Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Initialceller - Initialer - Initialsklerose - Initiativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tangentiale Delinger de varige Vævs Moderceller
fremgaar.
V. A. P.
Initialer (Enkelttal Initial; af lat. initium,
Begyndelse) er Navnet paa de udhævede og
ofte kunstnerisk udsmykkede
Begyndelsesbogstaver i Bøger. Middelalderens Haandskrifter,
baade de fra Østeuropa og Vesteuropa,
frembyder et Utal af Eksempler paa forsirede,
malede og forgyldte I., først Byzantinernes, hos
hvem selve Bogstavets oprindelige Form kan
være i den Grad gjort til Genstand for
Ornamentering, navnlig ved Anvendelse af
Menneske- og Dyrefigurer, at det knap er til at
kende igen; mærkeligt nok bruges I. i den
byzantinske Bogjornamentik ikke blot i Beg. af
Afsnit og Sætninger, men endog som
indledende en Linie og derved undertiden midt i
et Ord. I den vesteurop. Kaligrafi, baade i
Dokumenterne og Boghaandskrifterne, spiller I.
en stor Rolle fra 7. Aarh. e. Kr. og udvikler
sig efterhaanden til Manuskripternes
væsentligste Prydelse, skiftende i Stil efter den
herskende Kunstretning. Den romanske som den
gotiske Kunst og Renaissancen genfindes
saaledes i de respektive Perioders I. D. e. i den
ældre Tid navnlig stiliserede Plante- og
Traadslyngninger samt fantastiske Dyreskikkelser i
alle Haande Vridninger, der danner I.’s Motiver,
med stærk Anvendelse af Forgyldning; men
senere, i Gotikkens Tid (13.—14. Aarh.),
omgiver man selve Bogstavet med et Væv af
ganske fine Snørkler, ell. man lader det omslutte
et helt lille Billede, ja fl., ofte i overordentlig
nydelig Udførelse, undertiden endog
Portrætter (smlg. Miniaturer). I denne Periode var
Anvendelsen af I. saa udbredt, at mangen
Manuskriptside ser ud som en farverig Buket,
idet en stor, særlig pyntelig I. danner
Kapitelbegyndelsen, medens mindre I. anbringes, hver
Gang en Sætning begynder. Renaissancen tog
Smagen for malede I. i Arv, men har dog
mere sin Styrke i Haandskrifternes egentlige
Billedudsmykning; de italienske I. er i 15.
Aarh. mærkelig ensformige, medens de
samtidige fr. tit er uheldig bizarre. Den nys
opfundne Bogtrykkerkunst vilde ikke undvære de
brogede Prydelser, man var vant til fra de
haandskrevne Bøger, og i de Gutenberg’ske o.
a. af de ældste trykte Bøger er der derfor
ladet Plads aaben til I., som tilføjedes ved
Haandmaling, saavel større dekorerede som
alm., blot udhævede Begyndelsesbogstaver
(røde og blaa). Længe varede det dog ikke, før
man gik over til at bruge træskaarne I., fra
først af undertiden kolorerede, senere næsten
altid trykt med sort Farve. Her maa
fremhæves de udmærket smukke venetianske fra
omtr. 1500, med deres rene, klassiske Linier,
Geoffroy Tory’s og andre fr.
Renaissancemesteres smagfulde I. samt Hans Holbein’s geniale
Dødningedans-Alfabet. Den tyske Frakturs
trykte I. er Gengivelser af gl. Dages
Kancelliskrift med dens Mylder af pedantiske
Kruseduller og Sving. Da Træsnittet kom til at vige (i
17. Aarh.) for Kobberstikket i Bogillustration,
blev ogsaa I. undertiden udførte i Kobberstik.
I 19. Aarh. endelig var de ornerede I. en rum
Tid gaaede næsten af Brug, indtil de atter
under Boghaandværkets Fornyelse i den sidste
Menneskealder, navnlig gennem William
Morris, er komne paa Mode. (Litt.:
Hrachowina, »Initiale, Alphabete u.
Randleisten verschiedener Kunstepochen« [Wien 1883]
Faulmann, »Die Initiale« [Wien 1887];
Arnold, »Sammlung von Initialen aus Werken
vom 11.-17. Jahrh.« [1889—90]; Jennings,
Early woodcut initials [Lond. 1908]).
(E. G.). C. S. P.
 |
| Initialer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
