Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irrigation - Irrigator - Irrisoridæ - Irritabilitet - Irritamenter - Irritantia - Irritation - irritere - irske Hav - irsk Knipling - irsk System - irsk Vold - Irtisch - Irtisch-Tatarer - Irtysch - Irún - Irvine - Irving, Edward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal udføres med større Kraft. I et stort
Antal Tilfælde er det derimod netop en Fordel
ved I., at Kraften ikke er saa stor, og at man
nøje kan bestemme denne, idet den ligefrem
kan maales ved den Højde, i hvilken
Beholderen holdes over det Sted, hvor Vædsken
løber ud.
E. A. T.
Irrigator, irrigere, se Irrigation.
Irrisoridæ (ca. 13 Arter), en med
Hærfuglene nær beslægtet Familie af afrikanske
Skrigefugle med pragtfulde blaa og grønne,
metalglinsende Farver.
O. H.
Irritabilitet [’i-] (lat.), se
Irritamenter.
Irritamenter (lat.) kaldes i
Lægevidenskaben saadanne Genstande, Stoffer ell.
Paavirkninger, der frembringer en Reaktion
(Irritation) fra Organismens Side.
Organismens Evne til at irriteres kaldes dens
Irritabilitet. Saadanne I. kan være
ætsende ell. giftige Stoffer, Bakterier,
Fremmedlegemer, stærk Varme ell. Kulde, Slag, Tryk,
elektrisk Paavirkning. Lette I., der ogsaa
betegnes som Incitamenter (Irritationen kaldes
da Incitation), kan frembringe en normal
Reaktion, Muskelsammentrækning,
Kirtelafsondring, Blodkarudvidelse, Lys- ell.
Lydfornemmelse. Evnen til at inciteres kaldes
Incitabilitet. Stærkere I. fremkalder paa St.,
hvor de rammer, en sygelig Reaktion,
Betændelse ell. Afdøen af Væv. Stærk Irritation af
Hjerne, Rygmarv ell. Nerver kan fremkalde
Kramper, Svimmelhed ell. Smerter.
K. H. K.
Irritantia (lat.), Lægemidler, der fremkalder
Irritation, særlig af Huden, saaledes de
blæretrækkende Midler, Sennepskage, tyk
Kamferolie o. s. v.
H. I. B.
Irritation, se Irritamenter.
irritere (lat.), pirre, opirre, ægge;
irritabel, pirrelig; Irritabilitet,
Pirrelighed (smlg. ovf.), Irritation, Pirren,
Opirrelse (smlg. ogsaa Irritamenter).
irske Hav kaldes Havet mellem Irland og
England. Dets største Bredde er 225 km; det
staar mod S. i Forbindelse med Atlanterhavet
gennem St.-Georgs-Kanalen, der paa sit
smalleste Sted er 76 km., og mod N. gennem
Nord-Kanalen, hvis mindste Bredde kun
er 15 km. Det i. H. omslutter de to større
Øer Man og Anglesea (den sidste adskilt
fra Wales ved Menai-Strædet), de mindre
Holyhead og Walney samt nogle Holme
som Bardsey, Lambay og Irelands
Eye; baade langs den eng. Kyst, hvor Dybden
er mindst, og ved den irske Kyst findes
Klipper, blinde Skær og Sandbanker, af hvilke de
vigtigste dog nu er oplyste af Fyr. Den største
Dybde (157 m) ligger mellem Anglesea og
Dublin, i Nord-Kanalen træffes dog en Dybde
paa 265 m.
G. Ht.
irsk Knipling. Omkr. 1847 begyndte man i
Irland at hækle gode Efterligninger af gamle
Guipurekniplinger, og det er disse hæklede
Blonder, der kaldes i. K. De forsk. Dele af
Mønstret er enten ligefrem sammenhæklede,
ell. de er forbundne ved Hjælp af Pinde,
som oftest prydede med picots. Til i. K.
henregnes ogsaa nogle Kniplinger, hvis Bund er
hæklet, medens Mønstret, der indsættes heri, er
udført med Knaphulsting.
R. H.
irsk System, se Fængselsvæsen, S.
229.
irsk Vold ell. Bænk er en
Væddeløbsforhindring, der bestaar af en Jordvold med Grøft
paa den Side, hvorfra man kommer, ell. paa
begge Sider. Den maa passeres i to Spring,
eet over Grøften op paa Volden og eet fra
Volden ned paa Væddeløbsbanen.
(C. G. B.). O. P.
Irtisch [ir’ti∫] (Irtysch, Irzys), Flod i
i Vestsibirien, Biflod til Ob og mærkelig ved at
have en større Længde end Hovedfloden,
udspringer under Navn af Sorte I. paa
Sydskraaningen af Ektag Altai og gennemstrømmer først
Steppen mellem Tarbagatai og Ektag Altai.
Efter at være løbet gennem Søen Saisan-Nor
vender Floden sig mod NV. og gennembryder
Altai-Bjergene gennem en vild og snæver Kløft,
hvorefter den fortsætter sit Løb mod NV.
omtrent paa Grænsen af Kirgisersteppen og
Baraba-Steppen. Fra højre Side optager den
Bifloderne Om og Tara, fra venstre Side
Ishim og Tobol. Efter at have modtaget
dette sidste betydelige Tilløb vender I. sig mod
NØ. og flyder gennem skovbevoksede
Landstrækninger, indtil den ved Samarovsk
udmunder i Ob. Længden af I. beløber sig til 3700
km, Oplandets Størrelse er 1670000 km2. I. er
sejlbar lige til Saisan-Søen; om Vinteren, naar
den er tilfrosset, er den af Bet. som Landevej
og befares af et stort Antal Slæder. Ved
Semipalatinsk er den tilfrosset fra Novbr til Apr.,
ved Tobolsk fra Novbr til Midten af Maj.
M. V.
Irtisch-Tatarer [ir’ti∫-], tyrkisk
Nomadegruppe mellem Floderne I. og Tobol,
fremkommet ved Blanding af fl. forsk. Stammer.
Hovedbestanddelen var opr. Befolkningen i det
gl. Tatar-Rige Sibir, til hvilken der baade har
sluttet sig de i 15.—16. Aarh. indvandrede
Tatarer fra Turkestan (Sarter ell. Bucharly)
og en Del af Russerne forviste Volga-Tatarer.
Af Religion er de alle Muhammedanere. (Litt.:
W. Radloff, »Aus Sibirien«, II [Leipzig
1884]).
(C. Fr.). K. B.-S.
Irtysch [ir’ti∫], se Irtisch.
Irún [i’run], By i Nordspanien, Prov.
Guipuscoa, ligger paa venstre Bred af Floden
Bidassoa, N. f. Bjerget La Haya (987 m), og har
(1917) 9750 Indb. I. er Grænsestation paa den
sp. Nordbane, har livlig Handel, Jernminer, en
Saltkilde, Garverier. Ved denne By har været
udfægtet fl. Kampe, saavel mellem Spanierne
og Franskmændene som under Karlistkrigene.
C. A.
Irvine [’ə.vin], Havneby i det skotske
Grevskab Ayr, 45 km SV. f. Glasgow, nær Floden
I.’s Udløb i Firth of Clyde, har Skibsbyggeri,
Jernstøberi, Lokomotivbygning, Fabrikation af
Kemikalier, Udførsel af Kul og Jern. (1918)
10111 Indb.
G. Ht.
Irving [’ə.viŋ], Edward, skotsk Præst,
Stifter af den katolsk-apostolske Menighed
(Irvingianerne), f. i Annan 4. Aug. 1792, d. i Glasgow
8. Decbr 1834. 13 Aar gl kom han til Univ. i
Edinburgh, hvor han først studerede de
humanistiske Fag og derefter de teol.; disse Studier
maatte han imidlertid afbryde for at tage Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
