Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kassala til Ægypten, og Kolonien Erythræa, som
den 1890 officielt blev kaldt, og hvortil saa
store Forhaabninger var blevne knyttede,
indskrænkedes nu omtr. til det Omraade, den
havde haft 10 Aar tidligere.
Nederlaget virkede meget nedslaaende i I.,
da de store Udgifter og talrige Menneskeliv
var ofrede forgæves. Uvillien vendte sig
nærmest mod Crispi, hvis Ønsker om I.’s
Magtudvidelse havde forvoldt Ulykken, og som
ligefrem havde drevet General Baratieri til at vove
den ulige Kamp. Crispi maatte derfor straks
Marts 1896 fratræde Regeringen og afløstes af
Højres Fører, Markis Rudini. Denne havde
allerede 5 Aar tidligere fortrængt Crispi fra
Magten, nemlig Jan. 1891, da Crispi, ophidset
under et livligt Ordskifte i Deputeretkamret,
havde rettet et meget voldsomt Angreb paa
Højres Styrelse 1874—76 og derved stødt dette
Parti fra sig, som i de foregaaende Aar trofast
havde støttet ham imod de yderlige
Republikanere. Rudini gennemførte 1891 en Ændring
i Valgloven fra 1882, hvorved den
indskrænkede Brug af Mindretalsvalgmaaden i en Del
Kredse tilbagekaldtes, og styrkede
Tremagtsforbundet ved ny vigtige Handelspagter med
Tyskland og Østerrig, medens han endvidere
søgte at knytte et inderligt Forhold mellem
I. og England. Han afløstes Maj 1892 af
Giolitti, hvis Bestræbelser fortrinsvis var
rettede paa at forbedre den finansielle Tilstand,
men som ikke formaaede at overvinde
Vanskelighederne. Under hans Styrelse gjorde
Kongeparret en Rejse til Berlin Juni 1892 og modtog
ved sit Sølvbryllup Apr. 1893 den tyske Kejser
og Kejserinde i Rom. Valgene Novbr 1893 gav
Ministeriet en stor Sejr over den radikale
Gruppe, men alligevel maatte det kort efter
vige Pladsen, da der var blevet opdaget grove
Bedragerier og Underslæb i Bankerne i Rom
og Neapel, især i den første, og derved
godtgjort Forsømmelighed fra Regeringens Side,
endog i en længere Aarrække. Giolitti havde
endog indstillet Bankdirektøren i Rom,
Tanlongo, til en Plads i Senatet, o. fl. a.
Statsmænd havde modtaget Penge fra de nævnte
Banker og saaledes gjort sig medskyldige i
Skandalen (især Nicotera).
Efter Giolitti var Crispi igen blevet
Førsteminister, fordi man af hans Energi haabede
at faa bragt Orden i Forvaltningen og
gennemgribende Besparelser. Disse Forhaabninger
gik dog kun til Dels i Opfyldelse p. Gr. a. den
stærke Modstand, der rejstes dels af stedlige,
dels af personlige Hensyn, og han var lige saa
vel som sine Forgængere nødt til at bruge
kunstige Midler og foreløbige Udveje for at dække
det aarlige Underskud. Derimod forstod han at
dæmpe de Uroligheder, som var udbrudte paa
Sicilien før hans Udnævnelse, og som senere
opstod fl. St. baade i Syd- og Mellemitalien.
Sagen var nemlig, at de stadig voksende
Skatter, det økonomiske Tryk, men især det
gammeldags Landbrug og den uheldige Ordning af
Forholdet mellem Grundejer og Landbruger
havde fremkaldt alm. Nød, især bl.
Landarbejderne. Denne medførte dels en stærk
Udvandring saavel til Nord- som til Sydamerika, især
Argentina og Brasilien (1881—97 udvandrede
over 2 Mill.), dels en dyb Misstemning blandt
Arbejderne, der yderligere næredes ved den
socialistiske og anarkistiske Agitation, som i en
Række Aar havde strakt sig over hele I.
Allerede 1889 havde der været Uroligheder i
Romagna, hvor Landarbejderne krævede bedre
Lønningsvilkaar, og nu brød de som ovennævnt
ud i store Dele af Landet, ja havde især paa
Sicilien bl. a. til Følge en Fornyelse af det gl.
Røveruvæsen (1891 havde man opdaget og
undertrykt et stort Forbryder samfund i Bari med
Navnet Mala vita, et Sidestykke til Camorra’en
i Neapel). Imod disse Uroligheder gik Crispi
til Værks med stor Kraft og Haardhed,
indførte Belejringstilstand og straffede Førerne
strengt. Da der 16. Juni 1894 øvedes et
Mordforsøg imod ham, udvirkede han Love imod
Anarkister o. a. Urostiftere og gjorde flittig
Brug af den udstrakte Myndighed, som derved
tilstodes Statsmagten. Ligesom han 1890 havde
opløst Irredentisternes Komiteer, fordi de
skadede det gode Forhold til Østerrig, saaledes
paabød han nu Opløsning af alle de
socialistiske Foreninger. Men skønt det lykkedes ham
at kue Urolighederne, formaaede han dog ikke
at fjerne de Onder, som fremkaldte dem, og
da han for at opnaa Ligevægt i
Statshusholdningen maatte forhøje Skatterne, bl. a.
Korntolden, gjorde han i Virkeligheden ondt værre.
Under Crispi’s Styrelse blev Forholdet til
Frankrig ikke bedre. Allerede i Sommeren 1893
havde der i Sydfrankrig staaet blodige Kampe
mellem franske og italienske Arbejdere, og
Præsident Carnot’s Mord ved en ital. Anarkist
Aaret efter fremkaldte paa fl. St. voldsomme
Optrin imod de italienske Arbejdere, uden at
de franske Myndigheder viste tilstrækkelig
Kraft for at hindre dem. Derimod havde Crispi
den Tilfredsstillelse, at Paven i Efteraaret 1894
oprettede et apostolisk Præfektur i Erythræa,
den første Tilnærmelse fra Pavehoffets Side.
Dog var han ingenlunde selv til Sinds at gøre
nogen Indrømmelse og fik saaledes n. A.
vedtaget, at 20. Septbr — 25 Aars Dagen for
Italienernes Indtog i Rom — skulde være en
national Festdag. Hvad der særlig styrkede
Regeringen over for Pavehoffet, var, at en stor
Del af det lavere Præsteskab, ja selv fl.
Biskopper i det nationale Spørgsmaal stillede sig paa
dens Side.
Ulykken i Abessinien fjernede som ovenn.
Crispi fra Magten i Marts 1896, og Rudini
blev hans Eftermand. Han trak I. ud af de
afrikanske Forviklinger ved at slutte Fred og
søgte ogsaa at genoprette den indre Fred ved
at benaade de socialistiske Førere, men fik den
Skuffelse, at de ved deres Tilbagekomst
hyldedes med store Demonstrationer. Ligesom I.
1885 og flg. Aar havde støttet Bulgariens
uafhængige Optræden over for Rusland, stillede
det sig meget venskabelig over for Kretensernes
Frihedsønsker, ja sendte mange frivillige
Deltagere til denne Kamp. Valgene til
Deputeretkammeret i Marts 1897 gav Ministeriet et stort
Flertal og svækkede især Crispi’s Indflydelse,
og en Opstand bl. Landarbejderne i Romagna
i Juli blev lykkelig dæmpet. De første Maaneder
af 1898 hengik under gunstige Varsler: man
fejrede 50 Aars Dagen for Siciliens Opstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
