Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktion (Magnetisk Kraft)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ændres hermed den magnetiske Strøm gennem
A2, og der induceres følgelig i denne Leder en
elektromotorisk Kraft. Af det hele Antal
Induktionslinier, der skabes ved Strømmen i A1,
og som altsaa omsluttes af A1, vil en vis Del
ogsaa passere A2. K12 viser en Induktionslinie
af denne Kategori, medens K1 viser en. der
gaar uden om A2. Kun det Antal, der passerer
A2, kommer naturligvis i Betragtning ved
Bestemmelse af den elektromotoriske Kraft i A2.
Kaldes den Del af Induktionsliniestrømmen, der
passerer A2, for Φ12, følger af Biot og Savart’s
Lov, at
18° (Φ12 = k · i1,
naar i1 betyder den elektriske Strøm i A1. Vi
vil tænke os denne maalt i Ampère. Den
elektromotoriske Kraft, der induceres i A2, og som
hidrører fra Forandringen i Φ12, bliver altsaa
iflg. 8°"
19° e2 = 10-8 dΦ12/dt = 10-8 k · di1/dt = M · di1/dt,
naar man sætter M = 10-8 k. M betyder, som
man vil se, det Antal Induktionslinier, som ved
en elektrisk Strøm paa 10-8 Ampère i A1 og
Strømmen Nul i A2 omsluttes saavel af A1 som
af A2. Man kan indse, at dette Antal nøjagtig
er lig det, der omsluttes af baade A1 og A2,
naar der i A2 flyder 10-8 Ampère, medens A1
er strømløs. M kaldes Koefficienten for
den gensidige I. ell. blot den gensidige I.
for de to Ledere A1 og A2. Da M ligesom
Selvinduktionen L ovenfor betyder Antallet af
Induktionslinier svarende til en bestemt Strøm,
maaler man naturligt L og M i samme Enhed.
Ligningen 19° gælder, naar e2 maales i Volt,
i1 i Ampère og M i Henry.
Den gensidige I., ell. om man vil,
Induktionsliniestrømmen, der kæder to Ledere sammen,
udgør, som det ses, et Middel til Overføring
af elektrisk Energi fra den ene af de to
Ledere til den anden. Vi vil se lidt nærmere
paa denne Overføring og betragter i den
Anledning Fig. 13. Her bestaar de to Ledere A1
og A2 af to Spoler, hvoraf A1 ligger inden i den
anden. Herved opnaas en stor gensidig I.
Sluttes Nøglen N, vil B begynde at sende elektrisk
Strøm ind i A1. Herved skabes en opvoksende
magnetisk Strøm, som for største Delen baade
omslutter A1 og A2. Der induceres en
elektromotorisk Kraft i A2, og hvis A2 er sluttet som
antydet, giver denne elektromotoriske Kraft
Anledning til en Strøm. Strømmen vil have en
saadan Retning, at den søger at formindske den
opvoksende magnetiske Strøm, der er skabt ved
den elektriske Strøm fra B, altsaa at
formindske den Energi, der er opmagasineret i
den antydede magnetiske Strøm. Dette kan
simpelthen opfattes saaledes, at Kredsen A2
tapper den magnetiske Strøm, skabt af
Strømkilden B, for Energi. Naar den magnetiske
Induktionsliniestrøm formindskes ved Strømmen
i A2, har det naturligvis den Indflydelse paa
A1, at der i denne Spole induceres en mindre
Modspænding. Strømmen fra B vokser derfor
hurtigere i Vejret, end hvis Kredsen A2 var
aaben, saa ingen Strøm kunde opstaa. Og
saaledes maa det naturligvis ogsaa være. Thi i en
vis Tid maa B afgive mere Energi, d. v. s.
stærkere Strøm, naar A2 optager Energi, end
naar den ikke gør det. Hvad der bliver af
Energien i A2’s Kreds, er et Spørgsmaal for sig.
Er A2 simpelthen kortsluttet gennem en
Modstand, bliver Energien til Varme i denne
Modstand samt i A2’s Vikling. Man kunde
imidlertid ogsaa tænke sig, at der i A2’s Kreds var
indsat en Elektromotor, der forvandlede en
Del af den overførte Energi til mek. Arbejde.
Den antydede Overføring af Energi
forudsætter en foranderlig Strøm i A1. Hvis B har en
konstant Spænding e0, vil det ende med, at
der i A1 flyder en konstant Strøm
im =e0/r,
hvor r er Modstanden i A1’s Kreds. Gennem
Spolerne flyder da en konstant magnetisk
Strøm, og fra denne kan Kredsen A2 ikke
tappe Energi. Vil man derfor fortsat overføre
Energi, maa B være en Strømkilde, der giver
en variabel Spænding. Hyppigst lader man i
Praksis B være en Vekselstrømsmaskine, d. v.
s. en Maskine, der leverer en Spænding og en
Strøm, der varierer med Tiden paa den
regelmæssige bølgeformede Maade, som Fig. 14
antyder. Apparater til Overføring af Energien fra
en Vekselstrømskreds til en anden ved gensidig
I. kaldes Transformatorer, fordi
Apparaterne samtidig med at overføre Energien
gerne forandrer ell. transformerer den
 |
| Fig. 13. |
 |
| Fig. 14. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
