Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indsøer - Indtagning - Indtryk - Indtrængelsesevne - Indtægt - Indtømmer - in dubio pro reo - induceret Aktivitet - Induktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Dale, optages disses Bund ofte af
Søer. Til Forklaring af disse Fjeldegnenes I.
har adskillige ogsaa taget Isbræerne til Hjælp.
Vanskeligheden ved at tilskrive Isen alene
Fjeldsøernes Dannelse er fornemmelig den, at
en Del af disse Søer er saa store og dybe, at
det synes umuligt at faa Tid nok til deres
Dannelse. Istiden er et begrænset Tidsrum, og
inden for dette har der fundet store
Klimavekslinger Sted, saa det er vanskelig gørligt at
tænke sig en Gletscher virkende paa samme
St. gennem saa lange Tidsrum, som her er
Spørgsmaal om. I den senere Tid er man ogsaa
begyndt at faa Øjnene mere op for, at
Bevægelsen i Jordskorpen har spillet en Rolle ved
de større Søers Dannelse ogsaa i de engang
glacierede Lande. I Schweiz har man bragt de
store I.’s Dannelse, Züricher-Søen,
Vierwaldstätter-Søen o. s. v.. i Forbindelse med
Hævninger og Sænkninger. (Litt.: Penck,
»Morphologie der Erdoberfläche«, II [Stuttgart
1894], S. 203—327, hvor mange
Litteraturhenvisninger; i »Kayser’s »Lehrbuch der allgem.
Geologie« er der et Afsnit om I. ogsaa med
Litteraturhenvisninger; Forel, »Handb. der
Seenkunde« [»Ratzel’s geogr. Handbücher«
IX, 1901]).
H. R.
Indtagning, Udtryk fra Blikforarbejdningen,
en Formindskelse af Arbejdsstykkets Tværsnit
ved en Formforandring; foregaar I. ved en
Rand, som f. Eks. ved Tildannelse af Bunde til
Dampkedler, benævnes den oftest
Optagning.
F. W.
Indtryk er et flertydigt Begreb, idet det
ligesaa vel kan betegne den ydre Paavirkning
som den derved fremkaldte Pirring af
Nervesystemet ell. den resulterende
Bevidsthedstilstand. Det anvendes derfor ikke i
videnskabelig Psykologi; i daglig Tale forstaas ved et I.
af en Person ell. en Sag i Alm. en uklar,
ubestemt Opfattelse.
Alfr. L.
Indtrængelsesevne, se Skydning.
Indtægt. Ved I. forstaas den Sum af ny
økonomiske Goder, som en Person ell. et
Samfund modtager i et vist Tidsrum, og som kan
forbruges uden Forrykkelse af Indehaverens
Formuestatus. Herefter fremkommer der en
Forskel paa, hvad der er I. fra et samfunds-
ell. privatøkonomisk Standpunkt. For
Samfundet som Helhed er Frembringelse af ny
Værdier den eneste indtægtskabende Kilde, for
private Personer ell. Institutioner kan der
derimod erhverves Indtægter ved Gave, Arv,
Forsikring, Spil m. m., Erhvervelsesmaader, der
fra et samfundsmæssigt Standpunkt er at
betragte som Formueomflytninger. De offentlige
Samfunds, Statens og Kommunens, I. udgør en
Del af Nationalindtægten og maa fradrages i
denne, naar der spørges om de til en Nation
hørende private Personers samlede I. Fra et
privat-økonomisk Stade kræver man
undertiden til Indtægtsbegrebets Anvendelse en vis
Regelmæssighed i Erhvervelsesmaaden;
saaledes udelukker man f. Eks.
Spekulationsgevinster. Medens Udbyttet af en Produktion
omfatter den samlede Produktionsværdi,
fremtræder I. som denne med Fradrag af de derpaa
anvendte Omkostninger. Som Bestanddele af
I. fremtræder Arbejdsløn, Kapitalrente og
Jordrente. Hvad der bliver til overs. efter at disse
Produktionsfaktorer er dækkede, tilfalder den
saakaldte Driftsherre, der paa den anden Side
bærer Risikoen, hvis Produktionen skulde
være forbundet med Tab.
For I.’s Vedk. skelner man mellem
Natural-I. og Penge-I., I. af Formue og af personlig
Virksomhed, en Adskillelse, der har Interesse
for Finansvidenskaben (se Indkomstskat),
endvidere mellem opr. og afledede I., efter som
de skyldes en Deltagelse i Produktionen, ell.
dette ikke kan siges at være Tilfældet (Læger,
Sagførere m. fl.).
C. T.
Indtømmer (Søv.), en ældre Benævnelse paa
et Skibs Spanter, som endnu undertiden
anvendes i Træskibsbygningen.
H. P. C.
in dubio pro reo betegner den
strafferetlige Grundsætning, at enhver Tvivl i Henseende
til Beviset for den Sigtedes Skyld bør komme
denne til Gode. Tvivl om, at et Tyveri er
begaaet indbrudsvis, medfører, at Dommen maa
lyde paa simpelt Tyveri, Tvivl om, at Overlæg
har foreligget, maa i Drabstilfælde udelukke
den herpaa beroende strengere Straf, Tvivl om
Forsæt maa nedsætte Straffen til
Uagtsomhedens Niveau — ligesom naturligvis Tvivl om
Gerningsmandens Skyld i det hele maa
medføre Frifindelse. Vægten kan her end ikke
lægges paa, om Bevisbyrden efter alm. Regler
paahviler det Offentlige ell. den Sigtede:
Nødværge, for hvilket Sigtede i og for sig har
Bevisbyrden, maa, hvis det blot kan anses for
tvivlsomt, om en saadan Situation, f. Eks. under
en Drabshandling, har foreligget, lige saa vel
medføre Frifindelse som Tvivl om selve
Gerningen.
A. Gl.
induceret Aktivitet, se Radioaktivitet.
Induktion (lat.). Dersom Dommen: »Alle
A er B« er sand, saa følger deraf paa logisk
bindende Maade: »A1 er B«, »A2 er B« o. s. v.
Hvis f. Eks. Dommen: »Alle Mennesker er
dødelige« er sand, følger deraf, at Dommene
»Poul er dødelig«, »Hans er dødelig« o. s. v.
er sande. Her gaar man fra det almene til det
enkelte. Induktionsslutningen bevæger sig den
modsatte Vej fra det enkelte til det almene,
fra »A1 er B«, »A2 er B« o. s. v. til »Alle A er
B«. Dersom »Alle A« er et bestemt endelig
Antal, er der Mulighed for, at
Induktionsslutningen er logisk bindende. Har man i en Bog
konstateret Trykfejl paa hver Side, saa gælder
tillige den Dom: Paa alle Bogens Sider er der
Trykfejl. Er derimod Induktionsslutningen
dannet paa Grundlag af et Udvalg af »alle A«, er
den aldrig logisk bindende, der tales da om en
ufuldstændig I. De reale Videnskabers almene
Domme beror som oftest paa ufuldstændig I.
Det hævdes ofte, at den ufuldstændige I. er
logisk bindende, hvis Verden er saaledes
indrettet, at der hersker Regelmæssighed i den,
hvilket nærmest vil sige, at der er Mulighed
for, at Almendomme kan være sande. Men dette
er ikke rigtigt; thi fordi der er Mulighed for, at
en Almendom kan være sand, er der intet
givet om, at en foreliggende Almendom er sand.
Bortset fra, at enhver ufuldstændig I. er
usikker, er der specielle Forhold, der kan gøre en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
