Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Istar - Istarabad - Isted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan baade som Morgenstjerne og
Aftenstjerne og er Morgenens og Aftenens Gudinde. Som
saadan prises hun i en ass. Hymne til I., der
bl. a. er oversat af Halévy i Revue des études
juives, IX (1884). I. er ogsaa Drømmesynernes og
Oraklernes Gudinde. I en af Assurbanipal’s
Indskrifter siges det, at af de 60 Guder, der staar
beskyttende i Kreds om denne Konge, og som
skænker ham Liv og Lykke, er Orakelgudinden
I. den første og mægtigste. Hovedsæderne for
Dyrkelsen af I. i Assyrien var Ninive og
Arbela. Disse to I. anføres gerne som forsk.
Væsener. I. havde ogsaa et Tempel i den gl.
Hovedstad Assur; det var opført af
Tiglat-Pilesar I. I Babylonien var I. ogsaa
Krigsgudinde, saaledes i Babylon; men hun træder her
dog mere frem som den store Naturgudinde,
Frugtbarhedens Moder, Kærlighedens Gudinde.
I. er her som saadan ikke meget forsk. fra
Beltis og Mylitta. Et af Hovedsæderne for
Dyrkelsen af I. i Babylonien var Byen Erek (nu
Varka). Hun dyrkedes her som Frugtbarhedens
og Kærlighedens Gudinde, og mange Kvinder
har viet sig til hendes Tjeneste som
Hieroduler. Al Slags Utugt hørte som Følge heraf
saa at sige med til hendes Dyrkelse. Men for
øvrigt opfattedes hendes Væsen fra en dobbelt
Side. I. var lige saavel den ædle Kærligheds,
Familiekærlighedens Gudinde som den raa,
sanselige, ustadige Kærligheds. I den
mærkelige bab. Heltedigtning, der handler om
Gilgames, som man gerne kalder Izdubar, nævnes
hun oftere som den mægtige Gudinde,
Gudernes Herskerinde, hvis Ord har en afgørende
Vægt i Gudernes Raad, ligesom hun ogsaa
tager sig af Menneskeslægten, naar den er stedt
i Nød. Men i den samme Heltedigtning
skildres I. i et andet Afsnit paa en helt anden
Maade. Da Helten Gilgames (Izdubar) fejres
for sin Stordaad, tilbyder I., hans Fødebys
Gudinde, ham sin Haand, men han afslaar den,
idet han opregner alle de Personer og Væsner,
som I. havde elsket, men som hun siden havde
forladt, ja endog stundom viet til en grufuld
Undergang. I. vrededes i høj Grad over dette
Billede af hendes Lunefuldhed, Ustadighed og
Grusomhed og søgte at hævne sig. En anden
højst mærkelig bab. Fortælling beskriver,
hvorledes I. steg ned i Underverdenen. Den er ofte
udg. og overs., først (1865) af Fox Talbot,
derpaa af François Lenormant, af G. Smith, af
Schrader (»Höllenfahrt der I.« [Giessen 1874]),
af J. Oppert, Fragments mythologiques (Paris
1882) o. s. v. Da I. steg ned i Underverdenen,
føltes hendes Bortgang overalt paa Jorden.
»Manden forlod sin Hustru, Hustruen sin Mand,
Moderen sit Barn; selv Dyrene skilte sig fra
hinanden«; hele Naturen var ved at uddø, saa
længe, indtil Guderne for Alvor tog sig af
Sagen og fik Underverdenens Gudinde til at
slippe sit Bytte, saa at Kærlighedens Gudinde
atter kunde virke paa Jorden ligesom tidligere,
hvorefter alt snart kom i Orden igen. I.
nævnes i Reglen som Datter af Sin, Maaneguden,
og Søster til Shamash, Solguden. Men hun
kalddes ogsaa ofte Datter af Himmelguden Anu.
Andre Steder kaldes hun Datter af Bel. I. bet.
paa Assyrisk ofte kun »Gudinde« i Alm.,
ligesom Il ell. El, foruden at betegne en bestemt
Gud, tillige betegner »Gud« i Alm.
V. S.
Istarabad, se Astrabad.
Isted, Landsby c. 8 km N. f. Byen Slesvig.
I Terrainet omkr. denne By sejrede 1850 den
danske Hær under General Krogh over den
slesvig-holstenske Oprørshær under General
Willisen.
Efter Kampen 24. Juli ved Hellighæk havde
den danske Hær, hvis Styrke var henimod
41000 Mand, og som bestod af 2 Divisioner à 3
Brigader med tilhørende Rytteri og Artilleri, et
Reserverytteri paa 3 Regimenter og et
Reserveartilleri paa 4 Batterier, i alt 32 Batailloner,
19 Eskadroner og 96 Kanoner, indtaget flg.
Stilling: 1. Division (4. og 6. Brigade)
Bivuak N. f. Stenderup Vesterskov med 5.
Brigade paa Forpost langs Helligbæk og Elmskovs
sydlige Udkant. 2. Division (1. og 2.
Brigade) Bivuak ved Hostrup med Forposter langs
Vandløbet V. f. Havetofte Sø, 3. Brigade
Bivuak ved Jørl Kirke og Sollerup Mølle.
Reserverytteriet laa i Tarup,
Reserveartilleriet ved Sønder Smedeby.
Hensigten var at rykke med Hovedstyrken
frontalt mod Fjenden mellem Arnholt Sø og
Langsø med fornøden Sikring mod Vedelspang,
medens 3. Brigade over Jørl, Solbro, Sylvested
skulde udføre et Flankeangreb og søge at
afskære Fjenden Retræten mod S.
Reserverytteriet skulde over Langsted og Engbro søge at
naa I. Kro. Oprørshæren, hvis Styrke var c.
27000 Mand, inddelt i
Avantgardebrigaden, Grosset paa 4 Brigader med
tilhørende Rytteri og Artilleri samt Reserven,
bestaaende af Reserverytteriet og
Reserveartilleriet, i alt 20 Batailloner, 12 Eskadroner
og 86 Kanoner, stod 24. Juli om Aftenen fra
højre til venstre Fløj saaledes: 2. Brigade
ved Vedelspang, 3. Brigade ved Bjerent, 4.
Brigade S. f. Kathrineskov og 1. Brigade
i Terrainet V. f. Chausseen, dækkende
Overgangene ved Solbro, Bollingsted og Engbro,
Reserverytteriet ved Arnholt Sø,
Reserveartilleriet ved den nordlige
Udkant af I. Skov. Willisen besluttede den 24.
om Aftenen, at han ikke vilde afvente de
Danskes Angreb, men selv gribe Offensiven med
samtlige Brigader til nærmere for hver enkelt
bestemt Tidspunkt. Da der imidlertid i Løbet
af Natten indløb Melding om, at der kun var
et mindre Antal danske Tropper V. f. Trenen,
forandrede han sin Beslutning. Han vilde nu
lade den danske Hær angribe Stillingens
Centrum, og først paa nærmere Signal skulde der
gaas over til Angreb saaledes: 2. Brigade over
Vedelspang, 3. Brigade over Løbebroen over
Langsø ved Gulholm, 4. Brigade mod I., medens
1. Brigade med en Del af sin Styrke gennem
Bøgholt skulde angribe de Danskes højre
Flanke.
Kl. 3 1/2 Form. begyndte den danske 5.
Brigade sin Fremrykning, der førte til en heftig
Kamp i Bøgholt, Bøgmose og foran I. og da
navnlig i Bøgmose, hvor Fjenden bragte
overlegne Kræfter frem og foranledigede, at næsten
hele 6. Brigade og 2 Batailloner af 4. Brigade
maatte sættes ind. Først Kl. 7 1/4 Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
