Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktion (Magnetisk Kraft) - induktionsfri Telefonledninger - Induktionsspole - induktiv Belastning - Induktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de paa I. i elektriske Ledere ved Bevægelse i
Forhold til magnetiske Induktionsliniestrømme.
M. H. t. deres praktiske Udformning henvises
til elektriske Maskiner.
Jul. Hartmann.
induktionsfri Telefonledninger, se
Telefonledninger.
Induktionsspole (Drosselspole,
Dæmpespole) anbringes i Vekselstrømsteknikken
i St f. Modstande foran Brugsgenstande som
Buelamper o. l., naar den til Raadighed
staaende Spænding er for høj til vedk. Brugsgenstand.
I. bestaar af Traadruller, der i Alm. er
opviklede paa lamellerede Jernkerner, altsaa udførte
omtr. som Transformatorer (se elektriske
Maskiner) og forbruger i Modsætning til
Forlagsmodstande praktisk talt ingen Effekt,
men giver Anledning til Faseforskydning
mellem Strøm og Spænding.
R. J. J.
induktiv Belastning paa et
Vekselstrømsnet er en Belastning, saaledes beskaffen, at
Strømmen i de forsk. Faser er
faseforskudte (se Faseforskydning) bagud
for de tilsvarende Spændinger. En Belastning
med en Induktionsspole alene vil give
en Faseforskydning bagud paa omtr. 90°, en
saadan Belastning kaldes ofte wattløs, idet
der i saa Tilfælde ikke udvikles nogen Effekt
af Strømmen og Spændingen. De almindeligst
anvendte Vekselstrømsmotorer,
Induktionsmotorerne, vil altid frembringe en noget i.
B.; jo mindre belastet Motoren er, desto større
vil Faseforskydningen blive. I Modsætning til i.
B. kaldes en Belastning, hvor Strøm og
Spænding er i Fase med hinanden, for
induktionsfri. En saadan Belastning fremkommer
f. Eks. ved ren
Glødelampebelastning. Har man paa et Net baade induktiv og
induktionsfri Belastning (baade Motorer og
Lamper) vil Faseforskydningen selvfølgelig
blive mindre, end hvis man udelukkende havde
Motorbelastning.
R. J. J.
Induktor. A. Virkemaaden. Ved en
I. (Induktionsrulle, Induktorium,
Ruhmkorff’s Rulle) forstaas i Alm. et
Apparat til Frembringelse af forholdsvis høje
elektriske Spændinger ved pludselig
Afbrydelse af en elektrisk Strøm. Den høje Spænding
fremkaldes ved Induktion. Om denne sidste
elektriske Virkning maa der til Indledning
siges nogle Ord, idet der i øvrigt henvises til
Induktion, hvori Virkningen er beskrevet.
En elektrisk Strøm fremkalder i det Rum,
der omgiver Lederen, som Strømmen flyder
igennem, en Forandring af samme Art som
den, en Magnet fremkalder i sin Nærhed. Man
kan anskue Forandringen som en Art
Strømning i Lighed med en Vædskestrømning, og man
kan give et Billede af Strømningen ved Hjælp
af Linier, de saakaldte magnetiske
Induktionslinier, idet man giver disse Strømningens
Retning og tegner dem desto tættere, jo stærkere
den magnetiske Strømning ell. Strøm er. I Fig.
1 ses et Billede af Induktionsliniestrømmen
gennem en Spole S, der fører en elektrisk
Strøm. Inde i Spolen er
Induktionsliniestrømmen relativ stærk, uden for de fleste Steder
svag. Det har vist sig, at man i høj Grad kan
forstærke den magnetiske Strøm ved at
udfylde Rummet ell. blot det indre af Spolen med
Jern. Forstærkningen kan herved f. Eks. let
blive fl. Hundrede Gange, saaledes altsaa, at
der i Fig. 1 med Jern i Spolen skulde tegnes
f. Eks. 500 Gange saa mange Linier som med
Luft ell. et andet ikke magnetiserbart
Materiale.
Faraday har paavist et overordentlig
simpelt Middel til Frembringelse af
elektromotoriske Kræfter ell. elektriske Spændinger og
dermed af elektriske Strømme. Man anbringer i
en magnetisk Strøm en lukket Leder, saaledes
at den omslutter en Del af Strømmen, altsaa
et Antal magnetiske Induktionslinier. En
saadan Leder er i Fig. 1 vist som A. Forandrer
man nu paa en ell. anden Maade det
omsluttede Antal Linier, opstaar der, ell., som man
siger, induceres der i den lukkede Leder en
elektromotorisk Kraft, som er proportional med
den Hastighed, hvormed Forandringen
foregaar, d. v. s. med Forandringen i Antallet pr
Sek. I det matematiske Tegnsprog skrives
denne Lov
1° e = k · dΦ/dt,
naar e betegner den elektromotoriske Kraft,
Φ det hele Antal Induktionslinier, der i et givet
Øjeblik omsluttes af den lukkede Leder, dΦ
Forandringen i dette Antal i Tiden dt, og k
endelig en Konstant, der afhænger af de benyttede
Enheder. Maales den magnetiske
Induktionsliniestrøm i saakaldte absolute magnetiske
Enheder, Tiden i Sek. og den elektromotoriske
Kraft i Volt, bliver Udtrykket
1°’ e = 10-8 · dΦ/dt.
Af denne Ligning afleder man en meget
simpel grafisk Metode til Bestemmelse af den
inducerede elektromotoriske Kraft, naar
Induktionsliniestrømmens Variation med Tiden t er givet
og fremstillet i Form af en Kurve, saaledes
som det er sket i Fig. 2, hvor Kurven er
mærket Φ. Størrelsen dΦ/dt er nemlig i ethvert
Øjeblik lig med Tangens til den Vinkel a,
Tangenten danner med Tidsaksen. Multipliceres
altsaa denne Tangens med 10-3, haves e til det
betragtede Tidspunkt, og udmaales Vinklen fra
Punkt til Punkt af Kurven, kan man tegne
en Kurve for e, saaledes som det er gjort i
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
