Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Influenza - influere - in folle - in forma - Information - Informativproces - informere - Informitet - in foro - Infraktion - Infraktion - Infralapsarister - infraorbital Neuralgi - in fraudem creditorum - Inful - In full - Infus - Infusion - Infusionsdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Alm. forholdsvis hurtigt (6—10 Dage) og
godartet. Dødeligheden overstiger sjælden 2—3 %,
men kan undtagelsesvis gaa op til 10 %, idet
I. kompliceres af Lunge- og
Brysthindebetændelse, Tarmbetændelse ell. forsk. andre Lidelser.
Interessant er den ogsaa i Danmark gjorte
Erfaring, at Hingste, som har været angrebet af
I., er i Stand til ved Bedækning at overføre
Smitten til Hopper endnu 1—2 Aar efter, at
de er helbredede. Noget specifikt Middel mod
I. kendes foreløbig ikke. Behandlingen gaar ud
paa hurtigst muligt at isolere de angrebne Dyr,
nedstemme den stærke Feber og holde
Kræfterne oppe ved en passende Diæt. I. er p. Gr. a.
sin Smitsomhed optaget mellem de i L. af 14.
Apr. 1920 nævnte: mildere smitsomme
Sygdomme.
G. S.
influere (lat.), have Indflydelse paa, indvirke.
in folle (lat.), i Sækken ɔ: i Pengepungen
(uden at Pengene bliver talt ved Udbetalingen).
in forma (lat.), i god Form (jur. Udtryk);
in optima forma, i den bedste Form, under
Iagttagelse af alle Former.
H. H. R.
Information (lat.), Undervisning; Efterretning,
Besked; Informator, Lærer, Huslærer,
Hovmester; informere, undervise, give
Underretning.
Informativproces (procéssus informativus)
den Undersøgelse, som foretages af den rom.
Kurie før Bortgivelsen af et Bispe- ell. et Paven
forbeholdt Abbedembede for at faa at vide, om
Kandidaten er værdig til Embedet, og for at
ordne Valgbehandlingen, saa den bliver
lovmæssig.
L. M.
informere, se Information.
Informitet (lat.), Uformelighed.
in foro (lat.), paa Forum ɔ: for Retten, i
det offentlige Liv.
Infraktion (lat.), Brud, navnlig paa
Overenskomst og Forbund: Lovovertrædelse,
Infraktion (lat.) kaldes i Lægevidenskaben en
Form af Benbrud, hvorved en lang Knogle kun
brydes delvis igennem, knækker sammen som
et grønt Siv, uden at egl. Kontinuiteten
ophæves. Denne Brudform findes især hos smaa
Børn (ell. Børn med eng. Syge), men kan
ogsaa findes hos ældre med blød Knoglesubstans.
I. heler meget let (paa en 14 Dags Tid) og som
Regel uden at medføre nogen synderlig
Formforandring.
E. A. T.
Infralapsarister [’en-] (lat.), Tilhængere af en
bestemt Opfattelse af Prædestinationslæren.
Medens den strengere, oprindelige Opfattelse
af Prædestinationen (Antelapsarismen
ell. Supralapsarismen) lærte en dobbelt
Prædestination, dels til Salighed, dels til
Fortabelse, og derved stod i Fare for at gøre Gud
til Syndens Ophav, tog I. et Forbehold over for
Syndefaldet. Vel mente de ikke, at Syndefaldet
var sket uden ell. imod Guds Villie, men de
vilde ikke gaa med til nogen Udtalelse om
Grunden til, at Gud lod Synden indtræde. Denne
Retning sejrede 1618 paa Synoden i Dordrecht.
(J. P. B.). A. Th. J.
infraorbital Neuralgi [næ^u-], Smerte i
Nervus infraorbitalis, se i øvr. Neuralgi.
in fraudem creditorum (lat.), til
Besvigelse af Kreditorerne. Retshandler indgaaede
i dette Øjemed kunde efter Romerretten
angribes ved actio Pauliana. Efter dansk og norsk
Ret vil de, naar Skyldneren er ell. senere gaar
fallit, ofte kunne omstødes ell. medføre
Straffeansvar, men er uden for disse Tilfælde i
Reglen ikke ugyldige.
K. B.
Inful [’en-] (lat. infula), Benævnelse for den
rom.-kat. Bispehue, se i øvrigt Mitra.
In full [in-’fu£]. Ved Beregning af Fragt
erlægges undertiden en særlig Godtgørelse i Form
af Gratifikation til Skipperen e. l. Naar der
udover den vedtagne Fragtsats ikke kan fordres
en saadan yderligere Betaling, siges Fragten
at være betinget i. f.
C. Th.
Infus (lat.) kaldes et ved Paahældning af
kogende Vand tilberedt Udtræk af Plantedele.
I. adskiller sig fra Dekokt (se Afkog) kun
ved, at Plantedelene udtrækkes med Vandet
ved Henstand paa et tempereret St. i 1/2 Time,
hvorimod Dekokten koges. I Husholdningen
tilbereder man I. af Te og Kaffe.
E. K.
Infusion (lat.), Indsprøjtning af større
Vædskemængder under Huden (se Indsprøjtning).
Infusionsdyr er en Klasse af de encellede
Dyr af for det meste meget kompliceret
Bygning; en Mængde særlige Organer er
udviklede inden for Cellen, saa det varede længe,
før deres Encellethed blev erkendt. Med
Undtagelse af Acineterne, der i udviklet Tilstand
er nøgne, er de egl. I. over en større ell.
mindre Del af Legemet forsynede med
Fimrehaar (Cilier); det er fine Protoplasmatraade,
kun en Brøkdel af Legemets Længde, men til
Gengæld oftest meget talrige og tætstillede,
hyppigst i Rækker. Hos visse store, kraftige
Former (Stentor o. a.) er et Antal Cilier smeltet
sammen til trekantede Fimreplader. Cilierne
skal dels ved den om en bølgende Kornmark
mindende Bevægelse drive Dyret frem, dels
skal de fremkalde en Vædskestrøm henimod
Munden. I. har en ret fast ydre Form, mange
kan vel forandre den, men antager ved Hvile
atter den opr. Form; hos mange, maaske alle,
sker denne Formforandring ved fine kontraktile
Traade, der minder om Muskeltraade. Den
relative Formfasthed skyldes, at Legemet er
beklædt med en fast, elastisk Hinde (Pellicula),
kun gennembrudt af Mund, Gat og den Pore,
hvorigennem den kontraktile Vakuole
udtømmes. Inden for Pellicula findes endnu 1 ell. 2
andre Lag, alle 3 tilsammen danner
Protoplasmets ydre Del (Ektoplasma), sædvanlig tydeligt
adskilt fra det mere tyndtflydende Endoplasma,
hvori Fordøjelsen finder St. Den optagne
Næring omgives her af Saftrum, og her findes
ogsaa talrige Produkter af Stofskiftet:
Fedtdraaber o. l. I Ektoplasmets inderste Lag findes
ofte talrige Trichocyster, stavformede
Dannelser, der ved Tryk ell. kemisk Paavirkning
udslynger en lang Traad; de menes at være
Vaaben svarende til Polypdyrenes Neldeceller.
Faste Støttedannelser findes hos mange; hos
Former, der lever af større Bytte, findes i
Svælget et helt Ruseapparat af Skeletstave;
hos Coleps er Pellicula uddannet til et Panser
bestaaende af ringformigt ordnede Plader.
Bortset fra Acineterne, der indsuger Føden
gennem ejendommelige Sugetentakler, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
