Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - isokron - Isokroner - Isokrymer - Isola Bella - Isola della Scala - Isola del Liri - Isola Grossa - Isola Madre - Isolani, Johan Ludvig - isolateralt - Isolation - Isolationsmodstand - Isolator - Isolde - Isolepis - isolere - isolerende Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget nær isokrone, ligeledes mange
Svingninger, der udføres af elastiske Legemer,
saasom Svingninger af Strenge og Stemmegafler.
Naar den Kraft, der søger at føre et Legeme
(en spændt Streng f. Eks.) tilbage til
Hvilestillingen, er proportional med Afvigelsen fra
Hvilestillingen, kommer Legemet til at udføre
isokrone Svingninger om denne Stilling.
K. S. K.
Isokroner er Linier, der forbinder de St.,
hvor et forbidragende Tordenvejr samtidig er
heftigt.
D. la C.
Isokrymer er Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de St., der samtidigt har lige stor
Kulde.
D. la C.
Isola Bella [’izola-’bella], se
Borromeiske Øer.
Isola della Scala [’izola-], By i Norditalien,
Distriktshovedstad i Prov. Verona, bekendt ved
den Sejr, som Østerrigerne under Kray vandt
over Franskmændene under Schérer 5. Apr.
1799.
C. A.
Isola del Liri [’izola-], By i Syditalien,
Prov. Caserta, (1911) 8600 Indb., paa en Ø i
Floden Liri, der her danner fl. Vandfald. Papir-
og Tapetfabrikation, Uldspinderi, Klæde- og
Maskinfabrikation.
C. A.
Isola Grossa [’izola-’grås.a] eller Isola
Lunga (kroatisk Dugi Otok), langstrakt Ø i
Adriatiske Hav ved Kysten af Dalmatien V. f.
Byen Zara, har en Størrelse af 118 km2 med
(1910) c. 400O, mest kat., kroatiske Indb. Øen,
der bestaar af Kalkbjerge (347 m) er
gennemgaaende ufrugtbar, kun mod NØ. ligger nogle
Vinbjerge og Olivenskove. Hovedbyen er Sale.
C. A.
Isola Madre [’izola-’madre], se
Borromeiske Øer.
Isolani, Johan Ludvig, Grev, kejserlig
Ryttergeneral, f. 1586, d. i Wien 1640. Han var
af ital., opr. fra Cypern stammende, Slægt og
traadte tidlig i Kejserens Tjeneste. Hans Ry
skriver sig fra 1625, da han paa Wallenstein’s
Anbefaling udnævntes til Oberst for et
Regiment Kroater. Under den geniale Overledelse
forstod han at uddanne dette af halvt asiatiske
Folkeslag sammensatte Korps, der stadig
forøgedes, til et lige saa beundret som frygtet let
Rytteri, der dannede Hærens Avantgarde og
deltog i næsten alle Trediveaarskrigens Kampe;
selv helt op i Jylland naaede »Krabaterne«,
som de her kaldtes. I., der 1632 var bleven
øverstkommanderende for alle »Kroater«,
modtog talrige Beviser paa Kejserens og
Wallenstein’s Gunst, men svigtede ikke desto mindre
dejnne; han lod sig vinde af Kejseren ved Løfte
om 100000 Gylden, en Sum, der senere endog
forhøjedes betydelig. Under de flg. Overanførere
mistede Kroaterne delvis deres gl. Ry, og deres
Ekspeditioner udartede til Slut til rene
Plyndringstog.
M. M.
isolateralt kaldes i den botaniske Morfologi
et saadant fladt ell. sammentrykt Organ, f. Eks.
en saadan Bladplade, som er ens udviklet paa
begge Sider, f. Eks. Bladet hos Sværdlilje,
Fyllodierne hos mange Akacier.
V. A. P.
Isolation (af lat. insula, en Ø). En Ting
kaldes isoleret, naar dens Forbindelse med
Omverdenen er ophævet. Om I. mod Varme
se Varmeledning. I. mod Elektricitet
sker ved elektriske Isolatorer (se
elektriske Isolationsmaterialer).
K. S. K.
Isolationsmodstand er for en elektrisk
Maskine den Modstand, der maales imellem
Maskinens Jernstel og de forsk. strømførende
Dele; for en elektrisk Installation er I.
Modstanden maalt mellem Ledningerne og Jord. I.
giver et Udtryk for Godheden af Installationen
ell. Maskinen og maa af Hensyn til Fare for
Kortslutning og deraf flg. Brandfare ikke
komme under bestemte af Autoriteterne, i Danmark
Elektricitetskommissionen, foreskrevne Værdier.
Maaling af I. sker paa samme Maade som alm.
Modstandsmaaling (se elektr.
Maaleinstrumenter), men dog ved særlig
følsomme Instrumenter.
R. J. J.
Isolator, se elektrisk
Ledningsmateriel.
Isolde, se Tristan.
Isolepis R. Br., Slægt af
Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen), meget nær
Kogleaks og ofte forenet med denne, men forsk.
derfra ved at mangle Bloster. Et Par uanselige
og ikke hyppige, i ell. ved Vandet levende
Arter forekommer i Danmark og Norge. En
fremmed Art, I. gracilis Nees, fra Ostindien, med
talrige, c. 20 cm lange, hængende Stængler
med et lille Aks i Spidsen dyrkes som
Stueplante (se ndf.).
A. M.
I. gracilis anvendes som Hængeplante eller
navnlig til Kantplante i Varmhuset og om
Sommeren tillige i Koldhuset. Formeres ved
Deling og ynder en let nærende Jord.
L. H.
isolere, 1) se Isolation og Isolering.
2) Ved smitsomme Sygdomme i. ell.
afsondrer man smittende Patienter fra andre for
at undgaa Smitteoverførelse. Da det i private
Huse er vanskeligt at gennemføre Isolation,
benytter man navnlig i meget farlige
Sygdomme Indlæggelse paa Epidemihospitaler, hvor
alt er indrettet paa at forhindre
Smitteoverførelse. I Tilfælde, hvor Smitten overføres af
smittebærende Insekter (f. Eks. gul Feber og
Malaria [Koldfeber], der overføres af
Myggearter), maa helt isolerede Boliger anvendes til
Hospitaler for de smittede Patienter, for at
Smitten ikke skal føres videre. Alle aabne
Vinduer maa være forsynet med Traadnet, alle
Ind- og Udgange med Dobbeltdør, og Rummet
mellem dem maa undersøges nøje, hver Gang
nogen passerer. Gennemføres en saadan
Isolering strengt, er Smitteoverførelse udelukket.
O. T.
isolerende Sprog. Som den tredie Type paa
mienneskelig Sprogbygning, ved Siden af
agglutinerende (s. d.) og flekterende Sprog (se
Fleksion), opstiller man i Reglen de i. S., uden
at dog denne Tredeling kan siges at danne en
udtømmende Klassifikation af alle de paa
Jorden talte Sprog. Det ejendommelige for de
i. S., hvortil især Kinesisk og nogle andre
østasiatiske Sprog hører, er det, at Ordene, der
her alle er enstavelses, ikke er modtagelige
for de Ændringer ved Tilføjelser for og bag,
indre Vokalskifte o. l., som f. Eks. i dansk
Sprog bruges til grammatiske Formaal; hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
