Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indre Mission - indre Planeter - Indri - Indrullering - Indsande - Indsegl - Indsidder - Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruden at sælge Stiftelsens Skr kunde tale et
Ord til Vækkelse ved Husbesøg. Den norske
Lutherforening vandt vistnok adskillig
Tilslutning, men den mødte ogsaa Modstand og det
fra dobbelt Hold. Paa den ene Side stillede i
Beg. Præsterne — og da navnlig den
højkirkelige Fraktion — sig kølig ell. fordømmende
lige over for den; paa den anden Side blev
den set paa med Mistro af en stor Del af det
kristelige Lægfolk, navnlig paa Vestlandet, især
p. Gr. a. det af Lutherstiftelsens ledende Mænd
hævdede saakaldte »Nødsprincip«, ɔ: den
Mening, at Lægmandsforkyndelsen strengt taget
ingen Ret havde, men alene lod sig undskylde
og forsvare som en Nødhjælp under Landets
ejendommelige Forhold. Om denne Opfattelse
førtes der en langvarig Strid, der endte med,
at »Nødsprincippet« og det derpaa byggede
Standpunkt blev forladt, idet Forkyndelsen af
Guds Ord blev opstillet som den første af de
Virksomheder, Selskabet statutmæssig har at
øve. Af særlig Bet. for Gennembrudet af denne
Opfattelse var den ekstraordinære
Generalforsamling i Drammen 22. og 23. Oktbr 1891, hvor
tillige det gl. Navn ombyttedes med Det
norske lutherske
Indremissionsselskab. En yderligere væsentlig Forandring i
Selskabets Statutter foretoges paa
Generalforsamlingen i Skien 30. Juni—2. Juli 1893,
hvorved man tilsigtede at lette Dannelsen af et
Landsindremissionsselskab. Lutherstiftelsens
store Fortjeneste var, at den, paa samme Tid
som den knyttede til sig den gl.
Lægmandsforkyndelse og ved sin Organisation styrkede
denne, ogsaa udvidede den I. M.’s Program til at
omfatte Skriftudbredelse, Husbesøg og senere
ogsaa Kærlighedsgerninger. Et større ell.
mindre Antal Lokalforeninger danner en »Kreds«,
der ledes af en Kredsbestyrelse. Selskabet
bestaar for Tiden af 21 Kredse med tilsammen
c. 1100 Foreninger, 30 faste Emissærer virkede
1900 i Selskabets Tjeneste foruden c. 150, som
arbejder i Kredsene ell. i Foreningerne.
Selskabets Formænd har været Gisle Johnson
1868—92, Prof. S. Odland (til 1911) og Prof. Johan
Edvard Sverdrup.
Fra Selskabet er i Tidens Løb udgaaet flg.
Institutioner: Studenterhjemmet i Kria (indviet
13. Febr 1876), Lutherstiftelsens Boghandel,
Diakonhjemmet (1890, ny Sygehuse indviede 1.
Septbr 1900), Hjemmet for Døve, Bibelskolen og
et omfattende kristeligt Skolearbejde.
Det vestlandske
Indremissionsforbund oprettedes 19. Oktbr 1898 i Bergen.
— Allerede i Beg. af 1880’erne opkom Tanken
om en Sammenslutning af
Indremissionsvennerne i det vestenfjeldske Norge. 1885 holdtes et
Indremissionsmøde i Bergen, hvor Sagen
behandledes, og hvor det overdroges til Bergens
I. M. at forberede en Sammenslutning. Medens
Sammenslutningen var under Forberedelse,
opkom imidlertid Tanken om et
Landsindremissionsselskab, og ved Det norske
Missionsselskabs 50-Aars Jubilæum i Stavanger Juli 1892
blev Oprettelsen af et saadant besluttet. Dette
Selskab vandt imidlertid ikke Tilslutning paa
Vestlandet; men efter nogle Aars Forløb
optoges Arbejdet igen for at samle Vestlandets
Indremissionsvenner i et Forbund, og Frugten
af dette Arbejde var Forbundets Oprettelse i
Bergen 1898. Forbundets Virkefelt er
fornemmelig det vestenfjeldske Norge. I Bergen har
Forbundet oprettet en Bibelskole.
I Sverige virkede Wieselgren for I. M.,
og til ham og hans Arbejde sluttede sig
Præsten P. M. Elmblad, der allerede 1847 begyndte
at udgive »Fridsbudbäraren, Tidning för den
I. M.«, og 1850 stiftede »Selskab for den I. M.
i Sthlm«, der senere gik op i den nuv. sv.
Forening for I. M. »Fosterlandsstiftelsen«.
Denne blev stiftet 1856 af H. J. Lundborg, og den
udfolder en stor Virksomhed. Den virker ogsaa
for Hedningemission. Af andre Arbejdere for
I. M. i Sverige kan nævnes P. A. Ahlberg, d.
1887, der navnlig virkede i Hvetlanda. — I
Finland grundedes 1873 »Lutherska
Evangeliiföreningen«, som arbejder ivrig for I. M.
(Litt.: Bl. de utallige Skr vedrørende I. M.
maa især nævnes Aarsberetningerne fra de
forsk. Foreninger og Tidsskrifterne, saaledes
Th. Schäfer, »Monatsschrift für I. M.«,
dernæst Paul Wurster, »Die Lehre von der
I. M.« [Berlin 1895]; H. Stein, »Hvad vil den
I. M.?«; R. Volf, »I. M., dens Historie og dens
Grundtanker« [1870]; L. Koch, »Fra
Grundtvigianismens og den I. M.’s Tid« [1898]; N.
Dalhoff, »Gak hen og gør du ligesaa!«
[1900]; Vilhelm Beck, »Erindringer fra
mit Liv« [1901]; L. Blauenfeldt, »Den I. M.’s
Historie« [1912]; Edvard Sverdrup, »Fra
Norges Kristenliv« [1918]; Olaf Moe, Edv.
Sverdrup m. fl., »Norges Kirke« i »Kirke
og Folk« [1919]; A. Fibiger, »Ebenezer.
Kirkelig Forening for den I. M. i Danmark gennem
60 Aar« [1921]).
A. Th. J.
indre Planeter, se Planeter.
Indri [’en-], se Lemurer.
Indrullering er den Værnepligtiges
Optagelse i Lægdsrullen. I Danmark skal enhver,
der er Værnepligten underkastet, ved 17 Aars
Lægdsrullealderen optages i Lægdsrullen og
skal derfor, efter forudgaaende offentlig
Kundgørelse, i Løbet af Novbr og Decbr Maaneder
i det Aar, i hvilket han fylder 17 Aar, melde
sig hos Lægdsbestyreren (Lægdsforstanderen
ell. Lægdsmanden). Han afgiver sin Døbe- ell.
Fødselsattest og opgiver sin Bopæl i Lægdet.
Han modtager et Indtegningsbevis om sin
Optagelse i Rullen.
B. P. B.
Indsande kaldes i Modsætning til Klitterne
smaa Flyvesandsstrækninger, der navnlig findes
i Bakkepartierne i Midt- og Vestjylland. De er
dannede af Sandaflejringer fra Istiden paa
særlig tørre Steder, hvor den sparsomme
Vegetation ikke har kunnet hindre Sandflugt.
J. P. R.
Indsegl, ældre Udtryk for Segl, brugtes
baade om selve Seglet og om Signetet, hvormed
det frembragtes. Særlig synes Ordet at have
været anvendt om større vedhængende Segl
(se Segl) ell. om Brevudstederens Hovedsegl
modsat andre mindre Segl, hvoraf han var i
Besiddelse.
P. J. J.
Indsidder, se Inderste.
Indsigelse er som særlig processuelt Begreb
Betegnelse for, at en Part vel ikke benægter
selve de af Modparten til Støtte for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
