Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 558 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

80 Mennesker, 1901-05: 68, 1906-10: 89, 1911:
81; i Aarene 1891-1900 10,7 %, 1901-10: 9,6 %
af hver 10O0O Mennesker. I hele Tidsrummet
1891—1910 omkom ved Ulykkestilfælde (mest
Drukning paa Havet) 1585 Mennesker. 1901—05
blev der gennemsnitlig aarlig indgaaet 498
Ægteskaber og 1906—10 482. Folkemængden
fordelte sig 1910 efter Køn med 41105 Mænd
og 44078 Kvinder. Kvindekønnets Talrighed i
Forhold til Mandkønnet er meget
fremtrædende paa I. Af hvert 1000 af Mandkøn var
1910 667 ugifte, 290 gifte, 37 Enkemænd, 4
separerede, 1 fraskilt; af Kvindekøn 642 ugifte, 269
gifte, 84 Enker, 3 separerede, 2 skilte.
Befolkningens Fordeling i Aldersklasser var 1910 flg.,
af hvert Tusinde var:

	Mænd	Kvinder	tils.
Under 20 Aar	465,7417,3	440,6
20—60 Aar	452,6	468,9	460,9
60 Aar og derover	78,2	111,3	95,5
Uangiven Alder	3,5	2,5	3,0

Af abnorme Individer fandtes 1910 305 Blinde,
67 Døve, 91 Idioter, 182 Sindssyge.
Antallet af Husstande var 1919 14725. M. H. t.
Befolkningens Fordeling efter Erhverv levede
1910 51 % af Jordbrug (Kvægavl og Faareavl),
18,6 % udelukkende af Fiskeri og Hvalfangst,
7 % af Haandværk og Industri, 4,6 % af
Handel og Skibsfart, 12 % som Tjenestefolk o. s. v.,
af immateriel Virksomhed 3 %, Pensionister og
Kapitalister 1 %, og 2 % nød
Fattigunderstøttelse. Af I.’s Befolkning var 1910 706 Individer
fødte udenfor I. deraf i Danmark 360, i Norge
194, paa Færøerne 25, i Storbritannien 23, i
Frankrig 31, i Kanada 35, i de Forenede Stater
9 o. s. v. (Litt.: »Skýrslur um landshagi à
Islandi« [1.—5. Bd, Kbhvn 1858—75];
»Statistiske Meddelelser« [3. R., 12. Bd, Kbhvn 1892];
»Regeringstidende for Island« [Afd. C.];
»Landshagsskýrslur« [Reykjavik 1899—1913];
»Hagskýrslur Islands« [Reykjavik 1914—18];
»Hagtíðindi« [1916—18]; »Safn til sögu Islands«, IV.
Bd; »Manntal á Islandd«, 1. des, 1910
[Reykjavik 1913]).

De sanitære Forhold er i den senere Tid
blevne meget forbedrede paa I., især er
Dødeligheden bl. Smaabørn aftagen meget. Den
gennemsnitlige Levealder er vokset meget paa
I. siden Midten af 19. Aarh. Den var 1851—60
35,4 Aar, men 1890—1901 55,9 Aar. Disse
Fremskridt skyldes en større Renlighed, bedre
Boliger, bedre Ernæring og de mange Læger og
Jordemødre, som nu findes spredte over alle
Egne paa I., medens der før næsten ingen
uddannede Læger fandtes. I ældre Tider er I.
ofte blevet frygtelig hærget af epidemiske
Sygdomme, ved den sorte Død, som først kom til
I. 1402—04, skal to Tredjedele af Befolkningen
være døde; 1493 hærgedes I. atter af en
frygtelig Pest, der bortrev Tusinder, 1707 døde 18000
Mennesker af Kopper o. s. v. Mæslinger har
ofte foraarsaget stor Dødelighed, den sidste
store Mæslingeepidemi gik over hele Landet
1882 og dræbte c. 2000 Mennesker.
Tuberkulosen synes først at have vist sig siden
1870’erne, men har i den sidste Tid hærget Landet
slemt; et Sanatorium for Tuberkulose blev 1910
oprettet paa Vifilsstadir i Nærheden af
Reykjavik. Ekinokoksygdommen var temmelig alm.,
men er aftaget meget i de senere Aar;
veneriske Sygdomme er sjældne, indføres kun enkelte
Gange i Havnestæderne. Spedalskhed, som her
ligesom i andre Lande var alm. i gl. Dage,
findes endnu, men er ikke meget udbredt; 1894
fandtes 146 spedalske, 1907: 98, 1910: 82. Denne
Sygdom syntes næsten forsvunden i 19. Aarh.’s.
Midte, men var siden p. Gr. a. manglende
sanitære Foranstaltninger tiltagen; 1652 oprettedes
4 Asyler for Spedalske, der ophævedes 1848, men
1898 blev der ved Dr. E. Ehlers’ Initiativ og Odd
Fellow Ordenens Indsamlinger bygget et
Hospital for Spedalske i Laugarnes ved Reykjavik.
Det første offentlige Lægeembede paa I.
(Landfysikatet) oprettedes 1760, dertil kom 1766 to
Distriktslægeembeder, og det tredje føjedes til
1772; det første Apotek oprettedes 1782, og den
første uddannede Jordemoder ansattes 1761.
Lægemangelen blev først afhjulpen, da der 1876
oprettedes en Lægeskole i Reykjavik, som er
blevet til det medicinske Fakultet ved det ny
Univ. Landfysikus i Reykjavik har Opsyn med
Sundhedstilstanden, Lægerne og Apotekerne.
Der findes nu 46 fast ansatte Distriktslæger og
desuden 20 praktiserende Læger, en
statsunderstøttet Øjenlæge, Tandlæger,
Massagelæger o. s. v. Af Hospitaler findes der for Tiden
i Reykjavik kun Skt Josephs-Hospital; et
Landshospital er projekteret, men endnu ikke opført.
I Nærheden af Reykjavik findes en
Sindssygeanstalt paa Kleppur, Spedalskhedshospitalet
paa Laugarnes og Tuberkulose-Sanatoriet paa
Vifilsstadir. Desuden findes 12 smaa Hospitaler
ell. Sygehuse i forskellige Handelspladser og
3 Sygehuse for franske Fiskere. Der findes 6
Apoteker paa I. og 190 autoriserede
Jordemødre, som skal have gennemgaaet et 6
Maaneders Kursus paa Jordemoderskolen i
Reykjavik, der bestyres af Landfysikus; nogle er
uddannede ved Fødselsstiftelsen i Kbhvn. (Litt.:
P. A. Schleisner, »Island fra et
lægevidenskabeligt Standpunkt« [Kbhvn 1849]; samme,
»Forsøg til en Nosografi af Island« [Kbhvn
1849]; J. C. Finsen, »Sygdomsforholdene paa
Island« [1874]; J. Jónassen, »Um
læknaskipun à Islandi« [»Timarit hins isl.
bókmenntafjelags«, XI., 1890]. Om Spedalskheden: J.
Hjaltalin, »Spedalskheden i Island« [Kbhvn
1843]; E. Ehlers, »Holdsveikismálið« [Kbhvn
1895], samt fl. Afh. i »Hospitalstidende« o. a.
St.; G. Eichmüller, Notes sur la lèpre en
Islande [Paris 1896]; »Om Ekinokoksygdommen«
Afhandlinger af H. Krabbe, Finsen, Hjaltalin,
Jónassen, G. Magnússon o. fl.]; Rapport sur
l’état sanitaire et medical. Reykjavik [udgives
af Landfysikus]).

Næringsvejene. Landbrug er I.’s
Hovederhverv, skønt dets Bet. i Forhold til
Fiskerierne gaar meget tilbage i de senere Aar.
1850 levede 82 % af Landbrug og 7 % af
Fiskeri; 1890 levede 64 % af Landbrug, 18 %
af Fiskeri; 1910 levede 51 % af Landbrug, 19
% udelukkende af Fiskeri; denne Forrykning
i Forholdet mellem Landbo- og
Fiskerbefolkning fortsættes endnu stadig. Agerdyrkning er
nu f. T. ukendt paa Island, og alt Brødkorn
importeres; i Oldtiden dyrkede man Korn (Byg)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>