Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland (Forfatning og Forvaltning) - Irland (Finansvæsen) - Irland (Undervisningsvæsen) - Irland (Sprog og Litteratur) - Irland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ændringer svarende til de særegne irske
Forhold. Ogsaa bevarede I. ved Valgreformerne
1868 og 1885 det fulde Tal af Medlemmer i
Underhuset, skønt dets Folkemængde ved den
slore Udvandring siden 1846 var stærkt
aftaget, medens Storbritanniens stadig var vokset,
saa at I. i Virkeligheden havde større
Repræsentation, end dets Folketal og Skatydelse gav
det billigt Krav paa. Af dets 105 Medlemmer
i Underhuset valgtes 85 i Grevskabskredse,
omfattende baade Landet og de mindre Byer,
og 14 i Enkeltmandskredse for Dublin og de
større Byer, medens Cork alene beholdt den
Særret at vælge sine 2 Medlemmer; endelig
valgtes 2 af Dublins Univ. Mod hele denne
Ordning blev der allerede 1833 rejst Modstand
under Kampraabet Repeal (Tilbagekaldelse af
Unionen), der 1872 fornyedes under det ny
Kampraab Home rule (Hjemmestyre), der stadig blev
mere højlydt. Gladstone søgte 1886 og 1893
forgæves at gennemføre en Løsning af det irske
Spørgsmaal paa dette Grundlag; først 1914
vedtoges en Lov derom, men Verdenskrigens
Udbrud s. A. medførte, at den ikke sattes i Værk.
Endelig besluttedes 1920 en helt ny Ordning,
hvorefter I. vedblivende skulde være forenet
med Storbritannien med Fællesskab i
Udenrigsstyre, Forsvarsvæsen og nogle andre Forhold,
medens det skulde have udstrakt Selvstyre i
alle sine egne Forhold, dog saaledes, at Landet
skulde deles i en nordlig Del (Størsteparten af
Ulster) og en sydlig (omfattende Resten af
Øen). Da denne Løsning ikke kunde
gennemføres, aftaltes 6 Decbr 1921 en ny Overenskomst,
hvorefter I. som en »Fri Stat« (Irish Free State)
skal udgøre et selvstændigt Led af det britiske
Verdensrige og have en Stilling i dette som de
store Kolonilande (Kanada, Sydafrika og
Australien), med egen Hær (omtr. 1/10 af den eng.
Hærs Styrke) og Kystværn. I. skal have en
Vicekonge (udnævnt paa 6 Aar) med ansvarlige
Ministre og et Parlament delt i to Huse (valgt
paa 5 Aar). Men samtidig skal Ulster have
udstrakt Selvstyre med særskilte Ministre og
Parlament; det fælles irske Parlament dannes ved
en Sammenslutning af de to særskilte, det
nordirske med 52 og 24 Medlemmer og det sydirske
med 128 og 64 Medlemmer. Parlamentet skal
aflægge Troskabsed til Kongen. Hverken Nord-
ell. Sydirland maa støtte nogen Kirke ell.
indskrænke noget Trossamfunds Frihed; hver
Landsdel skal have sin Domstol, dog med fælles
Højesteret i Dublin. I Spidsen for hvert
enkelt Grevskab (County) staar en
Lordløjtnant, men den egentlige Leder af dets
særlige Forvaltning er Formanden for det
folkevalgte Grevskabsraad. De 6 største Byer udgør
særskilte Grevskaber. Underafdelingen af
Grevskabet er Kredsen, der ogsaa har et
folkevalgt Raad.
E. E.
Finansvæsen.
Da Unionen blev sluttet mellem I. og
Storbritannien 1800, blev det fastsat, at de to
Lande skulde bidrage til Rigsudgifterne efter
Forholdet mellem de i begge opkrævede Told- og
Forbrugsafgifter, nemlig som 2 : 15. Da denne
Ordning imidlertid viste sig meget ugunstig for
I., hvis Statsgæld voksede overordentlig stærkt,
besluttede man (1816), at de forenede
Kongerigers samlede Indtægter, fra Beg. af 1817 at
regne, skulde udgøre en Enhed, hvilket ikke
forhindrede, at I. til Dels bevarede sine
selvstændige Skatter, der først i Tidernes Løb blev
de samme som i Storbritannien. Saaledes havde
I. indtil 1823 sit eget Toldsystem, og
Indkomstskatten blev først 1853 udvidet til ogsaa at
omfatte I. Da der nu ikke bestaar nogen
Toldgrænse mellem de to Lande, vil
Forbrugsafgifter paa Varer, der beskattes i Storbritannien,
men senere udføres til I., bæres af dette og
omvendt.
1918—19 udgjorde Storbritanniens samlede
Indtægt 891763500 £, hvoraf 37275000 faldt paa
I. Deraf indbragte Tolden 9744000, indenlandske
Forbrugsafgifter 4825000, 1238000 var Arveskat,
619000 Stempelskat, 8808000 Indkomstskat,
10040000 Merindkomstskat, 1408000 Indtægter af
Postvæsen, 246000 af Telegrafvæsen, 215000 af
Telefoner.
C. T.
Undervisningsvæsen.
Iflg. Skoleloven af 1892 er
Elementærundervisningen obligatorisk og gratis og staar under
Opsyn af en Kommission for
Nationalopdragelse. Siden 1886 er der sket betydelige
Fremskridt. Skolernes Antal er steget og
Skolebesøget tiltaget. — Mellemundervisningen er ikke
organiseret af Staten, men overladt til
Privatskolerne (c. 1500 med 200000 Disciple); dog
bestaar der en Eksamenskommission
(Intermediate Education Board), for hvilken Drenge og
Piger fra Middelskolen kan aflægge Eksamen.
— I Spidsen for den akademiske Undervisning
staar det rigt udstyrede anglikanske Univ. i
Dublin (Trinity College fra 1592), hvortil
kommer Royal University (1880), der dog kun er en
Eksamensanstalt, medens dets Læreanstalter er
fl. Queens Colleges (i Belfast, Cork og Galway),
der ogsaa giver kvindelige Studerende Adgang.
1908 oprettedes der 2 ny Univ., et i Belfast, og
et Nationaluniv., dannet af Kollegierne i Dublin,
Cork og Galway og samvirkende med Kollegiet
i Maywooth. Ved Siden deraf staar det 1854
grundlagte og siden 1908 statsunderstøttede
Roman-Catholic University, ligeledes i Dublin, der
er sammensat af University College og Medical
School i Dublin, St. Patrick’s College i
Maywooth og Carlov, University College i
Blackrock og Holy Cross Colleges i Clonfille. I
Forbindelse med Univ. staar 15 colleges med c.
1500 Studerende. Fl. colleges uddanner
Gejstlige af de forsk. Konfessioner. »Kollegiet for
Videnskab« for I., der 1867 traadte i St f. Mus.
for irsk Industri, er helliget Naturvidenskab og
Matematik og har Afdelinger for
Bjergværksdrift, Agerbrug, Ingeniørvæsen og Manufaktur.
Det med. Studium drives i 10 med. Skoler. For
en højere Undervisning for Kvinder er der
sørget ved Alexander College i Dublin (1866),
Gouvernate Association, Lady’s Institute i Belfast
og Queen’s Institute. — Endelig findes der i
Dublin talrige Samfund til Fremme af
Videnskab og Kunst.
(Cl. W.). H. A. S.
Sprog og Litteratur, se Keltisk.
Historie.
I., som i gl. Dage af dets egne Indb. kaldtes
Erin (»den grønne Ø«), men af Grækerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
