Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Issignaler - Isskab - Isskel - Isskruning - Isslag - Issoire - Issos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Signaler for Fyrskibe gives her ved Hjælp af
forsk. formede Figurer paa en Mast med Raa
paa samme Hus. Endnu skal nævnes, at ved
Anholt og Kronborg Fyr vises Bifyr, naar
henh. Fyrskibene Anholt-Knob og Lappegrunden
har forladt Stationen, og ved Sprogø Fyrtaarn
angives ved Ballon, om der er Is i Store Bælt
Vester-Rende ell. Øster-Rende, endelig at der
paa Graadyb Fyrskib vises Signal, naar
Lystønderne i Graadyb ikke er paa Plads. (Litt.:
»Den danske Lods«).
G. F. H.
Isskab kaldes et Skab, der i Husholdningen
benyttes til Opbevaring af Fødemidler i den
varme Aarstid. Skabet holdes afkølet ved, at
der i dettes Indre er anbragt en Beholder med
Is; det maa være saaledes indrettet, at det ved
Isens Smeltning dannede Vand ikke kan blive
staaende, da det - som en bedre Varmeleder
end Luften - vil bevirke en hurtigere
Smeltning af al Isen. Denne anbringes derfor i en
Kasse, liggende paa en gennemhullet
Mellembund. For at kunne holde Varmen ude maa
Skabet derhos være godt isoleret; det
fremstilles bedst dobbeltvægget med et Lag af
stillestaaende Luft, Risskaller e. l.
Isoleringsmateriale mellem Væggene og forsynes med en paa
lgn. Maade fremstillet Dør.
K. M.
Isskel ell. Isdeler kaldes i Analogi med
Betegnelsen Vandskel den Linie, der danner
Grænsen mellem de Dele af en Gletscher ell.
Indlandsis, som glider hver til sin Side. I.
behøver ikke at falde sammen med Vandskellet;
under den kvartære Istid har saaledes I. paa
den skandinaviske Halvø til Tider ligget langt
Ø. f. Vandskellet.
J. P. R.
Isskruning, en særlig stærk
Sammenpakning af Is paa enkelte St. I stærk Kulde og
under rolige Vindforhold kan der paa Havets
Overflade, særlig i Bugter, Sunde og Fjorde,
dannes et fast sammenhængende Isdække, der
ved indtrædende Storm og Højvande løsnes
fra sin Forbindelse med Kysten og ved Revner
skilles i fl. større ell. mindre Isflager, som saa
af Vind og Strøm sættes i Bevægelse, Isen
gaar i Drift. Ved Vindens og Strømmens
forenede Paavirkning opnaar disse Isflager
ofte en betydelig Hastighed, og træffer de nu
under Bevægelsen en tilstrækkelig stærk
Hindring, pakkes de sammen, og der opstaar en
I., man siger, Isen skruer mod denne
Hindring. Træffer Isflagerne saaledes en Grund,
en flad Strand ell. et Bygningsværk med
Skraaninger under Vandet, f. Eks. en Havnemole
ell. et Fyrtaarn, ja endog blot en stærk,
fastliggende Isrand, vil Isflagerne ell. et løsbrudt
Stykke af disse p. Gr. a. den i dem indeholdte
Bevægelsesenergi skydes et større ell. mindre
Stykke op ad Hindringen med den forreste
Ende, medens den bageste Ende til Gengæld
dykker under Vandet. Herved vil den næste
Isflage skyde op over den første og p. Gr. a.
dennes glatte Overflade maaske endog løbe
højere op o. s. fr., indtil der foran Hindringen
danner sig en Isvold af tæt over hinanden
pakkede, mere ell. mindre itubrudte Isflager. Det
er en Selvfølge, at I. altid er farlig for
Bygværkets Bestaaen, og at man ved
Bygningsværker i Havet særlig maa have sin
Opmærksomhed henvendt paa denne Fare, der altid
er størst fra den Retning, hvorfra de største
Isflager kan komme, navnlig hvor denne
Retning tillige falder sammen med den, hvori
Strøm og Vind samtidig kan virke; i Øresund
vil man saaledes i Isvintre hyppig se I. paa
Nordsiden af Middelgrundsfortet, Trekroner,
Frihavnens Bølgebryder samt paa Saltholms
Nordende. I. kan ogsaa blive farlig for Skibe,
navnlig naar disse kommer imellem en
fastliggende Isrand og Is, der af Vind ell. Strøm
pakkes mod denne.
I strømmende Vand, saaledes navnlig i
Floder, kan I. danne hele Stoppedæmninger, der
opstemmer Vandet, hvorved farlige
Oversvømmelser kan opstaa. Under stærk Isgang ses
derfor ofte paa befærdede Floder (Elben,
Weser, Weischel, russ. Floder o. fl.) Isbrydere i
uafbrudt Virksomhed for at hindre tilfældige
Stopninger af Isflager, der kan foraarsage I.
(se Isstopning).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Isslag kaldes Nedbør, der giver direkte
Anledning til Dannelsen af et Islag paa
Genstandes Overflade. Det paagældende Islag kan være
mere ell. mindre kompakt, lige fra et hvidt
rimagtigt Overtræk (eng., men af amerik.
Oprindelse: silver thaw) til en glasklar Isskal
(eng.: glazed frost, tysk: Glatteis). Islagets
Tykkelse kan beløbe sig til adskillige mm; man
kender saaledes Eksempler paa, at
Telegraftraade paa 4 mm Diameter er blevet omgivet
med en klar cylindrisk Isskal paa 38 mm
Diameter. I. antoges tidligere at være underafkølet
Regn, men det afgørende er blot, at der under
Islagets Dannelse tilføres Vand, der befugter
den allerede dannede Is og driver Luften ud
af Isens Porer. Derfor kan en glasklar Isskal
ogsaa dannes af Regndraaber, hvis Temp. i
Nedslagsøjeblikket er over Frysepunktet og
undertiden dannes uden egl. Nedbør, men blot
i fugtig Luft (fugtig Taage). Det er for saa vidt
urimeligt at have en særlig Betegnelse for
Nedbøren, der giver Anledning til Dannelsen af et
Islag, idet det netop er andre Omstændigheder,
der er Aarsagen til, at Islaget dannes i de
enkelte Tilfælde. Af saadanne Omstændigheder
skal nævnes 1) Frost i de nedre Luftlag,
Regnen kan da fryse paa Grene, Kviste og
Telegraftraade og anretter betydelige Ødelæggelser. 2)
Efter en længere Frostperiode kan større
Genstande som Mure og selve Jordoverfladen være
saa kolde, at en eventuel Regn ell. fugtig Taage
fryser derpaa, selv om Luftemp. er over
Frysepunktet. 3) Ved klar Himmel og stærk
Udstraaling kan Genstandes Overflade omgive sig med
Is, ligeledes ved Lufttemp. over Frysepunktet
(ret alm. i Chile).
D. la C.
Issoire [i’swa.r], By i Midtfrankrig i Dept
Puy-de-Dôme, ved Floden Couze d’Issoire, 2
km oven for dens Udløb i Allier, (1911) 5658
Indb., har Vinhandel og Brændevinsbrænderier,
Fabrikation af Straahatte og
Possementmagerarbejder. I. blev ødelagt i Hugenotkrigene.
G. Ht.
Issos [’is.ås], By i Kilikien i Oldtiden,
bekendt ved Alexander den Store’s Sejr øver
Perserkongen Dareios 333 f. Kr. Det var paa
den Tid en stor og blomstrende By, men senere
kom den stærkt i Forfald.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
