Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isère (Flod) - Isergebirge - Iserin - Iserlohn - Isernia - Isfahan - is fecit cui prodest - Isfjeld - Isfjorden - Isfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strækning af 150 km. Dens Løb er gennemgaaende
rivende og dens Vand uklart p. Gr. a. de store
Mængder af Grus og andre faste Bestanddele,
som den fører med sig. Denne Flods Dal har
fra gl. Tid haft Bet., idet den fører til fl.
vigtige Alpepasser. Den benyttedes saaledes af
Hannibal paa hans Tog mod Romerne. Langs
Hovedfloden naar Jernbanen til Bourg St
Maurice, hvorfra en Vej fører videre over lille
St Bernhard til Aosta-Dalen i Italien. Langs
med Arc gaar Jernbanen til Modane og videre
gennem en Tunnel under Col de Fréjus til Dora
Riparias Dal i Italien, medens Landevejen
følger Flodens Løb et Stk. længere op og
overskrider Alpekæden ved Mont Cenis. Forter paa begge
Sider af Grænsen forsvarer disse Veje.
G. Ht.
Isergebirge [’i.zərgə’bergə], en Del af
Sudeterne, mellem Riesengebirge og
Lausitzergebirge, ved Grænsen mellem Bøhmen og
Schlesien. I. bestaar mest af Gnejs og danner fire
parallelle Kæder med Hovedretning SØ.-NV.
Den vigtigste af disse Kæder er Hohe
Iserkamm i Schlesien, der er 1000 m i Middelhøjde,
16 km lang, og som mod NV. ender i det 1122
m høje Tafelfichte.
G. Ht.
Iserin, Mineral, danner sorte,
oktaederlignende Korn i Sand ved Iserwiese i Böhmen o.
a. St.; den kem. Sammensætning er som hos
Titanjernsten.
(N. V. U.). O. B. B.
Iserlohn [i.zər’lo.n]. By i preuss. Prov.
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg, i en smuk
Bjergegn i Sauerland ved den lille Flod Bar og
Jernbanelinien Letmathe-Fröndenberg, har 32000
Indb., hvoraf en Trediedel er Katolikker. Der
findes et Handelskammer, et Realgymnasium,
en Fagskole for Metalindustri. I. er en gl og
betydelig Industriby og har en Mængde
Fa-hrikker, der tilvirker Jern-, Staal-, Messing-,
Nysølv- og Nikkelvarer, men især Synaale. I.
udviklede sig til en Fabrikby allerede i det 15.
Aarh. Imellem I. og Letmathe findes den
storartede, 1868 opdagede Dechen-Hule med
prægtige Drypstensdannelser.
G. Ht.
Isernia, Oldtidens Æsernia, By i
Mellemitalien i Prov. Campobasso, (1911) 8338 Indb.,
har Mineralkilder og Silkefabrikation, er Sæde
for en Biskop og har Ruiner fra Oldtiden,
hvoriblandt Levninger af en Ringmur samt en
Vandledning.
M. V.
Isfahan, se Ispahan.
is fecit cui prodest (lat.). Den, der har
Fordel deraf, har gjort det. Jur. Talemaade,
der udtrykker, at den sandsynlige
Gerningsmand til en Forbrydelse er den, hvem den
kunde bringe Fordel.
H. H. R.
Isfjeld, se Isbjerge.
Isfjorden er den inderste Del af
Romsdalsfjorden. Med en Længde af 5 km gaar den i
østlig Retning ind gennem det smalle
Nessund straks N. f. Veblungsnes. I Fjordens
Bund munder Isa ell. Henselven, der har
sine Kilder i de Isdalen rundt omgivende
mægtige Tinder: Kirketaget, Gjura, Rangaahøgda,
Vengetinderne m. fl. Berømt for sin storartede
Natur er I. og Isdalen hyppig besøgt af Turister
fra Hotellerne paa Aandalsnes (Veblungsnes).
(Jfr Hen og Grytten Herred). (Litt.: Y. Nielsen,
.»I.« [»Almuevennen«, 1892]).
(J. F. W. H.). M. H.
Isfugle (Alcedinidæ) kaldes en Familie af
tropiske Skrigefugle med c. 200 Arter, ved deres
ejendommelige Legemsform og oftest
pragtfulde Farver let kendelige og iøjnefaldende.
Det besynderlige Navn for en tropisk
Fuglegruppe forklares ved, at det ikke har
Forbindelse med Is, men med det gammeldanske
»Isen« og hentyder til den europ. Arts
staalblaa Farve. I., af hvilke kun et Par Arter
bebor tempererede Egne, er udbredte overalt i
Troperne, til hvis Karakterfugle de hører.
Maaden, hvorpaa de skaffer sig Føden, er ens hos
næsten alle Arter. De sidder paa Lur paa et
ophøjet Sted, spejdende efter Bytte, ell. flyver
hen over Jorden ell. Vandfladen, af og til
svævende paa Vingerne som en Falk og styrter
sig ned over de mindre Dyr, som tjener dem
til Føde, griber dem med Næbbet og flyver
tilbage til Hvilepladsen, hvor Byttet sluges helt;
paa Jorden færdes de ikke, er vistnok ude af
Stand til Gang. Hele deres Legemsbygning
er præget af denne ejendommelige Levevis,
Kroppen er kort og sammentrykt, Hovedet
stort, Næbbet langt og meget kraftigt,
Fødderne er smaa, Løbet kort og svagt. Tæerne
korte, delvis sammenvoksede, hos nogle mangler
2. Taa. Det er uselskabelige Fugle, der oftest
lever parvis. Reden anbringes i Træhuller ell.
i Jordbrinker, hvorind Fuglene graver
meterdybe Gange. Æggene er hvide, næsten lige
saa brede som lange. I. deles i 2
Underfamilier.
Alcedininæ tæller 5 Slægter, kendelige paa
det lange og ret smalle Næb. De lever alle
ved Vand og næsten udelukkende af Fisk.
Æggene lægges i Jordhuller. Til Slægten Alcedo,
med et Dusin Arter i Europa, Afrika og Asien,
oftest med smukke røde og blaa Farver, hører
I. (Alcedo ispida L.), den eneste europ. Art af
hele Familien, en Fugl, til hvilken der gennem
alle Tider har knyttet sig talrige Sagn og
overtroiske Forestillinger. Kroppen er næppe
større end en Spurvs, men det store Hoved og
lange Næb lader Fuglen se større ud.
Overhoved, Skulderfjer, Vinger og en Stribe fra
Næbbet over Kinden er grønblaa, Overhoved
og Vingedækfjer med lyseblaa Tværstriber.
Midten af Ryggen, Overgumpen og
Overhaledækfjerene er lyseblaa. Halefjerene mørkere
blaa. Struben og en Fjerdusk paa hver Side
af Halsen er hvide, en Stribe gennem Øjet og
Øreegnen saavel som Undersiden er rødbrun.
Fødderne er mønjerøde, Næbbet sort. I
Farvepragt overgaas I. næppe af nogen europ. Fugl,
da tilmed Oversidens Fjer besidder stærk
Metalglans, Undersidens silkeagtig Glans. Begge
Køn saavel som de unge Fugle bærer samme
Dragt, der er ens Sommer og Vinter, I. yngler
overalt i det tempererede Europa, i
Sydvestasien og Nordvestafrika, men ingensteds i stort
Tal. I Danmark træffes den i alle Landets
Dele, hyppigst Efteraar og Vinter; yngler ikke
ualmindelig i forsk. Egne af Landet, synes at
være blevet hyppigere i de senere Aartier. I
Norge er den sjælden, dog er den paa enkelte
Steder i det sydøstlige om Sommeren truffet
saa hyppig, at der er Sandsynlighed for, at
den yngler der. I Sverige ses den af og til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
