Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeniør - Ingeniørdirektion - Ingeniørkommissionen - Ingeniørkorps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fakulteter; men at have studeret ved ell. taget
Eksamen fra en saadan Læreanstalt giver i Alm.
ikke — og i alt Fald ikke i Danmark, Norge
og Sverige — nogen Eneret til Titlen I.,
hvilken Betegnelse derfor ogsaa ofte misbruges. I
Lande, hvor Statens Ingeniørvæsen iflg. sin
Oprindelse er helt ell. delvis milit. organiseret,
som Frankrig, de forenede Stater i
Nordamerika o. fl., fører de statsansatte I. Titlen I. med
en ell. anden nærmere præciserende Tilføjelse
(i Frankrig: Ingénieur des ponts et chaussees,
i Nordamerika: U. S. Eng., o. l.), og denne
Titel kan naturligvis ingen anden uden videre
antage, men dette er nærmest analogt med de
i andre Fag sædvanlige Embedstitler.
Imidlertid arbejdes der adskillige Steder hen
imod at faa Brugen af Titlen I. indskrænket
til saadanne, der ved deres Uddannelse har
særlige Kvalifikationer dertil, i Alm. altsaa til
Folk, der er udgaaede fra en tekn. Højskole.
I Tyskland er denne Bevægelse foreløbig endt
med, at højskoleuddannede I. kalder sig
»Diplom-I.«, hvorimod der for nylig i Østerrig er
blevet gennemført en Lovbestemmelse,
hvorefter kun de, der er udgaaede fra en østerr.
tekn. Højskole, maa kalde sig I.; Folk, der har
studeret ved fremmede Højskoler, skal dog
naturligvis kunne opnaa den samme Ret paa
visse Betingelser. Ogsaa i de forenede Stater
i Nordamerika har der i de senere Aar været
ført en livlig Diskussion om samme
Spørgsmaal, uden at der dog endnu er kommet noget
Resultat ud deraf.
A. O-d.
Ingeniørdirektion [ensjə-] er en
umiddelbart under Ingeniørkorpset sorterende
administrativ Myndighed, hvis Chef, der er Oberst
ell. Oberstløjtnant, forestaar alle Arbejder og
varetager alle Forretninger ved de Direktionen
underlagte Befæstninger, milit. Bygninger eller
Etablissementer, Lejre m. m. For Tiden findes
i Danmark 2 I., af hvilke den 1. omfatter de
milit. Etablissementer, Kaserner m. m., den
2 samtlige Befæstningsanlæg. Hver I. er delt
i 3 Bygningsdistrikter, og i Spidsen for hver af
disse staar en arbejdsbestyrende Officer, som
ordentligvis er Kaptajn.
Sch. P.
Ingeniørkommissionen [ensjə-] (den
civile) i Norge er oprettet ved kgl. Res. 16. Apr.
1864. Den har at afgive Betænkning over
Arbejdsplaner ell. andre tekn. Spørgsmaal, som
forelægges den af noget Regeringsdepartement.
Formanden i I. beskikkes af Kongen. Dens
faste Medlemmer er Vejdirektøren,
Vasdragsdirektøren, Jernbanedirektørerne for
banetekniske og maskintekniske Anliggender i
Hovedstyret for Statsbanerne, Havnedirektøren og
Fyrdirektøren. Naar det for noget Spørgmaal
anses fornødent, kan I. desuden efter
Foranstaltning af Departementet for de offentlige
Arbejder tiltrædes af en ell. fl. andre sagkyndige
Mænd. — I. (den militære) bestaar af 4 i Kria
bosiddende Officerer af Ingeniørvaabnet,
hvoraf mindst een Stabsofficer, Resten Kaptajner;
Instruks 28. Novbr 1911.
K. Ø.
Ingeniørkorps [ensjə-] er Betegnelsen for det
Korps af Officerer, hvem Udførelsen af den mil.
Ingeniørvirksomhed paahviler, ikke alene den
egl. Feltingeniørvirksomhed, som Pioner-,
Mine- og Sapearbejde, Broslagning, Telegraf- og
Signaltjeneste samt Jernbanearbejde, men
ogsaa den milit. Bygningstjeneste, navnlig
Kaserners og Fæstningers Bygning og
Vedligeholdelse, Administration af og Tilsyn med de til
Hærens Benyttelse afgivne faste Ejendomme.
Det danske I. ell., som det opr.
benævnedes, »den danske Fortifikations-Etat« er
oprettet 6. Novbr 1684; før den Tid var
Ingeniørerne i den danske Hær ikke organiserede i
særskilte Afdelinger, men var henlagte under
Generalstaben. S. A. oprettedes den holstenske
og det flg. Aar den norske Fortifikations-Etat.
29. Decbr 1763 samledes de 3 adskilte Etater
til et fælles I. med Sæde i Kbhvn. I den
paafølgende Periode fandt en Udvidelse af I. Sted
1769, 1803 og 1809; det sidstnævnte Aar talte
I. i alt 41 Officerer, hvilket Tal efter Norges
Tab, ved Arméplanen af 1816, gik ned til 19.
En Udvidelse fandt atter Sted 1833, da
Vejkorpset indlemmedes i I. Med 1842 begyndte
en ny Æra for I., idet samme normeredes med
Ingeniørtropper, saa at dets Tjeneste fra nu af
blev af en dobbelt Art, Bygningstjenesten og
Troppetjenesten; den sidste Virksomhed
omfattede 2 Kompagnier, med Garnison henholdsvis
i Kbhvn og Rendsborg. Novbr 1863 formeredes
et 3. Ingeniørkompagni — Brokompagni. En
større Omordning af I. fandt først Sted ved
Hærloven af 6. Juli 1867, iflg. hvilken I. skulde
bestaa af Ingeniørstabe og Ingeniørtropper, de
sidste formerede i 1 Linie- og 1
Reservebataillon, hver paa 4 Kompagnier. Omtr. samtidig
— ved L. af 21. Juni 1867 — udskiltes
Vejvæsenet fra I., idet Hovedlandevejenes
Bestyrelse fra 1. Apr. 1868 overgik til Amtsraadene.
1870 oprettedes en Sømineafdeling. Ved Tillæg
til Lov om Hærens Ordning af 25. Juli 1880
skete atter Ændringer i I.’s Organisation. Der
oprettedes et Jernbanekompagni, og Linie- og
Reservebataillonen sammendroges til et
Regiment paa 5 Linie- og 3 Reservekompagnier.
Samtidig ophævedes I.’s Sømineafdeling, og
Søminevæsenet henlagdes fuldstændig under
Marinen. Ved L. af 13. Apr. 1894 forøgedes I.’s
Rammer med 4 Officerer, og der oprettedes et
Kystsignalkompagni.
Hærloven af 30. Septbr 1909 fastsatte en ny
Organisation, der dog ikke blev fuldt
gennemført før 1. Jan. 1914, og efter hvilken I. nu
bestaar af: Generalinspektøren f.
Ingeniørtropperne med Stab, 2 Ingeniørdirektioner (s. d.)
samt Ingeniørregimentet med 3
Ingeniørbatailloner, nemlig 1. Bataillon (Pionerbataillon) med
1., 2., 5. og 12. Kompagni, 2. Bataillon
(Pionerbataillon) med 3., 4., 6., 7. og 11. Kompagni og
3. Bataillon (Telegrafbataillon) med 8., 9. og 10.
Kompagni. Af Kompagnierne er 1., 2., 3., 4.
og 11. Kompagni Fæstningspionerkompagnier,
5., 6., 7. og 12. Kompagni
Feltpionerkompagnier og 8., 9. og 10. Kompagni
Telegrafkompagnier, 1.—10. Kompagni er Liniekompagnier,
11. og 12. Reservekompagnier. I.’s faste
Rammer bestaar af 1 Generalmajor — Chef —, 2
Oberster, 4 Oberstløjtnanter, 17 Kaptajner, 23
Premierløjtnanter, 4 Officianter, 12
Stabssergenter, 19 Oversergenter og 53 Sergenter samt 1
Kaptajn, 4 Løjtnanter og 8 Underofficerer af Reserven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
