Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insignier - insinuant - Insinuation - insinuere - insipid - insistere - in situ - Inskription - insociabel - Insolation - insolent - in solidum - insolubel - in solutum datio - Insolvens - Insomni - in spe - in specie - Inspektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmænd forbeholdte Udmærkelsestegn:
Fasces med de dem bærende, med Økser væbnede
Liktorer, den kurulske Stol o. s. v., alt en Arv
fra den 510 afskaffede Kongeværdighed (til
hvilken bl. a. desuden den gyldne Krone hørte).
De bedst kendte I. fra ældre Tider er de, som
var forbeholdte Konger og Herskere. De ægypt.
Konger havde som I. den dobbelte Krone
(»Pschent«, der symboliserede Magten over S.
og N., og som derfor egl. er et Smykke for de
høje Guder, hvis synlige Repræsentant paa
Jorden Farao er). Opr. var der ogsaa som I.
forbeholdt Ægyptens Konger en særegen Dragt,
men den fik efterhaanden fl. og fl. af Farao’s
Undersaatter Lov til at bære, i alt Fald de
væsentligste Dele af den. Babyloniens og
Assyriens Konger ses gerne afbildede med en
Hovedbedækning, en Art Hjelm, som aldrig
bæres af deres Undersaatter. Den kaldes paa
Assyrisk kudurru (i Esther’s Bog gengives det
ved kether og er der brugt om Perserkongernes
Krone). Den pers. Kongekrone kaldes for
øvrigt af Grækerne gerne tiara; den bares senere
af Armeniens o. a. asiatiske Landes Konger.
Hos Israelitterne var særlig Staven (Scepteret)
Herskerens Symbol, men Kongen udmærkedes
ogsaa ved den vide kgl. Kaabe og ved Kronen.
I Lidelseshistorien fortælles det i
Overensstemmelse hermed, at man til Spot satte
Tornekronen paa Jesu Hoved, hyllede ham i
Kongekaaben og gav ham en Stav som Scepter i
Haanden. Krone og Scepter med Purpurkaaben
o. s. v. blev siden de kristne Kongers I. Hertil
kom Rigsæblet. Pavens fornemste I. er
Pavehuen. Tiara’en. De katolske Biskoppers I. er
Ring og Stav, Pallium og et særegent
Brystsmykke o. s. v. Abbeder og forskellige Prælater
har ogsaa særegne I. Hos Israelitterne havde
Ypperstepræsten en egen Dragt (se Efod);
hans fornemste I. var Urim og Thurim, et
Brystsmykke. Overdommerne i Ægypten havde
et særegent Brystsmykke, som vi kan paavise
paa Mindesmærkerne. Ridderne i
Middelalderen havde som I. Hjelm og Skjold; det sidste
prydedes med Vaabenmærker. Et I. for
Ridderen var ogsaa den gyldne Spore. Nutidens
Ridderordener har hver deres egne I., som er
forskellige i de forskellige Grader. Til nogle af
de højeste Ordener hører en særegen Dragt,
f. Eks. Hosebaandsordenen, den gyldne Vlies,
Serafimerordenen o. s. v. Ellers er Kæder,
Stjerner og Kors de sædvanlige I. for vore
Dages Ridderordener. Hemmelige Selskaber
har ogsaa særegne I. for de forsk. Grader, men
disse I. kommer i mange Lande ikke meget
frem for Offentligheden. Rektorer for
Universiteter har i Reglen ligeledes særegne I., en
gylden Kæde, tidligere i Reglen forbunden med
en egen Højtidsdragt. Universitetsgrader havde
gerne hver sine I., paa hvilke man kunde
kende, hvad Grad vedk. havde. Noget saadant
bruges endnu ved de eng. Universiteter.
Borgemestere og Raadsherrer havde ofte egne I.
Lord Mayor’en i London har endnu bevaret
sine fra Fortiden nedarvede I. Overdommere,
Medlemmer af høje Domstole o. l. har
undertiden egne I., ligeledes the Speaker
(Formanden for Underhuset i Parlamentet) o. fl. a. —
Mange Korporationer, Foreninger o. l. har
ligeledes egne I. De rom. Legioner havde deres
Ørne, andre Hærafdelinger andre Felttegn.
Middelalderens og Nutidens Hære har deres
Faner og Standarter; Haandværkernes Lav
deres Faner og Emblemer. Utallige Foreninger
har Faner o. s. v. Allerede i den allerældste
historiske Tid i Ægypten finder vi
Nomossymbolerne, Billeder af de enkelte ægypt.
Landskabers hellige Dyr o. l. baarne i Procession
som I. og i Festtog o. l.
V. S.
insinuant, indsmigrende, sledsk.
Insinuation [’en-] dat.), en navnlig gennem
Antydninger fremsat Sigtelse ell. Fornærmelse,
ogsaa Indsmigren saavel som (retslig)
Indlevering af et Skrift til Ret ell. Øvrighed.
E. T.
insinuere (lat.), egl. at lade trænge ind, deraf
paa den ene Side at indsmigre (sig), paa den
anden Side at indsmugle Fornærmelser ell.
Sigtelser gennem Antydninger ell. overhovedet
at sigte en anden for noget.
E. T.
insipid (lat.), smagløs, dum, flov, fad.
insistere (lat.), staa fast ved, holde paa,
paastaa.
in situ (lat.), i Forglemmelse, ude af Brug;
ogsaa: paa sin Plads.
Inskription (lat.), Indskrift.
insociabel (lat.), uforenelig, uselskabelig,
ukammeratlig, folkesky.
Insolation (lat.), 1) Udsættelse for
Solstraaler; 2) (med.), Solstik, se Hedeslag.
insolent (lat.), upassende, uforskammet,
fræk. Insoléns, Uforskammethed, Frækhed.
in solidum (lat.), egl. for det hele, een for
alle og alle for een, solidarisk (s. d.).
insolubel (lat.), uopløselig, uløselig,
uforklarlig.
in solutum datio (lat.), se datio ins.
Insolvens (lat.). Herved forstaas i Reglen
og bl. a. ogsaa i dansk og norsk Konkurslov
det, at Passiverne i et givet Øjeblik overstiger
Aktiverne, altsaa det samme som
Underbalance. En Skyldners I. i egl. Forstand
forudsætter imidlertid, at han efter al rimelig
Beregning ikke vil kunne dække sin Gæld,
efterhaanden som den forfalder; altsaa er paa
den ene Side et givet Øjebliks Underbalance
ikke i sig selv afgørende, for saa vidt nemlig
vedk. har Udsigt til gennem Arbejde, Kredit
ell. paa anden Maade at skaffe Dækning af
samtlige Forpligtelser til rette Tid, medens det
paa den anden Side ikke nytter, at en
Opgørelse viser lige saa store Aktiver som
Passiver, naar Aktiverne dog ikke kan gøres
disponible i rette Tid.
E. T.
Insomni (lat.), Søvnløshed.
in spe (lat.), i Haabet, fremtidig,
tilkommende.
in specie (lat.), i det enkelte (smlg. in
genere); ogsaa = specielt, i særlig Grad.
Inspektion (lat.), Besigtigelse, Undersøgelse,
Tilsyn, Opsyn, Kontrol fra Myndighedernes Side.
1) I. er i militær Bet. en personlig
Undersøgelse ved Foresatte enten af en
Troppeafdeling, Vagt ell. militært Etablissement. I.
kan omfatte den hele Virksomhed, saaledes
Uddannelsens Standpunkt, Administrationen,
Beskaffenheden af Vaaben og andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
