Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det neapolitanske Tempo. Under den flg.
tiaarige Reaktionsperiode var Piemont det
eneste Sted i I., hvor den politiske Diskussion
kunde føres med fuld Frihed. Uden for
Kongeriget Sardinien fandtes der kun en officiel
Presse. Af de mange Aviser, der fremstod 1848,
var Gazzetta del Popolo (udkommer fremdeles)
og Opinione de eneste, der overlevede denne
Periode. Mazzini’s Parti, der 1848-51 udgav
fra London Italia del Popolo, grundlagde 1852
i Genua det republikanske Blad Italia e
popolo (til 1857). Ved Revolutionen 1859 aabnedes
lysere Udsigter for den italienske Presse. De
i Turin udkommende Blade, der i det forløbne
Tidsrum havde nydt godt af en liberal
Presselovgivning, kom naturlig til at indtage en
ledende Stilling. Stor Udbredelse fandt i den
flg. Tid det demokratiske Diritto og den ovf.
nævnte Gazzetta del Popolo. Det 1862 stiftede
Stampa, der støttedes af Mænd som Bonghi og
Spaventa, havde hovedsagelig til Maal at
modarbejde den piemontesiske Indflydelse. Da
Firenze blev I.’s Hovedstad, flyttede de fleste
ledende Organer (Opinione, Diritto og det paa
Fransk udgivne Italie) fra Turin, og Firenze
blev i Tiden 1865-70 Midtpunktet for den
italienske Presse. Her grundlagde 1866 Crispi
og de Boni Oppositionsbladet Riforma. Juni
1870 saa det bekendte Fanfulla Lyset og havde
en hurtig Succes p. Gr. a. sin ejendommelige
livfulde Fremstillingsmaade, der fremkaldte en
ren Revolution i den italienske Presse. Ikke
mindre Opsving tog Provinspressen. I Genua,
hvor det republikanske Parti havde opslaaet
sit Hovedkvarter, stiftedes 1860 Mazzini’s Organ
Unità italiana. I Milano grundlagde det
lombardiske Aristokrati, efter at det østerrigske
Herredømme var styrtet, Bladet Perseveranza,
der først under Allievi’s Ledelse, senere (fra
1866) under Bonghi’s blev I.’s mest ansete Blad.
Noget senere (1866) stiftedes, ligeledes i Milano,
Secolo, der i Beg. havde et moderat
Program, men efterhaanden gik over til at blive
det radikale Partis Hovedorgan og altid har
nydt en høj Anseelse. Da Hovedstaden ved
Roms Indtagelse 1870 blev forlagt til denne
By, flyttede en hel Del Blade hertil, foruden
at der her opstod fl. ny Aviser, hvoraf dog
kun to, nemlig det moderat liberale Libertà
og det radikale Capitale (fra 1893 Crispi’s
Organ) formaaede at holde sig i længere Tid.
Foruden de to tidligere eksisterende Organer
Osservatore romano (1861) og Unità cattolica
(1863) fik det klerikale Parti 1871 en ny
Talsmand i Pressen i Voce della verità. Af ny
Aviser fra den nærmest flg. Tid kan nævnes
det af Leone Fortis stiftede Popolo romano
(1876), nu meget skattet i den højere Politiks
Kredse og i Finansverdenen, og Capitan
Fracassa (1879), en stærkt polemisk Avis. En stor
Udbredelse fik det 1879 grundlagte Messagero,
et paa de brede Lag beregnet Blad, der
fremdeles kan rose sig af at være en af I.’s mest
læste Aviser. Af andre politiske Blade, der i
den senere Tid har set Lyset i Rom, kan
endelig nævnes Avanti (socialistisk) samt Tribuna,
stiftet 1883 af Fyrst Sciarra. Dette sidste Blad,
som — dog ikke altid med Rette — har været
betragtet som det officielle Organ, har altid
været meget udbredt og nydt stor Anseelse
p. Gr. a. sin Rigdom paa telegrafiske
Meddelelser og sit højt anlagte litterære og kritiske
Stof.
Den italienske Presse har i Løbet af de
sidste Aartier gjort betydelige Fremskridt m.
H. t. Redaktion og litterær Form. De lange
redaktionelle Artikler, hvoraf der kunde findes
tre, fire, indtil fem i samme Nummer, alle
holdte i en akademisk, retorisk Stil, er blevne
afløste af en enkelt, kortere Redaktionsartikel,
et righoldigt Nyhedsstof og for øvrigt Opsatser
af litterært ell. belærende Indhold.
Fortjenesten af at have hidført denne Revolution i den
italienske Journalistiks Form tilkommer
utvivlsomt Fanfulla. Det var før dette Blads
Grundlæggelse en ganske ukendt Ting i I., at en Avis
diskuterede offentlige Anliggender i
Dagligtalens jævne Stil og udtalte sig om Dagens
politiske Størrelser med samme Utvungenhed
og Hensynsløshed som Klubbens ell. Kafeens
politiserende Gæster. Ingen anden italiensk
Avis har heller opnaaet en saa stor Læsekreds
lige fra dens Grundlæggelse, og alle de Blade,
der blev stiftede efter Fanfulla’s Fremkomst,
tog det til Mønster og søgte saa vidt muligt at
efterligne dets Fremstillingsform.
I det store og hele kan den italienske Presse
ikke maale sig med Nabolandenes m. H. t.
dygtig Ledelse og Indflydelse. Uden for Byerne
læses der lidet Aviser. Økonomisk er de i Alm.
slet situerede og fører derfor som Regel en
kort Tilværelse. Avertissementsindtægten er
gennemgaaende overordentlig liden, idet
Aviserne reklamerer uden nogen Godtgørelse, i alt
Fald uden nogen fast normeret Betaling. Det
er en Ejendommelighed ved de italienske
Presseforhold, at nogle af Provinsaviserne har
en adskillig større Udbredelse end
Hovedstadens største Blade. De italienske Aviser, der i
lang Tid har haft og vistnok fremdeles har det
største Oplag, er Corriere della Sera og Secolo
i Milano. Af andre Provinsblade staar Stampa
(Turin), Mattino (Neapel) og Ora (Palermo)
højt. Ogsaa m. H. t. politisk Indflydelse kan
enkelte Provinsaviser indtage en ledende
Stilling. Dette er saaledes Tilfældet med
Perseveranza i Milano, der er det konservative Partis
Hovedorgan.
Af litterære Tidsskr og periodiske
Publikationer i Lighed med de eng. Maanedsrevuer
har I. ikke haft mange. Det første af denne
Art var det 1772 i Milano af Brødrene Verri
og Cesare Beccaria stiftede Caffé, som gik
ind efter nogle faa Aar af Mangel paa
Tilslutning. Noget nyt heldigt Forsøg i samme
Retning blev ikke gjort, før Vieusseux 1821 i
Firenze begyndte Udgivelsen af Antologia, der
var en Slags Fortsættelse af det af Silvio
Pellico, Sismondi m. fl. ledede Conciliatore (Milano
1818-20). Bl. Antologia’s Medarbejdere var
Mazzini, Tommasèo, Capponi o. a. Tolereret
af den storhertugelige Regering kunde
Antologia vedblive at udkomme i 12 Aar, indtil det
blev undertrykt 1833. Af lgn. Tidsskrifter i
den flg. Tid kan nævnes: Antologia italiana
(Turin), der redigeredes af Balbo og Petitti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
