Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I.’s Liv. For Silkeormene har man saaledes
vist, at det slaar meget hurtig hos den unge,
voksende Larve, langsommere hos den ældre
og hos den unge Puppe, at det næsten standser
helt paa visse Stadier af Puppens Liv for
endelig at slaa et meget betydeligt Antal Gange hos
det udviklede I. I nær Forbindelse med Blodet og
Blodkarsystemet staar I.’s Fedtlegeme. Dette
bestaar af et betydeligt Antal Fedtceller, der
aflejres overalt i Legemet, men navnlig i Form af
store, hvide ell. rødgule Masser under Rygsiden
omkring Hjertet. Det opfattes rettest som en Slags
Oplagsnæring, som i trange Tider forbruges,
løsrives og bortføres med Blodstrømmen til de
forsk. Organer. Naar I. sulter, indskrænkes
Organets Omfang meget betydelig og er
særdeles ringe hos I., der har ligget
Vinteren over i Dvale. Det spiller navnlig i
Puppestadiet en overordentlig Rolle for I.; iflg. nogle
Forfatteres Anskuelser stammer de amøboide
Celler, de saakaldte Fagocytter, der spiller en
meget vigtig Rolle under Metamorfosen, fra
Fedtlegemet. — Vi kender saa godt som intet
til den Varme, der opstaar under
Forbrændingen i Insektlegemet; at denne er minimal hos
I. i Hvile, synes sikkert, hvorimod den angives
at stige nogle Grader over det omgivende
Luftlags Temperatur hos I., der er i stærk
Bevægelse. Om I.’s lysende Evne, se
Lysorganer.
I. er uden Undtagelse særkønnede. Hunnens
Kønsorganer (Fig. 14 A og B) bestaar af
to Æggestokke og disses Udførselsgange, der
forener sig til en uparret Udførselsgang
udstyret i Alm. med to Blindsække, hvoraf den
ene optager Sæden (receptaculum seminis) og
den anden, den saakaldte bursa copulatrix, er
den Del af de hunlige Kønsveje, hvori Penis
under Parringen gaar ind; tillige findes ofte en
Kirtel, hvis Sekret udgyder sig i Æggelederne.
Æggestokkene bestaar hver af et meget forsk.
Antal Rør, Æggerørene; disse dannes af en
øverste traadfin Del, der væsentlig tjener til at
fæste Æggerørene med, et mellemste Parti, det
saakaldte Terminalkammer, hvori et
betydeligt Antal umodne Æg findes, og under dette
det egl. Æggerør indeholdende de modne Æg.
Man skelner mellem to Slags Æggerør: de, der
er udstyrede med Næringskamre, og de, der
mangler saadanne: hos førstnævnte veksler
enten regelmæssig Næringskamre med
Ægkamre, ell. der findes i Terminalpartiet store
Næringsmasser opsamlede, som gennem særlige
Forbindelsesstrenge tilføres Æggene. Kun
ganske undtagelsesvis (visse Døgnfluer og
Thysanurer) holder de to Æggeledere sig fuldt
sondrede, og der optræder altsaa to
Kønsaabninger; hos alle andre I. forener de to
Udførselsgange sig til een med een Udførselsaabning. I
det saakaldte receptaculum seminis opbevares
den af Hannen indgydte Sædmasse, som i alt
Fald hos Bidronningen kan holde sig levende
i fl. Aar. Bursa copulatrix aabner sig hos
Sommerfugle med en særlig Aabning paa
Ydersiden, saaledes at man hos disse Dyr dels
finder en Aabning, hvorigennem Æggene
passerer, dels en, der er forbeholdt
Parringsakten. Æggelederen udmunder som oftest
mellem 3 Par meget forsk. formede Chitinstykker,
der danner den saakaldte Brod, et
Boreapparat, som alt efter det Materiale, hvori den skal
arbejde (Træ, Jord, Blade, Insektlegemer.
Pattedyrhud o. s. v.), er yderst forsk.
uddannet. Brodden mangler ell. er ufuldstændig
udviklet hos Biller, Sommerfugle o. a. I nær
Forbindelse med de hunlige Kønsveje og Brodden
er det ejendommelige Giftapparat, der findes
hos talrige Aarevingede og navnlig er velkendt
hos Bier, Gedehamse, Myrer o. a. Man finder
hos Honningbien og rimeligvis hos alle
Hymenoptera to Slags Kirtler; den ene af disse
Kirtler afsondrer en Vædske, der er svagt
alkalisk, den anden en, der reagerer sur. Giften
virker kun, naar disse blandes sammen; og den
endelige Gift reagerer altid sur. Giftapparatet
er i de fleste Tilfælde et Forsvarsmiddel;
desuden er det, som hos Gravehvepser, taget i
Yngelplejens Tjeneste; Giften indgydes nemlig af
disse i de I.’s Nervesystem, der skal tjene til
Føde for Yngelen; ved denne Indpodning
dræbes I. ikke, men paralyseres kun. Om Broddens
 |
| Fig. 14. A. Æggerør; Bf Ophængningstraad, A Terminalkammer, Nz Næringsceller, E Æg, Esch Æggeskal. — B. Hunkønsorganer af Honningbi; ov Æggestokke, rs receptaculum seminis, va Vagina, nva Udposninger paa denne, Ks Parti, hvori Brodden er beliggende, md Endetarm, gb Giftblære, gd Giftkirtel. — C. Hankønsorganer af Honningbi; t Testikel, vd Sædleder, e udvidet Del af samme, de tfælles Udførselsgang, p Penis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
