Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 524 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isbryder - Isbryder - Isbræ - Isbrækker - Isbrønd - Isca Silurum - Ischevsk - Ischia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod den Retning, fra hvilken Isen kommer,
og rækkende fra under laveste til noget over
højeste Vandstand. Naar større Isflager
kommer drivende mod I., skydes de op ad denne,
hvorved de ved deres
egen Vægt brydes i
mindre Stykker og derved
gøres uskadelige. I. kan
bygges af Træ ell.
Murværk; bygges de af Træ,
er det i Reglen isolerede
Værker, der ligger et
Stykke fra de
Bygningsværker, de skal
beskytte, og bestaar af een
ell. fl. med Skraapæle
forsynede Pælerækker,
der bærer et hældende
Stykke Tømmer, paa
hvilket den skarpe Kant
dannes af en stærk
Jernskinne, solidt befæstet
til Tømmeret (Fig. 1);
udføres de af Murværk,
bygges de ofte sammen
med det Bygningsværk,
de skal beskytte, og
faar da den hældende
skarpe Ryg enten dannet af tilhugne
Granitsten, ell. der anbringes ogsaa paa disse en
stærk Jernskinne. Undertiden gøres den
isbrydende Kant lodret, I. faar da nærmest Form
af en triangulær Pille dannet af lodret
rammede Pæle, inden for hvilke fyldes Sten (Fig.
2). De i Broer omtalte, halvrunde ell. spidse
Tilsætninger for Enderne af Bropillerne har
ofte det Formaal at tjene som I.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Fig. 1.

Fig. 2.

Isbryder, et Skib, som er bestemt til at
gennembryde Is og derved holde Havne og
Farvande aabne for Sejlads under Isforhold. I. er
et særligt stærkt bygget Skib, hvis Form er
afpasset til dette Formaal og som er forsynet
med et meget kraftigt Maskineri. Forskibet er
stærkt hvælvet med skraa Sider, og Stævnen
løber skraat opefter mod Vandlinien, saaledes
at Skibet arbejder sig op paa Isen og bryder
denne ved sin Vægt. Enkelte I. er forsynede
med Ballasttanke i For- og Agterskibet,
hvorved man er i Stand til at fylde Vandballast fra
Agter- til Forskibet, naar Forskibet er løbet op
paa Isen og derved forøge Skibets Tryk paa
Isen. I Danmark findes kraftige I. i Kbhvn’s
Havn og i Nyborg ved Storebæltsoverfarten,
endvidere er fl. af de i Provinshavnene
hjemmehørende kraftige Bugserbaade indrettede til
Isbrydning.
H. P. C.

Isbryder »Stærkodder« i Store Bælt.

Isbræ, se Gletscher.

Isbrækker, se Isbryder og ise.


Isbrønd, en rund Aabning, som fra en
Indlandsis’ Overflade fører ned til Isens
Underlag, og gennem hvilken Overfladens
Smeltevand styrter ned i Dybet. Formodentlig har
der først dannet sig en Revne i Isen; denne
Revne er paa et enkelt Sted blevet udvidet af
nedstyrtende Smeltevand; naar Revnens Rande
senere ved Bevægelser i Isen klemmes
sammen, bliver der her en Aabning tilbage,
hvorigennem Smeltevandet stadig finder Afløb.
Sandsynligvis vil en I. kunne give Anledning
til Fremkomsten af en Jættegryde (s. d.) i
Isens Underlag.
J. P. R.

Isca Silurum [’iska-], se Caerleon.

Ischevsk [i’∫æfsk], se Ishevsk.

Ischia [’isk_ia] (græsk Pithekusa, lat.
Aenaria), Ø i det tyrrhenske Hav ved Mundingen
af den neapolitanske Golf. 45,9 km² med c.
30000 Indb. Jordbunden er af vulkansk
Oprindelse og bestaar af Lava og Tuf. Øen har i alt
12 Vulkaner, af hvilke dog ingen har haft
Udbrud siden 1301. Den højeste af dem er Monte
Epomeo (792 m). Hyppige er Jordskælv, af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>