Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forelagde Altinget, var et om Telegraf og
Telefoner. Det store nordiske Telegrafselskab var
gaaet ind paa at anlægge Kabel til Færøerne
og I. imod Understøttelse af Statskassen og I.’s
Landskasse. Bevilling hertil samt til
Anlæggelsen af Telegraf og Telefoner paa Landskassens
Bekostning igennem det nordlige I. fra
Seyðisfjord til Reykjavik var forelagt paa
Finansloven. Dette var det største Foretagende, som
I. endnu havde været med til at udføre. Siden
Sagen var bleven rejst paa I. ved et 1891
offentliggjort Skrift (»Framtíðarmál« [Kmhöfn
1891]) om isl. Handelsforhold og Telegraf til
Landet, var der skabt en stærk Stemning for
Telegrafforbindelse med Udlandet. Saavel
Oppositionens som Regeringspartiets ledende Mænd
havde ønsket denne Sag gennemført.
Imidlertid gjorde Oppositionen med »Isafold« i Spidsen
et fortvivlet Forsøg paa at styrte Ministeren
paa den. En isl. Sysselmand Einar
Benediktsson havde udvirket, at Marconi-Selskabet i
London gjorde Tilbud om traadløs Forbindelse, som
nu blev forherliget, og paataget sig det Hverv
at skaffe Selskabet Bevilling. For at
opskræmme Vælgerne blev det nu udspredt, at
Kabelforbindelsen vilde fuldstændig ruinere
Landskassen; en Del Bønder fra de nærmeste
Valgkredse blev i al Hemmelighed stævnet sammen
til et Møde i Reykjavik (1. Aug. 1905) for at
protestere imod Kabelanlægget. Da dette ved
en nærmere Undersøgelse viste sig at være
baade den mest sikre og fordelagtigste
Telegrafforbindelse, blev baade Loven om Telegraf
og Telefoner vedtaget (stadfæstet 20. Oktbr
1905) og de nødvendige Penge til Foretagendet
bevilgede. Den flg. Sommer blev Telegrafkabel
lagt til Seyðisfjord og derfra tillige med
Telefon over Akureyri til Reykjavik.
Efter Kong Frederik VIII’s Tronbestigelse
indbød han i sit eget, Regeringens og
Rigsdagens Navn Altinget paa Besøg i Danmark
Sommeren 1906. Under Nedrejsen blev alle
Altingsmændene enige om 1) at Foreningen
mellem Danmark og I. burde ordnes ved Lov, der
skulde træde i St. f. Loven 2. Jan. 1871 om I.’s
forfatningsmæssige Stilling og blive vedtaget
saavel af Altinget som af Rigsdagen, samt at
den blev forberedt af en Kommission, hvortil
begge Tingene hver for sig udsaa de Mænd,
der udnævntes til den. 2) At Bidraget af
Statskassen blev kapitaliseret og udbetalt til
Landskassen. 3) At I. blev taget op i Kongens Titel,
saaledes at »og Island« tilføjedes efter
»Danmark«. 4) At Islands-Ministeren blev udnævnt
med egen ell. den fratrædende Ministers
Underskrift. I denne Retning udtalte Redaktør
Skúli Thoroddsen sig i en Artikel, som han
under Besøget offentliggjorde i Dagbladet
»Politiken«.
29. Juli mødte Altingsmænderne i
Rigsdagsbygningen med Konseilspræsidenten, den
tidligere Islands-Minister og de 30 Rigsdagsmænd,
der særlig repræsenterede Rigsdagen under
Besøget. Altingsmændene fremsatte deres
Ønsker i den nævnte Retning og fik meget
imødekommende Svar fra dansk Side, uden at nogen
afgørende Beslutning kunde tages.
Inden Afrejsen udtalte Kongen Haabet om
at besøge I. næste Sommer. Altingsmændene
(der beklagede under de smaa Forhold ikke
at kunne modtage hele Rigsdagen) indbød 40
Rigsdagsmænd til I. som Landets Gæster. Straks
efter Kongens og Rigsdagsmændenes Ankomst
til I. blev ved en kgl. Resol. 30. Juli 1907
nedsat en Kommission, bestaaende af 13 danske og
7 isl. Medlemmer, til Forberedelse af
Foranstaltninger til en ny Lovgivning om I.’s
forfatningsmæssige Stilling i det samlede danske
Rige. Kommissionen traadte sammen i
Kjøbenhavn 28. Febr 1908 og underskrev sit Forslag
14. Maj. Med Undtagelse af Redaktør Skúli
Thoroddsen opnaaedes i Kommissionen
fuldstændig Enighed om »Udkast til Lov om det
statsretlige Forhold mellem Danmark og I.«.
Iflg. dette skulde I. i St. f. at være »en
uadskillelig Del af den danske Stat med særlige
Landsrettigheder« blive »et frit og selvstændigt,
uafhændeligt Land, forbundet med Danmark
ved fælles Konge og ved de fælles Anliggender,
som efter gensidig Overenskomst fastsættes i
denne Lov, og danner saaledes sammen med
Danmark en Statsforbindelse, det samlede
danske Rige«. I. skulde optages i Kongens Titel
næst efter Danmark, kort sagt, alle de Ønsker,
der var fremkomne fra Altingets og
Altingsmændenes Side 1906, blev opfyldte og en Del
mere. I. skulde nu faa større Selvstændighed,
end den udmærkede Patriot Jón Sigurðsson
nogen Sinde havde fremsat Forslag om. Ogsaa
Redaktørernes Program af 12. Novbr 1906, i en
Adresse til Islændingerne, det saakaldte
Blaðamanna ávarp, som alle Redaktørerne af
Oppositionspressen havde underskrevet, blev opfyldt.
I Slutn. af Aaret 1906 udkom der en politisk
Pjece (»Í apturelding«) af Distriktslæge
Guðmundur Hannesson, der ved at læse et
unøjagtigt Uddrag, ikke af den rigtige gl. Pagt
(sáttmáli), men af den saakaldte gl. Pagt, et
Hyldningsbrev fra c. 1300, udfandt, at I. iflg.
den gl. Pagt blev »et særskilt, selvstændigt
Kongerige«, da Islændingerne i Aarene
1262—64 underkastede sig den norske Konge. Da der
til Dato ingen ordentlig Undervisning findes i
I.’s Historie og Uvidenheden i Landets Historie
maa siges at være ualmindelig stor, kunde
denne forvirrede Opfattelse gøre Indtryk
paa mange, og efter dette begyndte navnlig
Landeværnspartiet at drage den gl. Pagt ind i
Agitationen. — I en Adresse af 8. Oktbr 1907
fra Bestyrelsen af dette Parti staar, at det vil
»værne om I.’s gl. Rigsrettigheder i
Overensstemmelse med gl. Pagt«, jfr ogsaa Partiets
Adresse 7. Novbr 1907, der er underskrevet af
en ny Bestyrelse. For øvrigt fremhæver
Hannesson stærkt, at J. var blevet indlemmet ved
Forfatningsforandringen 1903, men da
fuldstændig Ligestillethed aldrig vil kunne opnaas,
opstiller han Adskillelse som det bedste.
I denne Tid havde ogsaa Norges Løsrivelse
fra Sverige gjort Indtryk paa enkelte
Islændinger, navnlig iblandt de unge Akademikere.
Nogle af dem blev efterhaanden betænkelige
ved en ny Lov om I.’s statsretlige Forhold til
Danmark, idet de troede, at I. derved vilde
blive fastere knyttet, til Danmark end ellers.
Hertil kom ogsaa, navnlig senere, nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
