Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget væsentlig Grad. Denne
Omdannelsesproces er hovedsagelig knyttet til de amøboide
Blodlegemer, som vandrer om i Larvelegemet
og ligefrem synes at opæde de Dele af dette,
der skal nedbrydes, og derpaa atter afgive
Næring til de Dele, der skal opbygges og er
i Vækst. Disse dybtgaaende Forandringer
foregaar alle under eet og samme beskyttende
Huddække, der, naar Puppestadiet er forbi,
sprænges og lader det fuldt udviklede I. komme
frem. I.’s Pupper optræder ikke under saa
talrige Former som Larverne. Særlig bekendt
er Sommerfuglepuppen, karakteriseret ved, at
Vinger, Lemmer og Antenner alle er trykte
tæt op til Legemet, dækkede af et fast
Chitinlag og overtrukne med en fælles Fernis. Hos
mange Fluer fortykkes Larvehuden
umiddelbart før Forpupningen stærkt og danner et
haardt chitiniseret Dække under den indenfor
liggende bløde Puppe. Ofte spinder Larven før
Forpupningen en Kokon (Sommerfugle, mange
Netvingede, enkelte Biller), dannet af mere
ell. mindre løs, fnokket Silke; hos mange
Aarevingede spindes derimod en glat, meget tæt
Silkekokon. I talrige Tilfælde dannes Kokonen
af fremmede Legemer, Jord, Træ etc. (f. Eks.
hos Guldbasser), sammenspundne af ganske faa
Traade. I de Tilfælde, hvor en Kokon ikke
dannes, har Larven ofte dannet sig en særlig Slags
Puppehule i Jord, visne Blade, Træ etc.
Puppestadiet kan i Alm. betegnes som et
Hvilestadium, i hvilket I. ingen Næring tager
til sig; derimod aander Puppen, den udskiller
Kulsyre og optager Ilt. I Puppestadiet taber
Dyret meget i Vægt, og det er godtgjort, at
f. Eks. Sommerfugle kun vejer en Fjerdedel
af, hvad den udvoksne Larve vejer. — Om end
Puppestadiet er et Hvilestadium, kan dog
visse Pupper bevæge sig en Del (Myggepupper).
Saaledes skyder ogsaa Pupperne af mange I.,
hvis Larver lever inde i Træ, sig ud gennem
Gangene og sprænger først Puppehylsteret lige
i Nærheden af Flyvehullet. Naar I. kommer
frem af Puppen, er det blødt, svagt farvet og
trægt, og først efter nogen Tids Forløb faar det
sine Lemmers fulde Brug.
Det, der særlig karakteriserer Livsløbet hos
I. med fuldstændig Forvandling, er den skarpe
Sondring mellem en Ernæringsperiode
(Larvestadiet) og et Forplantningsstadium (som fuldt
udviklet I.), i hvilket I. forholdsvis kun tager
ringe og undertiden aldeles ingen Næring til
sig. Disse to Stadier er skarpt sondrede fra
hinanden ved Puppestadiet, under hvilket I.
lever af de fra Larvestadiet opsparede
Fedtmasser. Man kan da ud fra disse Forhold vel
forstaa de store Forskelligheder, der
nødvendigvis maa være mellem Larvens og det
udviklede I.’s Bygning samt Puppestadiets Bet.,
men Aarsagerne til Metamorfosen og dennes
inderste Væsen er endnu ganske uforstaaede.
Om end de to Slags Forvandlinger, den
fuldstændige og ufuldstændige, i Alm. er skarpt
sondrede fra hinanden, gives der dog Tilfælde,
hvor den skarpe Forskel mellem Larve og
Puppe, der særlig karakteriserer den
fuldstændige Forvandling, er noget udvisket ved, at
der er skudt et Slags Overgangsstadium, det
saakaldte Forpuppestadium, ind mellem disse.
Dette er saaledes Tilfældet med mange
Aarevingede; Forpuppestadiet ligner Puppefis, men
de enkelte Vedhæng er ikke saa skarpt
fremtrædende som i det ægte Puppestadium.
Undertiden kan hos visse Biller (Oliebiller, Sitaris
o. a.) endnu et større Antal Stadier indskydes.
I saa Tilfælde siges de herhenhørende I. at
gennemløbe en Hypermetamorfose.
Den af Ægget udkrøbne Larve er i saa Fald
en lille væver Skabning, der søger til
Blomsterne og under Biernes Besøg i disse stiger
op paa deres Haar og saaledes føres hjem
til Kuben. Ankomne her søger de ind i
Cellerne, fortærer de deri lagte Æg og skifter 1.
Gang Hud; Larven bliver nu blød, hvid, plump
og udstyres med korte Ben; atter skifter den
Hud, mister Benene og forandres til en
tøndeagtig, lemmeløs Skabning, som gennem endnu
et tredie Larvestadium, der i meget ligner det
andet, naar til Puppestadiet, af hvilket endelig
det fuldtudviklede I. fremgaar.
I.’s Levetid er meget forsk.; i de fleste
Tilfælde strækker denne sig, regnet fra det
Tidspunkt af, at Ægget er lagt, og til det af
Ægget udkrøbne Dyr efter at have gennemløbet
alle Stadier har tilendebragt Forplantningen,
og efter fuldendt Formering dør, over et Aar.
Dog bruger mange I. 2 Aar til at fuldende
deres Livsløb i, og enkelte, f. Eks. Oldenborren,
4 Aar, ja man har Eksempler paa, at et enkelt
I., en nordamerikansk Cikade, bruger 17 Aar
til sin Udvikling. Paa den anden Side haves
talrige Eksempler paa, at mange I. langtfra
bruger et helt Aar til deres Udvikling, men at
2—3 ell. fl. Generationer udvikler sig i Løbet
af et Aar. Paa dette Forhold har Breddegrad
og Klima en meget betydelig Indflydelse, og
mange I., f. Eks. visse Barkbiller, der oppe
mod Trægrænsen kun frembringer een
Generation, har allerede i Danmark to Generationer;
ligeledes har talrige Aarevingede, som i
Danmark kun har een Generation om Aaret, nede
i Sydeuropa 2—3 o. s. v.
I.’s Levetid fordeles meget forsk. paa de
forsk. Stadier; Stadiet som Æg gennemløbes
som oftest meget hurtigt, kun undtagelsesvis
kan det strække sig over 2 Aar; Larvestadiet
er derimod i de fleste Tilfælde det længste
Stadium, hvorimod Puppestadiet sjælden
strækker sig over mere end nogle faa Maaneder,
ofte meget mindre. Som Imago lever I. ofte
kun en enkelt Dag (Døgnfluer c. 14 Dage
[Fyrrespinderen] ell. i alt Fald sjælden efter, at
Forplantningen er tilendebragt; dette gælder
særlig for Hannernes Vedk., der ofte dør
umiddelbart efter Parringen; dog kender man
Eksempler paa (f. Eks. Hylobius abietis), at
Hunnerne lever længe efter, at Forplantningen er
tilendebragt, ligesom man ogsaa har bestemte
Angivelser om, at Bidronningen og
Myrehunner har levet 5—8 Aar.
Overalt i den arktiske og tempererede Zone
sætter Kulden en Grænse for det aktive
Insektliv, og kun ganske enkelte I. er i disse
Egne fremme om Vinteren. Hele Hovedmassen
lever et latent Liv som Æg, Larver ell.
Pupper, sjældnere som Imagines i Jord, under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
