- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
408

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

savtakkede paa Inderranden, hos Planteædere
derimod forsynede med en bred, ofte riflet
Knudetand; de kan hos visse Rovinsekter, der kun
lever af Offerets Blod og bløde Dele
(Vandkalve- og Myreløvelarver o. a.), være hule,
gennemborede af en Kanal, hvorigennem Byttets
Vædske pumpes ind i Dyrets Legeme. Hos Dyr
med sugende Munddele kan de ofte mangle
(mange Sommerfugle), danner derimod
Sugerøret hos Tæger og Bladlus og er dolkformede,
borende Syle hos visse blodsugende Fluer. Hos
Bierne og andre Aarevingede spiller de kun
ringe Rolle ved Fødens Erhvervelse, hvorimod
de her særlig har Bet. som Graveredskaber
samt paa anden Vis. Kæberne er hos I. med
bidende Munddele af en betydelig blødere
Beskaffenhed end Kindbakkerne; de bestaar
af 6—8 Led, af hvilke det største, 2. Led ell.
Stammen, som oftest bærer Flige, af hvilke
Yderfligen, der er 4—6-leddet, i Alm. benævnes
Kæbepalpen. Kæbernes Udseende hos de forsk.
I. med bidende Munddele er yderst
forskelligartet; som oftest er de i øvrigt rigt haarede;
hos I. med sugende Munddele danner de
Sugerøret hos Sommerfugle, de er Stikkeapparater
hos Tæger og Bladlus og visse Fluer; hos disse
sidste findes foruden de parrede Stikkebørster
endnu udviklet en uparret, dannet af den
nedre Svælgvæg (Hypopharynx). 2. Par Kæber,
der i Alm. delvis er sammenvoksede til den
uparrede Underlæbe, har ved de bidende
Munddele et lgn. Udseende som 1. Par Kæber, men
Yderfligen, den saakaldte Læbepalpe, er aldrig
mere end 4-leddet. Ved de sugende Munddele
danner Underlæben hos Tæger, Bladlus og
talrige Tovingede en rendeformet udhulet Skede,
der omslutter de øvrige Munddele. Af et noget
eget Præg er Munddelene hos de fleste
Aarevingede, da de baade er bidende og sugende,
snarest slikkende. Kindbakkerne er nemlig
væsentlig Graveredskaber, og de øvrige Munddele
er bløde, haarede Flige, der opslikker
aabentliggende Honning og fejer Blomsterstøvet
sammen. Hos enkelte Hymenopterer, særlig Apis,
Bombus, Melliponer og enkelte Slægter af
enlige Bier, er Munddelene udpræget sugende (se
Aarevingede).

Thorax ell. Brystet bærer
Bevægelsesorganerne, Vinger og Ben. Hver af Brystets
Ringe bærer et Par Ben; Vinger derimod
bæres kun af de to sidste Ringe: Meso- og
Metathorax. I.’s Ben (Fig. 5) er leddede Vedhæng
sammensat af flg. Led: Hofte (coxa), Hoftering
(trochanter), der hos visse Aarevingede er
dobbelt, Laar (femur), Skinneben (tibid) og Foden
ell. tarsus, hvis Led varierer fra 1—5. Sidste
Led bærer som oftest 1—2 Kløer, mellem
hvilke der ofte findes en Trædepude udviklet. De
3 Par Ben er en af I.’s mest konstante
Karakterer, og kun sjælden, f. Eks. hos visse
gravende Torbister, enkelte Dagsommerfugle,
mangler større ell. mindre Dele af et af
Lemmerne, og kun i ganske enkelte Tilfælde
(hunnen hos Strepsiptera) mangler Lemmerne
ganske. I mange Tilfælde er de haarklædte,
og Haarene har da meget forskellig Betydning; snart
danner de Børster, hvormed I. renser sit Legeme,
snart, som hos talrige Bier, danner de
afgrænsede Partier, hvori Blomsterstøvet opsamles
(Kurve), snart, som hos Sandhvepser,
Fejehaar, der anvendes, naar disse Hvepser graver
deres Reder i Klittens løse Sand; hos talrige
Vandinsekter er Randene paa et Par af
Lemmerne (i Alm. Baglemmerne) beklædte med en
Bræmme af Svømmehaar, hvorved disse bliver
et ypperligt Svømmeredskab. Hos gravende I.
er Skinnebenene særlig paa Forlemmerne
brede, flade og i Randen udstyrede med store
Knuder ell. Takker og bliver derved særlig

Fig. 4. Munddele af (A) Sommerfugl, (B) Myg og (C)<bBi. a Overlæbe, b Kindbakker, c Kæber, d<bKæbepalper, e Læbepalper, d Underlæbe, f Hypopharynx,<bf Tunge, g Bitunger, h enkelte Øjne.
Fig. 4. Munddele af (A) Sommerfugl, (B) Myg og (C)

Bi. a Overlæbe, b Kindbakker, c Kæber, d

Kæbepalper, e Læbepalper, d Underlæbe, f Hypopharynx,

f Tunge, g Bitunger, h enkelte Øjne.


Fig. 5. Forsk. Typer paa Insektlemmer. A rudimentært Pudseben<baf en Sommerfugl, B veludviklet Ben af en Sommerfugl, C Ben med<bdobbelt Trochanter af en Aarevinget, D Svømmeben af en Vandkalv, E<bBen beklædt med Haar til Indsamling af Blomsterstøv (enlig Bi), F<bBen med Kurv (Honningbi), G<bHovben af Vandskorpion, H Graveben af en Jordkrebs, I Springben af en Jordloppe. — I alle<bFigurerne betegner c Hofte, tr Hoftering, f Laar, tb Skinneben, ts Tarse.
Fig. 5. Forsk. Typer paa Insektlemmer. A rudimentært Pudseben

af en Sommerfugl, B veludviklet Ben af en Sommerfugl, C Ben med

dobbelt Trochanter af en Aarevinget, D Svømmeben af en Vandkalv, E

Ben beklædt med Haar til Indsamling af Blomsterstøv (enlig Bi), F

Ben med Kurv (Honningbi), G

Hovben af Vandskorpion, H Graveben af en Jordkrebs, I Springben af en Jordloppe. — I alle

Figurerne betegner c Hofte, tr Hoftering, f Laar, tb Skinneben, ts Tarse.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free