsagt er, til rette Fardag, ell. bliver i
det Huus besidendis, som hand ingen Ret haver
til«. Omvendt indrømmer Pl. 2. Oktbr. 1754
§ 4 den, der i Kbhvn har lejet Husrum, Ret
til, om fornødent ved Fogden at blive indsat
i Besiddelse af samme. En alm. Forudsætning
for en I. og U. maa være, at der ikke kan være
rimelig Tvivl om Rekvirentens Ret til at
komme i Besiddelse af det, som han fordrer.
Genstand for I. og U. kan være ikke blot faste
Ejendomme, men ogsaa Løsøregenstande med
tydelige Identitetsmærker saavelsom Børn.
I Tilslutning til denne Praksis hedder det
nu i Retsplejeloven af 1916 § 609:
»Det skal fremdeles i samme Tilfælde som
hidtil staa vedkommende berettigede aabent at
fordre Fogdens Hjælp til at indsættes i ell.
udsætte andre af Besiddelsen af fast Ejendom
ell. efter Omstændighederne af rørligt Gods,
uden at sædvanligt Eksekutionsgrundlag er t.
St. Ogsaa skal Fogdens Hjælp fremdeles
ligesom hidtil kunne fordres til at gøre Forældre-
ell. Værgemyndighed gældende m. H. t.
umyndige, uden at sædvanligt Eksekutionsgrundlag
er t. St., jvf. m. H. t. Fremgangsmaaden §
495. Naar en Panthaver i H. t. L. 5—7—8
og 9 vil træde til sit Pant, skal dette ske ved
en af Fogden foretagen Indsættelsesforretning.«
Og videre hedder det i § 610:
»Foruden at det — — — selvfølgelig staar
Rekvisitus frit for at fremføre sine Indsigelser
imod Forretningens Fremme for Fogden til
Paakendelse i Overensstemmelse med de alm.
Regler i Kap. 48, skal det, naar Rekvisitus har
andre Indsigelser imod Forretningen at gøre
gældende end saadanne, som gaa ud paa, at
den ikke lovlig kunde finde Sted uden
sædvanligt Eksekutionsgrundlag, ell. at der ved
dens Foretagelse ikke er brugt den rette
Fremgangsmaade, være ham tilladt, for saa
vidt han ikke vil gøre Ansvar imod Fogden
gældende, og han ikke allerede har rejst Anke
ell. Kære, at anlægge Regressøgsmaal i første
Instans imod Rekvirenten. Under dette
Søgsmaal, som maa anlægges inden 8 Uger, kan
der da efter Omstændighederne saavel
tilkendes ham Erstatning i Anledning af den
formentlig ulovlige Forretning som ogsaa gives
Dom for, at Forretningen bør være ophævet«.
Om I., hvorved Sælgeren af en paa
Afbetaling købt Ting tager Tingen tilbage, gælder
der ifølge Lov Nr. 244 af 8. Maj 1917 §§ 10-14
nogle særlige Regler. (Litt.:
Munch-Petersen, »Den danske Retspleje« III [1919],
S. 176 ff.).
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
