Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interferens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straalepar til det iagttagende Øje (saa
mange, at Pupillen er udfyldt). Den ene Straale af
hvert af disse Par har været inde i Pladen, og
ved tilstrækkelig stor Tykkelse vil disse
Straalers Veje inde i Pladen blive saa forsk., at
alle Straaleparrene ikke længere kan regnes at
have samme Faseforskel; deres noget forsk.
Faseforskel vil da bevirke, at I.-Striberne
forsvinder.
Saadanne I.-Striber anvendes i forsk.
Apparater, saaledes i Abbe-Fizeau’s Dilatometer til
Maaling af faste Stoffers Udvidelseskoefficient.
I Jamin’s Interferentialrefraktometer til
Maaling især af Luftarters Brydningsforhold
anvendes I.-Striber, der fremkommer ved to lige
tykke og næsten parallelle Glasplader (Fig. 3).
Lysstraalen L spaltes i Straalerne ABCDE og
A’B’C’D’E’, der interfererer med hinanden, og
da de forløber rumligt adskilt mellem Pladerne,
kan de f. Eks. sendes gennem hver sit Rør,
et indeholdende Luft, et andet lufttomt. Sendes
langsomt en Luftart ind i dette Rør, ændres
Faseforskellen mellem Straalerne, saa at
I.-Striberne forskydes; af Forskydningen
bestemmes Brydningsforholdet. Efter dette Princip er
endogsaa konstrueret tekn. anvendte Apparater
til visse Luftanalyser.
I. ved stor Vejforskel (høje I.).
Disse kræver en absolut planparallel Plade (eller
Luftlag) og maa da iagttages i en paa parallelt
Lys (paa »uendelig«) indstillet Kikkert ell. af
et ikke akkomoderet Øje. I Fig. 4 er PQ
Pladen og L Kikkertens Objektiv (Øjets »Linse«).
I ethvert Punkt F af Kikkertens Brændplan
samles et Bundt af indbyrdes parallelle
Straalepar fra hele Pladens Overflade; paa Fig. er
vist to saadanne Par, et optrukket og et
punkteret. Den ene Straale af hvert af disse Par
har været inde i Pladen, og alle disse Straaler
(BCD og B’C’D’) har gennemløbet den i
nøjagtigt parallelle Retninger, saa at alle
Straaleparrene har nøjagtig samme Faseforskel og
derfor giver samme I. i F. Men denne veksler
med Straalebundets Hældning i, er altsaa en
anden for et andet Bundt parallelle Straaler, der
siamles i et andet Punkt i Brændplanen. Her
vil da opstaa I.-Striber svarende til samme
Hældning, idet bestemte Værdier af i giver
stærkest Lys og andre Værdier giver Mørke;
disse Striber staar altsaa i Modsætning til de
ovf. omtalte I.-Striber svarende til samme
Tykkelse. Hvor stor Vejforskel man endnu kan
faa I.-Striber med, afhænger da kun af Lysets
Natur. Absolut homogent Lys eksisterer ikke,
da ingen Spektrallinie er fuldkommen skarp,
men f. Eks. den stærkeste (grønne) Linie i
Kvægsølvspektret er saa homogen, at den
endnu giver skarpe I.-Striber ved mere end 1 Mill.
Bølgebredders Vejforskel.
Af de forsk. Metoder til Frembringelse af
saadanne I.-Striber skal først omtales A. A.
Michelson’s Interferometer (Fig. 5),
hvormed en Række berømte fys. Undersøgelser
er foretagne. Lysstraaler, f. Eks. Straalen Q A,
falder fra venstre ind mod den svagt
forsølvede Forside af Glaspladen A; her deler de sig,
en Del reflekteres mod Spejlet C og derfra
tilbage gennem A ind i Kikkerten E, en Del gaar
gennem A hen til Spejlet D og reflekteres
derfra og fra A’s Forside ind i Kikkerten, hvor de
interfererer. (Glaspladen B er indskudt, for at
begge Straaler skal faa lige lang Vej i Glas).
Et af Spejlene, f. Eks. C, er indstilleligt, det
indstilles saaledes, at dets Spejlbillede i A er
nøjagtig parallelt med D; I. kan da siges at
finde Sted i et planparallelt Luftlag mellem
dette Spejlbilledes Forside og Forsiden af D.
C kan tillige bevæges parallelt med sig selv,
saa at den imaginære Luftplades Tykkelse kan
varieres. Med dette Interferometer er først og
fremmest (1881) udført det berømte (for
Relativitetsteorien grundlæggende) Forsøg
over Lysets Hastighed i Retning af og vinkelret
paa Jordens Bevægelsesretning, men ogsaa en
stor Mængde spektroskopiske o. a.
Undersøgelser. Vigtigst af disse er Udmaalingen af
Meteren i Lysbølgebredder, hvilket er det
samme som en nøjagtig Udmaaling af
Bølgebredden for det benyttede Lys, 3 Linier i
Cadmiums Spektrum, de skarpeste kendte Linier.
Denne Undersøgelse, der er en af de
smukkeste Bedrifter i moderne fys. Maalekunst,
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
