Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isolering (Afsondring) - Isoleringssystem - Isolerskammel - Isolertæpper - isologe - Isomaltose - isomer - Isomeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at anmelde Tilfælde af epidemiske
Sygdomme. De nugældende Bestemmelser i Danmark
om I. af Patienter med smitsomme Sygdomme
findes i »Lov om Foranstaltninger mod
smitsomme Sygdommes Udbredelse af 10. Maj
1915« og til Dels i »Lov om Foranstaltninger
mod smitsomme Sygdommes Indførsel i Riget
af 12. Apr. 1911«. Særlige Regler for Skoler
findes i Undervisningsministeriets
Bekendtgørelse af 15. Marts 1916.
Paa Sygehuse maa Patienter ofte isoleres af
andre Grunde end Smittefare, f. Eks.
Patienter, der forstyrrer Omgivelserne (Sindssyge o.
a.) ell. medtagne Patienter, som ikke taaler
Uro.
L. F.
Isoleringssystem, Cellesystem,
Solitary-System, Separate-System er
forsk. Udtryk for det Straffesystem, hvis
Princip er Fangens mere ell. mindre fuldstændige
Afspærring fra Omverdenen — derunder ogsaa
Medfanger - for derved dels at hindre
moralsk Smitte, dels at vende Fangen indefter
mod hans egen Sjæl og saaledes indlede hans
Forbedring (se Fængselsvæsen).
A. Gl.
Isolerskammel, se Elektrisermaskine.
Isolertæpper, Tæpper af Filt, benyttes til
Isolering mod Kulde og Varme og til
Dæmpning af Lyden.
isologe (gr.) kaldes saadanne Rækker af
Kulstofforbindelser, som har samme Antal
Kulstofatomer, men hvori to paa hinanden flg. Led
viser en Forskel i Sammensætningen paa to
Atomer Brint, f. Eks. CnH2n+2, CnH2n,
CnH2-2, CnH2n-4 o. s. v., hvor n hos alle tilsvarende
Forbindelser har samme Værdi.
(O. C). R. K.
Isomaltose [’i-], C12H22O11, er en Sukkerart,
der opstaar af Glykose ved længere Tids
Indvirkning af rygende Saltsyre ved 10—15°, hvorfor
den findes i tekn. fremstillet Druesukker samt
ved Gærmaltasens Indvirkning. I. dannes
ogsaa ved Diastasens Virkning paa Stivelse,
særlig ved 65—70° og ved ikke for stort
Overskud af den førstnævnte; den er derfor en
Bestanddel af Køllemalt og Ølurt. Da den kun
forgærer langsomt, indeholdes den i ikke ringe
Mængde i det færdige Øl og synes at have
væsentlig Bet. for Øllets Egenskaber. I. smager
intensivt sødt; allerede ved 65° giver den
gulbrune Spaltningsprodukter, som fremdeles har
en sød Smag, og som delvis betinger
Køllemaltens Aroma. Ved højere Temp. dannes
mørkebrune, bittertsmagende Spaltningsprodukter.
Ved Diastase overføres I. fuldstændig til
Maltose, fra hvilken Sukkerart den næppe kan
skelnes ved dens optiske Drejningsevne. Bedst
karakteriseres I. ved sit Osazon, som dannes
ved Indvirkning af Fenylhydrazin,
krystalliserer i gule Naale, smelter ved 150—153° og
er temmelig letopløselig i varmt Vand.
(O. C). R. K.
isomer (bot.) kaldes i Blomstens Formlære
to (ell. fl.) Bladkranse, som har samme Antal
Enkeltorganer.
V. A. P.
Isomeri [’i-] (gr.). I Kemien kalder man
saadanne Forbindelser isomere, der har samme
procentiske Sammensætning, men desuagtet
besidder forsk. Egenskaber. Denne Forskellighed
kan være af ren ydre Natur og vise sig i forsk.
Krystalform, Smeltepunkt, Farve o. s. v.
Stoffer, der viser dette Forhold, kaldes fysisk
isomere ell. betegnes som forsk.
Modifikationer af eet og samme Stof; dette er
Tilfældet, naar man ikke er i Stand til at
forklare Forskelligheden i Egenskaber ved
Afvigelser i Stoffets kem. Konstitution. Saaledes er
rødt og gult Kvægsølvjodid to forsk.
Modifikationer af samme Stof; Kaliumkromsulfat
kendes i en grøn og i en violet Modifikation, Kinin
som amorf og krystallinsk Substans. Hos
andre Stoffer ytrer Forskelligheden sig tydelig
derved, at de viser afvigende kem. Forhold,
idet de f. Eks. ved Paavirkning af de samme
Reagenser giver forsk. Produkter, uagtet de
indeholder de samme Grundstoffer i samme
Procentmængde; man søger Aarsagen til dette
forskelligartede Forhold deri, at Atomerne i
disse isomere Forbindelsers Molekyler er
ordnede paa forsk. Maade. Denne Art I. er særlig
hyppig hos Kulstofforbindelserne (de organiske
Stoffer, se ndf.). Naar to ell. fl. Forbindelser
har samme procentiske Sammensætning, men
forsk. Molekyltal, kaldes de polymere;
Molekyltallene er hos saadanne Forbindelser
simple Mangefold af hinanden. Eksempler herpaa
er: Formaldehyd, CH2O, Eddikesyre, C2H4O2,
Mælkesyre, C3H6O3, Arabinose, C5H10O5,
Glykose, C6H12O6. En særlig Form af Polymeri
findes hos saadanne Forbindelser, hvis Molekyler
under visse Omstændigheder i større Antal
slutter sig sammen til et eneste polymert
Molekyle, som atter ved andre Indvirkninger, f.
Eks. ved Opvarmning, spaltes i de simplere
sammensatte Molekyler, hvoraf det var
dannet. Saaledes gaar Aldehyd, C2H4O, der koger
ved 21°, i Berøring med Svovlsyre over til
Paraldehyd, C6H12O3, hvis Molekyle er 3
Gange saa stort, og som er en krystallinsk
Forbindelse, der koger ved 124°; opheder man
Paraldehydets Dampe, da gaar de igen over
til alm. Aldehyd. Denne Art Polymeri kaldes
genetisk Polymeri. Hyppigere end
Polymerien er den egentlige I., som er til
Stede hos saadanne Stoffer, der har samme
procentiske Sammensætning og samme
Molekyletal. Den forklares ved en forsk. Ordning
og Gruppering af Grundstofatomerne inden for
Molekylet. Man skelner mellem a)
Metameri, der omfatter alle saadanne organiske
Forbindelser, i hvilke de samme Atomer er
fordelte paa forsk. Radikaler, som sammenholdes
ved flergyldige (polyvalente) Grundstofatomer,
saaledes at Atomsummerne i Molekylet bliver
de samme; Eksempler paa saadanne metamere
Forbindelser afgiver Metylacetat, CH2 . O .
C2H3O, og Ætylformiat, C2H5 . O . CHO;
endvidere Propylamin, C3H7 . NH2, Metylætylamin,
CH3.C2H5NH, og Trimetylamin (CH3)3N. b)
Strukturisomeri, der findes hos
saadanne isomere Forbindelser, hvis
Forskellighed i kem. Egenskaber beror paa en forsk.
Struktur ɔ: paa forsk. Rækkefølge i den
gensidige Binding hos de Atomer, hvoraf
Forbindelserne er dannede. Strukturisomerien kan
enten hidrøre fra en Forskellighed i
Bindingsmaaden hos de Kulstofatomer, der danner
Kernen i vedk. Forbindelse, f. Eks. Butan, CH3 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
