Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ipecacuanha - Ipek - Ipiales - Ipnops - Ipo - Ipomæa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ipecacuanha [sp. ipæka’kwana, port. ipeka
’kuanjə], se Ionidium, Richardsoniaj
og Uragoga.
Ipek, Peč, By i Jugoslavien, Landskab
Montenegro, ved Drins Tilløb Bistritza. Den
skal have c. 10000 Indb., dels gr.-kat., dels
muhammedanske Serbere, der driver Frugt-,
Tobak- og Silkeavl. I. var indtil 1690 Sædet
for den serbiske Patriark.
C. A.
Ipiales [i’pialæs]. By i Dept Cauca,
Republikken Columbia, med c. 10000 Indb. Ligger
13081 m. o. H., kun 3 km fra Ecuadors Grænse.
G. Ht. |
Ipnops [’ip-], se Laksesild.
Ipo se Antiaris.
Ipomæa L. (Batatas), Slægt af
Snerlefamilien, oftest slyngende Urter, Halvbuske ell.
Buske med hele ell. lappede, endog dybt delte
Blade og anselige Blomster, der hyppigst sidder
i kvast- ell. skærmformede Stande og har
klokke- ell. tragtformet, stærkt farvet Krone.
Frugten er en kugle- ell. ægformet Kapsel,
der springer op med 4 ell. 2 Klapper. Over
300 Arter i tropiske og varme Egne. I. Purga
Hayne (Fig. 1) har helrandet og hjertedannede
Blade og store purpurfarvede Blomster, hvis
Støvdragere og Griffel rager uden for Kronen.
Den hører hjemme i de mejikanske Bjerge,
men dyrkes der og i andre tropiske Egne, f.
Eks. paa Jamaika, af Hensyn til de
knoldformede Rødder (Jalape-Rod, Tuber Jalapæ,
Fig. 2), der indeholder en Harpiks
(Jalape-Harpiks). De udvendig brune og rynkede
Knolde er kugle- ell. pæreformede og af
Størrelse mellem en Valnød og en knyttet Haand;
i tørret Tilstand bringes de til Jalapa og
derfra videre ud i Handelen. Allerede i 16. Aarh.
var de og andre beslægtede Arters Rødder
kendte og benyttede som afførende Midler og
førte til Europa af Spanierne; Stamplanten til
Jalape-Rod lærte man dog først at kende 1829.
Rødderne af I. simulans Hanbury
(Tampicorod) indeholder mindre Harpiks, men har en
lignende Virkning. Det samme gælder
Rødderne af I. orizabensis Ledanois; begge
stammer fra Mejiko. Rødderne af I. Turpethum R.
Br. (Ostindien) indeholder ligeledes Harpiks,
men i mindre Mængde; de benyttes som
Jalape-Rod i Hjemlandet, tidligere kom de ogsaa til
Europa. I. Batatas Lam. (Batat) har en
krybende ell. slyngende, over 1 m lang Stængel
og langstilkede, hjertedannede og
3—7-lappede Blade. Blomsterne har spidse
Bægerblade og en tragtformet, rød ell. purpurfarvet,
undertiden hvid Krone. De knoldformede
Siderødder (Batater, Camotes, Indiske
Kartofler, Søde Kartofler) er rige
paa Stivelse, Sukker og Mælkesaft; deres
Benyttelse til Føde, tilberedte paa forsk. Vis,
har gjort Bataten til en af de allervigtigste
Brødplanter i varme Lande. Knoldene er
valseformede, men kan ogsaa have andre Former,
og vejer hyppigst 1,5—6 kg; dog skal Vægten
kunne stige til 25 kg. Udvendig er de hvide
ell. rødlige, noget lig Kartofler. Ført fra
Batatens opr. Hjemsted, rimeligvis
Centralamerika, har den ved Dyrkning udviklet sig i
talrige Former i alle tropiske og subtropiske
Lande (ogsaa i Sydeuropa; den indførtes først
til Spanien, nemlig i første Halvdel af 16.
Aarh.). Kulturen medfører ikke store
Vanskeligheder, idet Batater kun stiller smaa
Fordringer til Jordbunden og vokser bedst paa
 |
| Fig. 1. Ipomæa Purga. |
 |
| Fig. 2. Rødderne af Ipomæa Purga. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
