Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irisk - Iris-Lykos - Irispapir - Irisson - Iristapeter - Iristryk - Iritis - Irkaipij - Irkutsk (Guvernement) - Irkutsk (Generalguvernement) - Irkutsk (By) - Irlam - Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungerne er mere ensfarvet graalige. Af
Graasiskenen findes iøvrigt talrige forsk. Former,
adskilte ved Næbbets Størrelse, Dragtens lysere
og mørkere Farve o. a., udbredte over de
kolde og tempererede Egne af den gl. og ny
Verden. Den typiske Form ruger alm. i
Nordeuropa, bl. a. i det meste af Norge, er ret alm.
om Vinteren i Danmark; Racen holbølli med
længere og kraftigere Næb er en nordligere
Form, der bl. a. yngler i det nordligste Norge,
er truffet enkelte Gange i Danmark; exilipes,
kendetegnet ved sine smaa Fødder, uplettet,
hvid Overgump og lyse Farve, ruger i de
nordlige Dele af Rusland, Asien og Amerika, er
truffet i Danmark; den regnes af nogle som en
Race af den store, lyse, allernordligste Form,
hornemanni, der da opfattes som en særlig Art.
Graasiskenen er en livlig og urolig Fugl, der
holder til i Buske og Krat, i sydligere Egne
mest paa Fjeldskraaninger; Føden bestaar
mest af Frø, som den tager i Træer og Buske
ell. paa Jorden. Sangen er en ubetydelig
Kvidren, sammensat mest af Fuglens Varsels- og
Lokkeskrig. Reden findes i Juni i Buske,
indeholder 5—6 Æg, grønblaa med rødbrune
Pletter. Om Vinteren færdes de i større Skarer,
der kun sjældent slutter sig sammen med
andre Fugle.
O. H.
Iris-Lykos, se Jeshil Irmak.
Irispapir [’i.-], se Buntpapir.
Irisson [iri’så], se Hérisson, d’.
Iristapeter [’i.-], d. s. s. Irispapir.
Iristryk [’i.-], se Farvetryk.
Iritis, se Øjenbetændelse.
Irkaipij (Cook’s Nordkap), Landtunge
paa den tshuktshskiske Halvø i Østsibirien
under 68° 13’ n. Br., 180° ø. L.
M. V.
Irkutsk, Guvernement i Østsibirien, grænser
mod S. til Kina, mod V. til Guvernementet
Jenissejsk, mod N. og Ø. til Provinserne
Jakutsk og Transbaikalien, mod hvilken sidste
Prov. Baikal-Søen danner Grænsen. Areal 894900
km2 med (1911) 674900 Indb., 0,8 pr km2.
Guvernementet er opfyldt af Bjerge og ligger
gennemgaaende i en Højde af 500—1000 m
o. H. Mod S. hæver Landet sig til større
Højder i Sajan-Bjergene, der i Munku Sardyk naar
en Højde af 3490 m, og Baikal-Bjergene, der
strækker sig langs med Baikal-Søens
nordvestlige Bred. Begge disse Bjergkæder dannes
hovedsagelig af arkaiske Lag, i de nordlige
Dele af Guvernementet er derimod palæozoiske
Dannelser overvejende, i Midten mesozoiske.
Af Floderne er Werchnaja Tunguska
(Øvretunguska, Angara) den betydeligste; trods
dens Rigdom paa Strømhvirvler er den sejlbar
neden for Bratskoi Ostrog. Lena, der
udspringer paa Baikal-Bjergene, bliver sejlbar for
Smaaskibe 170 km. fra Kilden og for Dampere
kort før Byen Witim. Klimaet er koldt
Fastlandsklima. Vinteren er lang og streng
(Januar, Middeltemperatur ÷20,5°), men
bringer kun ringe Mængder af Sne. Termometeret
synker til overordentlig store Kuldegrader
(gennemsnitlig Minimum: ÷38,4°), i Apr. er
Middeltemperaturen stegen over Frysepunktet
(2,4°), i Beg. af Maj er Engene grønne og staar
fulde af Foraarsblomster. Sommeren er meget
varm (Juli: 18,8°) og er den Tid af Aaret, hvor
Nedslaget hovedsagelig falder. Med Oktbr
(Middeltemperatur 1,0°) begynder det korte
Efteraar, snart indtræder Frosten. For
Plantevæksten er dette Klima særdeles
gunstigt, saa at Floraen ved I. er rigere paa Arter
end ved Berlin; store Skove, særlig af
Naaletræer, dækker den største Del af Landet.
Befolkningen er meget uensartet. Foruden
Burjæter, Tunguser og Jakuter findes der et
stort Antal Russere og Polakker. Den ortodokse
Kirke tæller Hovedmængden af Befolkningen
bl. sine Tilhængere. Hedninger findes i et
Antal af c. 800O0 og desuden nogle faa Tusinde
Katolske, Jøder og Muhammedanere. Bl.
Næringsvejene er Agerbruget, som drives af
de indvandrede Russere, i Opkomst; der
dyrkes de alm. europ. Kornsorter. Kvægavlen er
betydelig og er Hovednæringsvejen for
Flertallet af de Indfødte. Der holdes navnlig Køer
og Faar. Bjergværksdriften er temmelig vigtig;
der findes Kul og Jern og tillige Grafit i
Nærheden af Guvernementets Hovedstad; tillige
udvindes Salt af Saltkilder. Industrien er
ubetydelig uden for Hovedstaden, hvorimod Handelen
er meget vigtig, idet den store Handelsvej
gennem Sibirien gennemskærer Landet. Den
sibiriske Pacifikbane gennemskærer ligeledes
Guv. og berører dets Hovedstad.
M. V.
Irkutsk, Generalguvernement i Sibirien,
omfatter hele det nordøstlige Sibirien og bestaar
af de to Guvernementer I. og Jenissejsk samt
Provinsen Jakutsk. Areal 7300000 km2 med
(1911) 1980400 Indb., 0,27 pr km2.
M. V.
Irkutsk, By i Østsibirien, Hovedstad for
Generalguvernementet af s. N., Sæde for
Generalguvernøren, Civilguvernøren og en gr.-kat.
Ærkebisp, ligger 460 m. o. H. ved
Sammenløbet af Werchnaja Tunguska og dens Biflod
Irkut. (1910) 108060 Indb. I. er en stor og rig
By med brede Gader, dog er de fleste Huse
byggede af Træ. Foruden mange gr.-kat. Kirker
findes der en protestantisk og en rom.-kat.
Kirke, et teologisk Seminarium, to
Militærskoler, to tekn. Skoler, en højere Skole og flere
Almueskoler, et Teater. Ligeledes har den
sibiriske Sektion af det kejserlig-russiske
geografiske Selskab sit Sæde i denne By. De
vigtigste Industrigrene er: Brændevinsbrænderier,
Glasværker, Sæbesyderier. Handelen er
betydelig, og i December afholdes et stort Marked.
I. grundlagdes 1652.
M. V.
Irlam [’ə.£əm], By i England, Lancashire,
ligger 12 km SV. f. Manchester ved
Skibskanalen til Manchester, der her har Sluseanlæg,
(1911) 5000 Indb.
G. Ht.
Irland [1] (eng. Ireland [’a^iə£ənd], keltisk
Erin ɔ: Vestlandet) (se Kortet »England«),
Europas trediestørste og de britiske Øers
næststørste Ø, ligger V. f. Storbritannien, fra
hvilken den adskilles ved St. Georgs-Kanalen,
det irske Hav og Nordkanalen, for øvrigt
begrænses den af Atlanterhavet. Den ligger
mellem 55° 22’ (Malin Head) og 51° 26’
n. Br. (Mizen Head) samt 5° 26’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
