Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intermezzo - in termino - Intermission - Intermittens - intermitterende Feber - intern - Interna - Internat - international - international Arbejderret - Internationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemakter, der forekommer i enkelte af hans
Komedier (»Maskeraden«, »Kilderejsen«). I.
kaldes ogsaa de større ell. mindre
Dansedivertissementer, der indlægges i de store Operaer,
medens den nyitalienske Skole i sine Operaer
anvender Ordet I. paa det instrumentale
Overgangsstykke, der forbinder enkelte Scener ell.
Akter (Mascagni’s Cavalleria rusticana.
Leoncavallo’s Bajazzi). Benævnelsen I. benyttes
ogsaa for et mindre Musikstykke, der tjener som
Forbindelse mellem ell. træder i St f. enkelte
Dele af en større Komposition, Symfoni,
Sonate o. l., ell. endelig for selvstændige mindre
Musikstykker, nærmest i Stil med
Fantasistykker (Schumann. Brahms).
S. L.
in termino (lat.). til en fastsat Termin.
Intermission (lat.), det feberfri Tidsrum i
de intermitterende Febere.
Intermittens (lat.), se Koldfeber.
intermitterende Feber, se Feber.
intern (lat.), se Extraneus.
Interna (lat., »Indre«). I. corporis bruges
undertiden som Betegnelse for en Korporations
indre Anliggender, som maa være forbeholdt
Korporationens egen endelige Afgørelse uden
Indblanding udefra. Saaledes anerkendes det
i Alm., at Domstolene ikke kan være beføjede
til at blande sig i, om en af Rigsdagen vedtaget
Lov virkelig er blevet underkastet 3
Behandlinger i hvert af Tingene, saaledes som dansk
Grl. § 51 kræver det, ell. om Lovene i hvert
af Tingene er blevne vedtagne med det i Grl.
§ 60 til Beslutningsdygtighed krævede Antal
Stemmer, men at Tingenes Formænds
Bevidnelse i saa Henseende ved at fremsende
Loven til Kongens Stadfæstelse maa være
tilstrækkelig. Imidlertid er det dog ikke uomtvistet,
om man virkelig kan skelne mellem
Forfatningsforskrifter, der er ubetinget bindende, og
andre, som kun er af intern Bet. Det er
saaledes utvivlsomt, at Domstolene kan
tilsidesætte en Forenings- ell. Aktieselskabs-Beslutning,
dér ikke er fattet i Overensstemmelse med
Statutterne, og i adskillige amer. Enkeltstater er
der udtrykkelig tillagt Domstolene Beføjelse til
at tilsidesætte Love, der er komne i Stand i
Strid med Forfatningens Regler om Loves
Vedtagelse.
K. B.
Internat, en Opdragelsesanstalt, der giver
sine Lærlinge (Interner) foruden
Undervisning ogsaa Kost og Bolig. Ordet er en senere
lat. Dannelse: af internus (indvendig, i det
indre), internare (bringe til det indre,
indeslutte), hvoraf atter Internatus, I., der saaledes
i Bet. nærmer sig Alumnat og Institut. I
Modsætning til I. kaldes en Opdragelsesanstalt, der
ikke yder sine Disciple Forplejning,
Eksternat, Eleverne Eksterner. I., der kun kan
blive en kunstig Erstatning for Hjemmet, er i
høj Grad afhængigt af, om dets Leder er en
overlegen Personlighed. Kun naar han formaar
at tilvejebringe det rette Forhold mellem streng
Orden og den størst mulige Tilnærmelse til
Familieopdragelsen, løser I. sin Opgave. — I
Forbindelse med Kommuneskolerne i Kbhvn
oprettedes 1879 et I. med Plads til c. 30 Interner,
og hertil henvises Børn, der ved Skulkeri ell.
anden slet Opførsel trodser Skolen uden at
kunne bøjes ved sædvanlige Midler.
Interneringstiden er i Alm. 5—6 Maaneder. Foruden
at modtage en passende Undervisning vænnes
de til Arbejde (huslig Gerning, Havearbejde,
Tilvirkning af Hjemmesko, Børster m. v.,
Vedligeholdelse af Beklædning). — Et lgn. I. er
knyttet til Folkeskolen i Kria o. fl. norske
Amter.
(Ft. Th.).
international (nylat.), det, der vedrører de
indbyrdes Forhold mellem de forsk. Nationer.
international Arbejderret. P. G. a.
Arbejderspørgsmaalets store Bet. er det i nyere
Tid blevet Genstand for internationale
Forhandlinger og Traktater, se nærmere Art.
Arbejderbeskyttelseslovgivning. Ved
Versailles-Freden af 28. Juni 1919 er der nu
skabt en omfattende Organisation til Udvikling
af den internationale Arbejderret.
Organisationen, der dannes af Folkeforbundets
Medlemmer, bestaar af en Hovedforsamling af
Medlemmernes Repræsentanter og et internationalt
Arbejderbureau. Det sidste staar under Ledelse
af et Administrationsraad paa 24 Medlemmer,
hvoraf de 12 udnævnes af Regeringerne, 6 af
Delegerede for Arbejdsgiverne og de andre 6
af Delegerede for Arbejderne. I Spidsen for
Bureauet staar en Direktør, der vælges af
Administrationsraadet, og som leder Bureauets
daglige Arbejde, ansætter og afskediger
Personalet o. s. v. Hovedforsamlingen bestaar af 4
Repræsentanter for hver Stat, nemlig 2
Regeringsdelegerede, 1 Arbejdsgiverrepræsentant og
1 Arbejderrepræsentant, samt eventuelle tekn.
Raadgivere. Den holder Møde mindst 1 Gang
om Aaret, første Gang i Washington 1919.
Organisationens Opgave er foruden Indsamling af
Oplysninger navnlig Udarbejdelse af Forslag til
Konventioner vedrørende Arbejderretten, samt
Tilsyn med Overholdelsen af de bestaaende
Overenskomster. I Overtrædelsestilfælde kan
Administrationsraadet nedsætte en
Undersøgelseskommission, ligesom Sagen eventuelt kan
indbringes for den internationale Domstol (s. d.).
N. C.
Internationale, det alm. brugte Navn paa
»Det internationale Arbejderforbund« —
International Working men’s Association, — der
stiftedes i London 1864 med det Formaal at
organisere »alle Landes Proletarer« til Kamp
mod Kapitalen, og som ved sin planmæssige
Propaganda kom til at spille en betydningsfuld
Rolle i den moderne Socialismes Historie, til
Trods for, at det kun virkede en halv Snes Aar.
Tanken om et kosmopolitisk Forbund
uafhængigt af Racer, Statsgrænser og Sprogsamfund
er saa gl som den kristne Civilisation; den
ligger paa Bunden af den kat. Kirkes Drømme
om et Verdensrige, hvor det almene
Broderskab skulde herske; den foresvæver
Middelalderens Korporationer og de nyere Tiders
Utopister; den udformes inden for Frimureriet og
hos Samfundsteoretikerne i 18. Aarh., og den
bliver Grundlaget for bestemte Forslag til
Samfundets Omformning i 19. Aarh., da
Solidaritetside en udkrystalliserer den moderne
systematiske Socialisme, der i alle sine Afskygninger
betoner det menneskelige Broderskab. Dette
sker allerede hos Saint-Simon umiddelbart
efter Slaget ved Waterloo, og i 1820’erne
fantaserer Fourier om et Arbejdets Rige, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>