Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ishma - Ishpeming - Ishud - Ishule - Ishus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem den syrjænske Stamme Ishemzernes
Land. Omegnen er rig paa gode Græsgange
og gunstig for Rensdyravl. Under 65° n. Br.
ligger ved dens højre Bred i Guvernementet
Archangelsk Landsbyen I. (1600 Indb.),
Syrjænernes vigtigste Handelsplads, hvor de
afsætter deres Produkter, navnlig Semslæder,
Smør, Fisk, Skind og forsyner sig med Korn og
russ. Varer.
G. Ht.
Ishpeming [’i∫pemiŋ], By i U. S. A., Stat
Michigan, er Baneknudepunkt, Midtpunkt i
Marquette-Jerndistriktet i den nordlige Del af øvre
Michigan og har (1910) 12448 Indb.
G. Ht.
Ishud. En Yderbeklædning af Tømmer i
Vandlinien paa Træskibe, der benyttes til
Sejlads i svær Is.
C. B-h.
Ishule. I højtliggende Strøg, hvor Aarets
Middeltemp. er under 0° og følgelig
Jordbunden til et vist Dyb holder sig paa en lav Temp.,
opsamles til Dels Is i betydelig Mængde,
dannet af neddryppende Vand ell. kanske ogsaa
ved Nedslag fra Luften. En anselig I. er
Dachstein’s I. i Salzkammergut (Østalperne). Der
er svære Istapdannelser, og Isen paa Hulens
Bund er maalt til at være 30 m tyk. Den har
fl. Afdelinger, saaledes »Parsivaldomen«, som
er 100 m lang, 50 m bred, 25 m høj. Denne I.
var omtr. ukendt før 1910. Virkelige I. findes
saa vidt bekendt ikke i Skandinavien. En
Tilnærmelse er Kuldehulerne i Hardanger. J.
Vibe omtaler i »Top.-hist.-stat. Beskrivelser
over Søndre Bergenhus Amt« (1896, S. 234)
Kuldehulerne paa Gaarden Oppedal nær
Ullensvang Kirke. Her er der i en Højde af
100—200 m. o. H. en Række Revner i Fjeldet fra
nogle cm’s til 1/2 m’s Bredde. Fra disse Revner
strømmer der ustandselig en kold Luft ud (den
synker antagelig ned gennem Revnerne fra
Højfjeldet ovf.). Indbyggerne har gjort sig dem
nyttige. Foran 10 af Kuldehulerne har de af
løse Sten opført smaa Boder, der støtter sig
til Fjeldet og benyttes til Opbevaring af Mælk
o. a. Fødevarer. En overskyet Sommerdag
maaltes Temp. inde i en af Revnerne til 5°, i
Skuret uden for var den 2—3° højere og i den fri
Luft 15°. Om Vinteren skal Temp. være den
samme i Hulerne som udenfor eller maaske
snarere højere.
H. R.
Ishus er en Bygning til Opbevaring af Is
ell. Sne fra Vinter til Sommer. Is har længe
været benyttet i Bryggeriernes Lagerkældere,
i Konditorier, paa Hospitaler o. fl. St.; men
først, da der blev Tale om at anvende Is i
betydelig Mængde i Mælkerier og Slagterier,
blev Opførelsen af særlige I. alm., og først da
blev deres hensigtsmæssigste Konstruktion gjort
til Genstand for omfattende og nøjagtige
Forsøg af Docent N. J. Fjord (1874—83). — Ved
Opførelsen af et I. bør man som Regel, for at
faa Plads til den størst mulige Højde af Is,
begynde med at udgrave Grunden et Par Alen
ell. saa dybt, som Grundvandet tilsteder. I c.
42 cm’s Afstand fra den udvendige Væg mures
en tæt Sokkel, oven paa hvilken der anbringes
en indvendig Væg af Bræder ell. helst Sten,
saaledes at der er c. 63 cm’s Afstand mellem
Væggene, hvilket Mellemrum fyldes med Risskaller,
Hakkelse, Avner, Savsmul, Lyng ell. en anden
slet Varmeleder (Isolationsmateriale). I Bunden
af Huset anbringes c. 2/3 m Tørvejord,
Savspaaner, Granris ell. stor Lyng. — Huset
bygges saa vidt muligt med kvadratisk
Grundflade og forholdsvis højt, fordi det
uundgaaelige Bundsvind, der fremkaldes ved
Jordvarmen, er forholdsvis stort. Isoleringen maa
føres op i hele Husets Højde og tillige
anbringes i c. 2/3 m’s Tykkelse over Isen ell. over
Loftet. — Der behøves ikke særlige
Foranstaltninger for at bortlede Vandet fra Isen, naar
Grundvandet og Overfladevandet enten har et
naturligt Afløb, ell. der er sørget for
Vandafledning ved Rørlægning under ell. omkr.
Huset. — Den daglige Indgang til I. sker bedst
gennem en lille Forstue, hvis Dør altid holdes
lukket, ogsaa medens man er inde i Huset. Fra
Forstuen fører to alm., men tætte og
tætlukkende Døre, den ene i den ydre, den anden i
den indre Væg, ind til Isrummet. Disse Døre
anbringes saa nær under Loftet som muligt,
og lige ud for dem anbringes i Forstuen et
Vindue (v), hvorigennem Lys kan trænge ind
i Huset, naar der udtages Is. Nogle
foretrækker at have Nedgang fra en Luge i selve
![]() |
Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>