Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - international Privatret - international Ret - Internationalt Materialprøvningsforbund - internationalt Signalsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juli 1905), og som ogsaa Danmark har
tiltraadt.
Den internationale Strafferet
endelig behandler Grundsætningerne for
Udstrækningen af den enkelte Stats straffende
Myndighed og for den Retshjælp, som den ene
Stat bør yde den anden ved Udøvelse af denne.
Medens der om dette sidste særlig henvises til
Udlevering, skal om det første bemærkes,
at det er alm. anerkendt, at den enkelte Stat
med ganske enkelte Begrænsninger er beføjet
til at straffe alle paa dets Territorium begaaede
strafbare Handlinger (Territorialitetsprincippet),
og at den endvidere til en vis Grad kan
udstrække sin Straffemyndighed ogsaa til
Handlinger, begaaede af dens Undersaatter i
Udlandet (Personalitetsprincippet). Andre vil
imidlertid hævde et »Realprincip«, ogsaa kaldet
»Beskyttelsesprincippet«, hvorefter en Stat skal
være berettiget og forpligtet til ved Straf at
værne alle under dens Beskyttelse hørende
Retsgoder; afgørende bliver herefter ikke, hvem
og hvor den Skyldige er, men hvem og hvor
den Krænkede er. Endelig opstilles af
nogle et »Universalprincip«
(»Verdensretsplejeprincip«), iflg. hvilket enhver Stat skal være
berettiget til at straffe alle af hvem som helst
mod hvem som helst hvor som helst begaaede
Forbrydelser. (Litt.: von Bar, »Lehrbuch des
internationalen Privat- und Strafrechts«
[Stuttgart 1892, med Litteraturfortegnelse]; Leske
og Loewenfeld, »Die Rechtsverfolgung im
internationalen Verkehr«, I—III Bd [Berlin
1895 ff.]; Meili, »Das internationale Civil- u.
Handelsrecht« I—II [Zürich 1902]; samme,
»Das internationale Civilprozessrecht« [Zürich
1904—06]; samme, »Lehrbuch des
internationalen Konkursrechts« [Zürich 1909]; Dicey,
Conflict of laws [Lond. 1908]; Federspiel,
»Den internationale Privatret i Danmark« I
[Kbhvn 1908]; af stor Værdi er den af Clunet
udgivne Journal de droit international privé.
(E. T.). N. C.
international Ret, mellemfolkelig Ret,
bruges i Reglen som ensbetydende med
Folkeret (s. d.), undertiden anvendes Udtrykket
ogsaa i videre Bet. som omfattende baade
Folkeretten (den internationale offentlige Ret) og
»international Privatret« (s. d.).
N. C.
Internationalt Materialprøvningsforbund
stiftedes 1895 i Zürich som et Bindeled
mellem de i Materialprøvning interesserede
Fabrikanter, Forbrugere og Videnskabsmænd og
har til Formaal at indføre rationelle og
ensartede Prøvemetoder. Forløber for I. var en Rk.
internationale Konferencer (München 1884 og
1885, Dresden 1886, Berlin 1890, Wien 1893 og
Zürich 1895), skabte af Prof. Bauschinger, den
tyske Materialprøvnings Fader. I. har senere
holdt Kongresser i Sthlm 1897, Budapest 1901,
Bryssel 1906, Kbhvn 1909 og New York 1912.
Prof. Tetmajer (Zürich, senere Wien) var I.’s
Præsident 1895—1905, de senere Præsidenter
har kun fungeret fra Kongres til Kongres, idet
man er gaaet over til paa disse at vælge en
Præsident fra det Land, i hvilket den
efterfølgende Kongres skal afholdes. I., der ledes
fra Wien, har nedsat en Mængde Udvalg, hvis
Betænkninger sammen med privat indsendte
Afh. trykkes forud for hver Kongres; senere
offentliggøres Kongresforhandlingerne og de
trufne Beslutninger.
E. Su.
internationalt Signalsystem bruges som
Meddelelsesmiddel mellem alle Nationers
Skibe indbyrdes og mellem Skibe og
Signalstationer i Land. Systemet er udarbejdet paa
Foranledning af det eng. Board of Trade, og den
første eng. Signalbog udkom 1857 under Navn af
Commercial Code of Signals for the use of all
nations. Systemet indførtes efterhaanden af de
forsk. Sønationer og blev 1868 antaget i
Danmark, der udgav en Signalbog sammen med
Norge. Systemet blev udvidet 1901, og ogsaa
ved denne Lejlighed fandt et Samarbejde Sted
mellem Danmark og Norge.
Til Systemet hører Signalmidlerne, hvormed
Signalerne udføres, og Signalbogen, hvori
Signalernes Bet. og Signalreglerne er anførte.
Signalmidlerne er Signalflag, Figurer til
Afstandssignalering, Semaforer samt Lyd- og
Lyssignaleringsmidler. Til Systemet hører 26 Signalflag
og et »Systemflag«, der tillige er »Svarstander«.
Ved forsk. Form, Tegning og Farve har man
givet Flagene et saa indbyrdes forsk. Udseende
som muligt. De 26 Flag betegner hver sit af de
i det eng. Alfabet anvendte Bogstaver, og
Signalerne fra Signalbogen gøres ved at hejse fra
1—4 Flag, hvis Bogstaver aflæste fra oven
nedefter svarer til de ved Signalet i Bogen
staaende Bogstaver. Under Signaleringen
hejses »Systemflaget« under Nationsflaget for at
tilkendegive, at der signaleres efter det
internationale Signalsystem; som »Svarstander«
anvendes det til at tilkendegive, at Signalet er
aflæst og forstaaet. Signalflagene anvendes
tillige til at signalere et Skibs »Kendingssignal«,
der altid bestaar af 4 Bogstaver og er indført
i vedk. Lands »Skibsliste« (s. d.) sammen med
øvrige Oplysninger om Skibet. Signalmidlerne
til Afstandssignalering bestaar af 1 Kugle, 1
Kegle med Spidsen op, 1 Kegle med Spidsen
ned og 1 Cylinder. Haves ikke Kegler og
Cylinder om Bord, kan Keglen med Spidsen op
erstattes med et firkantet Flag, Keglen med
Spidsen ned med en Stander (trekantet Flag)
og Cylinderen med en Stander med Spidsen
bundet til Flaglinen ell. et Flag i Sjov (et i
Midten sammensnøret firkantet Flag). Ved
Sammenstillinger af 3 ell. 4 Figurer kan
ethvert af Bogstaverne signaleres. De anvendes
under Forhold, hvor Signalflagene ikke kan
skelnes. Semaforen anvendes kun i Land, den
bestaar af en Mast med 3 bevægelige Arme,
der hver kan indtage 4 forsk. Stillinger,
repræsenterende en af Afstandssignalernes Figurer,
saa at Semaforsignaleringen foregaar efter
samme Regler som Afstandssignaleringen. Som
Lys- og Lydsignaleringsmidler anvendes henh.
Blinklanterne og Fløjte ell. Sirene.
Bogstaverne signaleres efter Morse’s System ved, at korte
ell. lange Blink ell. Fløjt repræsenterer henh.
Prikker ell. Streger.
Signalbogen bestaar, foruden af Anvisninger
til Signaleringen, Flagkort m. m., af 3 Dele.
1. Del anvendes til at modtage Signaler efter,
idet Signalerne er ordnede efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
