Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irgens, Ole - Irgis - Iri - Iriarte, Ignacio - Iriarte, Juan de - Iriarte, Tomás de - Iriartea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angaar Undervisningsplaner, ny
Skolebygningers Opførelse og Lærerpersonalets økonomiske
Stilling, han har indlagt sig betydelige, fra alle
Sider paaskønnede Fortjenester. Paa Rejser i
Udlandet studerede han pædagogiske
Fremskridt paa den lavere saavel som højere
Undervisnings Omraade og nyttiggjorde sine
Iagttagelser ved Styrelsen af sin Kommunes
Skolevæsen. Bergens tekn. Skoles Planlæggelse,
Byens offentlige Legeplads, Grundlæggelsen af
»Ulfnæsøens Opdragelsesanstalt«, et Internat
for vanartede Børn, Lærerindeseminariet i
Bergen, Indførelse af Sløjdundervisning m. m.
er alt for en stor Del hans Værk ell. skyldes
hans Initiativ og Medvirkning. Som anset og
indflydelsesrigt Medlem af Kommunestyrelsen
(fra 1861) deltog han ogsaa paa mange andre
Omraader i sin Bys Udvikling; bl. a. skyldes
Anlægget af den af alle Turister i Bergen
kendte Promenade »Fjældvejen« især hans
Arbejde og Bestræbelser. 1868—69 mødte han som
Bergens Repræsentant paa Stortinget, hvor
han navnlig gjorde sig bemærket ved sin
Optræden til Fordel for Statskirkens
Organisation i Selvstyreformer med Kirkemøder,
borgerlig Ægteskabsstiftelse, Kirketugt o. m.
Senere unddrog han sig praktisk Deltagelse i
det politiske Liv. Hans litterære Virksomhed
har navnlig haft praktisk pædagogiske og
kirkepolitiske Spørgsmaal til Emner.
(J. B. H.) Wt. K.
Irgis, Flod i Østrusland, Guv. Samara,
Biflod til Volga, 900 km lang, udspringer paa
Bjergkæden Obtschei Syrt paa Grænsen mod
Provinsen Uralsk og løber mod Sydvest med
meget ringe Fald gennem Steppeegne, der dog
ved Floden er opdyrkede og tæt bebyggede
med talrige Landsbyer. Fra Byen Nikolajevsk
og til dens Udløb i Volga overfor Byen Volsk
er den sejlbar. Ved dens Bredder er der
fundet Mammutknogler.
G. Ht.
Iri se Eurotas.
Iriarte [i’riartæ], Ignacio, sp. Maler, f.
1620 i Azcoitia i Guipuzcoa, d. 1685. Han var
udgaaet fra Sevilla-Skolen, Elev af Herrera d.
Æ. og malede især dekorative Landskaber med
hist. Staffage; denne sidste skal ogsaa Murillo,
som I. i meget tog til Forbillede, til Tider have
udført. Han var Medstifter 1660 af Sevillas
Akademi. I Prado-Mus. i Madrid ses fl.
Værker af I.
A. Hk.
Iriarte [i’riartæ] (ell. Yriarte), Juan de,
sp. Lærd og Bibliotekar, f. 15. Decbr 1702 paa
Tenerife, d. 23. Aug. 1771. I. fik Undervisning
i Paris, hvor han var Skolekammerat med
Voltaire. Han bosatte sig 1724 i Madrid, og efter
at han havde faaet jur. Uddannelse og en Tid
havde været Huslærer hos fornemme Personer,
blev han 1732 Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek
i Madrid, i hvilken Stilling han indlagde sig
ikke ringe Fortjeneste. Tillige var han ansat
som Translatør i Udenrigsministeriet. Desuden
optog det sp. Akademi ham 1743 bl. sine
Medlemmer, og han gjorde som saadan god Nytte
ved Udarbejdelsen af Akademiets Ordbog og
Grammatik. Selv optraadte han som en Art
filologisk Poet med sin kuriøse lat. Grammatik
paa sp. Vers (1771). I Egenskab af Bibliotekets
Styrer udgav han en vigtig Fortegnelse paa
Latin over de græske Haandskrifter i den ham
underlagte Samling (1769, kun 1. Bd udkom).
Hans Obras sueltas blev trykte ved hans
Brodersønner i 2 Bd (1774). Nogle af hans
Arbejder er optagne i 62. og 67. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles.
E. G.
Iriarte [i’riartæ] (ell. Yriarte), Tomás
de, sp. Digter, Brodersøn af ovenn. J. de I.,
f. 18. Septbr 1750 paa Tenerife, d. 17. Septbr
1791. Til Madrid kom han 1764 efter sin Onkels
Opfordring og studerede derefter ivrig og
mangesidig under dennes Vejledning. Han
begyndte sin litterære Løbebane 1768 med
Komedien Hacer que hacemos, hvorefter fulgte fl.
Stykker samt Oversættelser af franske dram.
Arbejder, deriblandt Molière’s Le malade
imaginaire og Voltaire’s L’orphelin de la Chine.
Imidlertid havde I. faaet forsk. Embeder,
nemlig Onkelens Oversætterstilling samt Arbejde i
andre offentlige Kontorer, Redaktionen af det
officielle Blad Mercurio politico de Madrid
(1772), som han dog kun beholdt et Aars Tid,
endelig 1776 Arkivarposten i Krigsministeriet
(el Consejo de la Guerra). Dog udfoldede han
en livlig Forfattervirksomhed, baade lærd og
poetisk. Den sidste har overvejende Interesse
og viser ham som fintdannet Litterat,
fransk-klassisk paavirket, med udpræget Talent for
det lette, vittige og graciøse; han hører til
samme Forfattergruppe som Cadalso,
Samaniego, den ældre Moratin o. s. v. Ingen af I.’s
Komedier, litterære Stridsskrifter (thi han
maatte oftere forsvare sig mod Angribere og
Medbejlere), lyriske Digte o. l. har opnaaet
den Berømmelse som hans Fábulas literarias
(1782); det er Dyrefabler i fortrinlige Vers,
som morsomt indprenter ikke moralske, men
æstetiske Sandheder — ell. i alt Fald hvad der
forekom I. at være dette. Ogsaa Læredigtet La
música (1779, siden fl. Gange) bragte I., der
var en stor Musikelsker og Musikdyrker, megen
Anseelse, skønt det hist og her lider noget
under den didaktiske Poesis sædvanlige
Mangler, Tørhed og Prosaiskhed. 1786 blev I. stillet
for Inkvisitionens Domstol som mistænkt for
Fritænkeri; han maatte »afsværge sine
Meninger« og gøre Pønitense. — I. udgav selv en
Samling af sine Værker (6 Bd, 1787); i
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles
findes ogsaa et Udvalg deraf (63. Bd) og i Revue
Hispanique for 1895 nogle hidtil utrykte Digte.
En Del af hans litterære Produktion er Overs.
Af I.’s egne Skr er Fábulas literarias og La
música fl. Gange blevne overførte paa Fransk,
Engelsk og Tysk. (Litt.: E. Cotarelo, I.
y su época [Madrid 1898]).
E. G.
Iriartea Ruiz et Pavon, Palmeslægt
(Areca-Gruppen), høje, slanke Træer, der ofte har
Støtterødder med tornformede Rodgrene, og
hvis skærmformede Krone er sammensat af
fjerdelte Blade. Blomsterkolben er forgrenet og
bærer baade Han- og Hunblomster. Frugten
er bæragtig og enfrøet. Omtr. 10 Arter i det
tropiske Amerika. Den mest bekendte Art er
I. exorrhiza Mart. (Brasilien, Paxiuba,
Zamorapalme); den bliver 15—20 m høj.
Veddet finder en mangeartet Anvendelse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
