- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
650

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Hær og Søværn.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Territorialmilitsen 2282000 Mand, deraf 1600000 mere ell.
mindre øvede, med i alt 41692 Officerer, deraf
15000 aktive, 14256 hjemsendte, 7174 af
Reserven, 3633 af Territorialmilitsen og 1654 ved
Hjælpetjenesten.

Hærens Kommandoforhold.
Kongen har Overbefalingen over Hæren, men i
Fredstid udøver Krigsministeren den i Kongens
Navn. Vistnok er Generalstabschefen stillet ved
hans Side, men uden Ministerens Billigelse kan
denne ikke træffe nogen Afgørelse. Dog haves
en øverste Rigsforsvarskommission under
Ministerpræsidentens Forsæde, der aarlig træder
een Gang sammen, et Hærraad under
Krigsministerens Forsæde, bestaaende af hans
Understatssekretær, Chefen for Generalstaben og
Hær- evt. Vaabeninspektørerne.

Under Ministeren staar den store
Generalstab, bestaaende af 40 faste og 30 til Tjeneste
kommanderede Officerer; en
Forfremmelseskommission bestaaende af de 4 Arméchefer,
Chefen for Generalstaben og vedk.
Korpsgeneraler, Centralkommissionen for det nationale
Skydevæsen og Gymnastikken, et
Overkrigsraad, Chefen for Karabinieri,
Generalinspektørerne for Alpini, Rytteriet, Artilleriet,
Artilleriværkstederne, Ingeniør-, Sundheds- og
Intendanturtjenesten.

Selve Ministeriet har et Sekretariat og 6
Generaldirektioner.

Kadrenes Tilvejebringelse. Der
haves ingen særlige Underofficerskoler, idet
Uddannelsen sker ved Afdelingerne; dog er der
fra 1. Jan. 1898 oprettet særlige Kursus ved
forsk. Regimenter og selvstændige Batailloner
af alle Vaaben til Uddannelse af de
Underofficerer, som kapitulerer paa 5 Aar; ved hvert
Regiment en højere Underofficerskole for
dertil egnede Underofficerer, som vil forberede sig
til Officerer. En Soldat kan blive Korporal og
Sergent efter 1 Aars Tjeneste,
Oversergentgraden kan opnaas efter 3 Aars Tjeneste og
Stabssergentgraden efter 7 Aars. Ansættelse i
civile Stillinger kan opnaas efter 12 Aars
Tjeneste, og Afsked opnaas efter 30 Aars
Tjeneste, idet Pensionsretten indtræder efter de 20
Aar. Efter 6 Aars Tjeneste opnaas Præmier
ved Afskeden.

Militærkollegierne i Rom og Neapel
forbereder unge Mennesker til Militærskolen i Modena,
som forsyner Fodfolket og Rytteriet med faste
Officerer; ved Skolen desuden et Specialkursus
for Underofficerer, som ønsker at blive
Officerer. Det militære Akademi og
Applikationsskolen for Artilleri- og Ingeniørofficerer i Turin
uddanner Officerer til disse Vaaben.
Krigsskolen i Turin forbereder Officerer til
Generalstaben og til den højere Intendantur.

Lægekorpset faar sin Tilgang fra en
Sanitetsskole i Firenze. En Kavaleriskole i Pinerolo
giver Officerer af de beredne Vaaben en videre
Uddannelse i Ridning. Der haves en
Fodfolksskydeskole i Parma, en Artilleriskydeskole i
Nettuno for Feltartilleriet og en for
Fæstningsartilleriet i Bracciano og et Fægtekursus i Rom.
En Forfremmelseslov er vedtagen 2. Juli 1896.
Herefter skal Officersaspiranter være over 19
og under 28 Aar for at blive Sekondløjtnant;
Premierløjtnantsgraden kan opnaas efter 3 Aar,
Kaptajnsgraden efter atter 3 Aar og
Majorsgraden efter 4 Aar; til de øvrige Grader
udkræves 2 Aars Tjeneste i den foregaaende. Der
er stadig Mangel paa Officerer, hvorfor det
1911 bestemtes, at Reserveofficerer i Tjeneste
efter aflagt Prøve kan gaa over i Linien, og
1913, at Løjtnanter efter 15 Aars Tjeneste
skal udnævnes til Kaptajn.

Forfremmelse efter Aldersorden er Reglen;
dog kan 1/4 af alle Forfremmelser indtil
Oberstgraden foregaa ved Valg, naar det foreslaas af
Forfremmelsesraadet og vedk. har naaet den
øverste 1/12 af sin Klasse; dette Raad kan
ogsaa foreslaa 5 % af Officererne i een Grad til
overordentlig Forfremmelse. I Generalstaben
bliver en Kaptajn Major, og denne
Oberstløjtnant, naar de naar op i den øverste 1/15 ell. 1/10
af deres Klasse. Forfremmelse til
Generalmajor sker altid ved Valg. Aldersgrænserne er
for Generalløjtnanter 65 Aar (68 for
kommanderende Generaler og Generalstabschefer),
Generalmajorer 62, Oberster 58,
Oberstløjtnanter 56, Majorer 53, Kaptajner 50 og
Subalternofficerer 48; ved Korpsene er Grænsen højere.
Reserveofficerer faas fra afskedigede
Linieofficerer og Underofficerer (de sidste efter en
Prøve) og Reserveaspirant-Skoler.
Territorialofficerer faas ligeledes fra afskedigede
Linie- og Reserveofficerer, Underofficerer med 8
Aars Tjeneste og uddannet Mandskab i
Territorialhæren efter aflagt Prøve og nogen aktiv
Tjeneste. Vaabenfabrikker haves i Terni og
Brescia. Artilleriværksteder i Turin, Genua og
Piacenza. Laboratorier i Bologna og Kapua,
Ingeniørværksteder i Pavia. Luftskibs- og et
radiotelegrafisk Institut i Rom.

Hestevæsen. De fleste Heste faas fra
Indlandet, idet der haves Statsdepoter med c.
550 ædle Hingste, købte i England, Arabien,
Ardennerne og Østpreussen, til indenlandske
Hestes Bedækning; dog anskaffedes 1896 40 % af
Hestene til Rytteriet fra Udlandet. Remonterne
holdes mindst eet Aar i 5 Remontedepoter, som
optager 540O Stkr. Af Muldyr haves i Fredstid
mindst 5000 til Bjergartilleriet,
Maskinafdelinger o. s. v., hvilke købes i Landet selv.

Hærens Budget for 1911-12 var ordinært
336351200 Lire; ekstraordinært 59715000 Lire.
I Aarene 1907-11 anvendtes 468000000 Lire til
et nyt Feltartilleri og Befæstningsanlæg m. m.

Befæstninger. Landets særlige Form
og Afspærring fra det øvrige Europa ved
Alperne paavirker Befæstningsvæsenet, saa at
dette tilsigter 3 Hovedformaal: 1) Beskyttelsen
af Norditalien ved Spærring af Alpepasserne
med passende Reduiter i 2. Linie. 2)
Hævdelsen af et fast Punkt i Landets Indre og 3)
Sikring af de udstrakte Kyster.

ad 1) Imod Frankrig haves Befæstninger ved
Mont Cenis, Susa, Frejus, Fort Exilles til
Forsvar af Mont Génèvre. Fæstningerne Fenestrelle
og Vinadio til Forsvar af Chisone- og
Stura-Dalen, Fort Bard ved Dora Baltea, Colle di
Tenda’s Værker til Forsvaret af Passet af s. N.
og Fort Tanaretto for at hindre Omgaaen af
disse Værker samt en Rk. Befæstninger til at
hindre en Fremtrængen ad Rivieraen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free